V-profil skifter til de konservative

Venstre

V-profil skifter til de konservative

Venstres tidligere udlændingeordfører, Marcus Knuth, begrunder sit partiskifte med at der er splittelse i Venstre om udlændingepolitikken

Folketingsmedlem Markus Knuth (V)
Billedtekst

Folketingsmedlem Markus Knuth (V)

Foto: Gyldendal

Venstres tidligere udlændingeordfører, Marcus Knuth, skifter til de konservative.

Det skriver Marcus Knuth på Facebook. Her skriver han, at han skifter fra V til K i ”kampen for vores danske kultur, værdier og tryghed" – og fordi der skal slås ”langt hårdere ned på kriminelle udlændinge”:

 ”Min øverste prioritet i politik er kampen for vores danske kultur, værdier og tryghed. Jeg frygter, at hvis vi ikke står fast nu, så ender vi som Sverige,” skriver Marcus Knuth på sin Facebook-profil.

Han fortsætter:

Vi er nødt til at slå langt hårdere ned på kriminelle udlændinge

”Vi er nødt til at slå langt hårdere ned på kriminelle udlændinge og de parallelsamfund, der skaber utryghed, arbejdsløshed og sociale kontrol i det danske samfund. Og ja, vi skal kunne tale helt åbent og kritisk om Islams rolle i det danske samfund, ligesom vi skal holde fast i, at Danmark bygger på frie, kristne værdier.”

Markus Knuth skriver direkte, at der er splittelse i Venstre på udlændingeområdet:

”Den kamp kan jeg bedst kæmpe som del af Det Konservative Folkeparti, hvor værdipolitikken er det, der samler – ikke det, der splitter,” skriver Marcus Knuth.

placeholder

 

Uenig med Jacob Ellemann

Marcus Knuth skriver også direkte i opslaget på Facebook, at hans skifte til de konservative skyldes uenighed med Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, om værdi- og udlændingepolitikken:

"Det var Jakob Ellemann, der for syv år siden fik mig ind i politik og
ind i Venstre. Jakob har været som en politisk storebror for mig, og jeg
har den allerstørste respekt for Jakob som kammerat, som menneske og
som leder af Venstre. Det vil jeg altid have. Men vi har også været
bevidste om, at vi ikke altid har de samme holdninger – specielt ikke,
når det gælder værdi- og udlændingepolitikken."

Marcus Knuth siger om baggrunden for sit partiskifte til DR Nyheder:

jeg
føler, at der er for mange, der hiver i forskellige retninger i Venstre

"Hjørnestenen for mit politiske virke har hele tiden været værdikampen
og en stram udlændingepolitik, så vi kan sikre et trygt Danmark. Der
synes jeg, at vi havde en skøn platform i sidste valgperiode, men jeg
føler, at der er for mange, der hiver i forskellige retninger i Venstre,
og der kan jeg se, at hos De konservative er det værdipolitikken, som
samler partiet."

Marcus Knuth fortsætter:

"I
sidste valgperiode, der lavede vi, jeg mener, at det var 114 stramninger
med Inger Støjberg som udlændingeminister. Nu er vi så i en situation,
hvor den retning – og det at gå ud og tale åbent og kritisk om de
problemer, som vi har med indvandring, bare ikke er det, som samler os
længere.
Jeg synes ikke, at tiden er inde til at lægge flere stramninger på
hylden. Tiden er inde til at fortsætte den meget, meget vigtige indsats
for tryghed og kriminalitetsbekæmpelse i Danmark."

Analytiker: Hårdt slag for Ellemann

DR Nyheders politiske korrespondent, Christine Cordsen, vurderer over for DR Nyheder, at Knuths partiskifte er et hårdt slag for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen:

Marcus Knuths partiskifte er et alvorligt slag for Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen

"Marcus Knuths partiskifte er et alvorligt slag for Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen.

Det
er altid kritisk for en ny partiformand, at han ikke kan holde sammen
på sit parti. At forlade partiet er jo en åbenlys mistillidserklæring.

Og
så giver Marcus Knuths begrundelse nye skyts til de kritikere - både i
og udenfor Venstre - der mener, at Jakob Ellemann-Jensen er for slap i
udlændingepolitikken. Nu er Venstres fløjkrig ekskaleret i stedet for at
falde til ro. Hvis det fortsætter, kan det blive meget kritisk for den
nye ledelse i Venstre."

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.