Sådan lyder den markante advarsel fra to Venstre-profiler, tidligere regionsformand Carl Holst og regionsrådsmedlem Martin Geertsen, i et debatindlæg i Altinget tirsdag.
Regeringens bud på en sundhedsreform er af flere omgange blevet udskudt. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) meldte i slutningen af november ud, at den vil blive præsenteret i januar.
De to politikere anerkender udgangspunktet for Lars Løkke Rasmussens udspil – nemlig at der er behov for at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, men, det er ifølge de to kritiske stemmer ikke nok. De mener, at sundhedsreformen må tage yderligere to hensyn:
”Hvis en ny struktur ender med, at de folkevalgte politikere i regionsrådene er en saga blot, vil vi gerne opfordre til, at der ikke skabes et nyt system, som ender i endnu flere instanser og bureaukratiske led, end tilfældet er i dag.”
”Derfor bør en sundhedsreform også indeholde en plan for, hvordan man gradvist overfører flere ressourcer fra bureaukrati til behandling – og ikke det modsatte," lyder deres advarsel.
Dernæst bør en ny struktur ikke efterlade uklarhed om den politiske ansvarsfordeling i forhold til de beslutninger, der fremadrettet skal træffes i det danske sundhedsvæsen, skriver de:
”Vi er ikke forlovet med regionsrådene. Men en nedlæggelse af regionsrådene bør efter vores mening ikke føre til en struktur, hvor det er endnu mere uklart for patienter, medarbejdere og medier, hvor det politiske ansvar for drift og udvikling af det danske sundhedsvæsen politisk kan placeres,” skriver de to Venstre-folk og advarer dermed indirekte imod en model, hvor det eksempelvis er tvær-kommunale bestyrelser eller sundhedsfællesskaber, der har ansvaret.
Det siger vel næsten sig selv, at det skal være muligt at placere et politisk ansvar for de beslutninger
”Vi skal nemlig ikke forsøge at bilde hinanden ind, at vi i fremtidens sundhedsvæsen, selvom vi laver en ny struktur, kommer til at slippe for at lave prioriteringer. Og det siger vel næsten sig selv, at det skal være muligt at placere et politisk ansvar for de beslutninger,” skriver de.
De to Venstre-politikeres advarsler bliver ikke modtaget positivt af hverken Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, som er partier der allermest aktivt ønsker at nedlægge regionerne som demokratiske institutioner.
"Der er alligevel ingen, der aner, hvem regionsrådspolitikerne er, eller hvad de laver," siger sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA) til Altinget og peger blandt andet på den lave stemmeprocent til regionsrådsvalgene (stemmeprocenten ved det seneste regionsrådsvalg var 70,7 procent. Det er 0,1 procent lavere end ved kommunalvalget, red.).
Et argument, der undrer Adam Wolf, der er administrerende direktør i Danske Regioner:
May-Britt Kattrup mener i stedet, at hospitalerne kan sammenlignes med gymnasier og at man bør vise tillid til at hospitalsledelsen selv kan styre opgaven.
Så ansvaret vil være delt mellem kommunalpolitikere og Christiansborg-politikere
Men der er jo ikke politikere i hospitalsledelserne, konstaterer Altingets journalist.
"Nej, men de refererer jo så til Christiansborg, og så indgår de i de her sundhedsfællesskaber, hvor der også sidder kommunalpolitikere. Så ansvaret vil være delt mellem kommunalpolitikere og Christiansborg-politikere,” siger hun og understreger på den måde Carl Holst og Martin Geertsens pointe, om at det bliver sværere at placere et entydigt politisk angreb.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt giver heller ikke meget for kritikken.
"Noget af det, der harmer mig, er, når vi har sat penge af til nogle initiativer på et bestemt område, og så forsvinder pengene, fordi regionerne rykker rundt på prioriteringerne. Så ja, sundhedspolitikerne på Christiansborg skal have større ansvar på driften,” siger hun til Altinget, hvor hun undrer sig over at de Venstre-politikere ikke har taget debatten internt i Venstres folketingsgruppe.
Det forsikret Martin Geertsen hende om, at de også har gjort.