“Væk fra middelalderlige værdier”: Borgere skal have ret til at skifte sagsbehandler

Negativ social kontrol

“Væk fra middelalderlige værdier”: Borgere skal have ret til at skifte sagsbehandler

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) vil nu have undersøgt, hvordan  en konkret model for den nye ret kan skrues sammen

Islam
Billedtekst
Muslimske kvinder klædt i niqab (Arkivfoto)
Foto: Colourbox

Firkløverregeringen vil nu genoptage arbejdet med at finde en model, der skal give borgere - ikke mindst yngre kvinder fra især islamiske miljøer - som er udsat for negativ social kontrol, ret til at skifte sagsbehandler.  

Den nye ret, forklarer udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) over for Jyllands-Posten, skal være en håndsrækning til dem, som føler sig utrygge ved den sagsbehandler, som de er blevet tildelt:

“Der er unge, som heldigvis gerne vil ud af de her primært islamistiske miljøer. Samtidig kan de se, at der er familier og netværk og klaner, der gør de mest modbydelige ting for at forhindre det – herunder at ringe til socialrådgiveren for at lægge trusler eller pres på dem for at behandle sagen på en måde, som skærmer familiens ære af. Det er alt det, vi skal væk fra.”

I et opslag på Facebook uddyber Morten Bødskov:

Vi skal hjælpe unge til at nyde den frihed vores velfærdssamfund bygger på

“Vi skal hjælpe unge til at nyde den frihed vores velfærdssamfund bygger på. Det sidste de skal mærke er nervøsitet, når de henvender sig til en sagsbehandler for at få hjælp. Hjælp til at skabe deres eget liv. Væk fra middelalderlige værdier, familiens ære og skam.”

“Derfor arbejder regeringen nu på en model for eget valg af sagsbehandler. Det handler om tryghed og frihed. Tryghed og frihed til de unge, der vil Danmark.”

Undersøgelse bekræftede mistanke

Bødskov forklarer, at en arbejdsgruppe er sat til at se på, hvordan en ny ret til at skifte sagsbehandler kan skrues sammen. 

Blandt andet skal det undgås, at man ud i en køre kan skifte sagsbehandler, bare fordi man er utilfreds med en eksempelvis økonomisk afgørelse, som sagsbehandleren har truffet.

Læs også:25 mulige episoder med udøvelse af negativ social kontrol blandt offentligt ansatte

Sidste år afdækkede en forundersøgelse foretaget af Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) 25 eksempler på, at offentligt ansatte har udøvet eller har muliggjort udøvelse af negativ social kontrol over for personer i æresrelaterede konflikter. 

“Det gør vi arabere ikke”

Her er nogle eksempler fra forundersøgelsen:

En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende:

Jeg holder øje med, hvor du bor

”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” 

Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. 

Læs også:Efter intern armlægning: SVM vil af med bederum på universiteterne

Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Et andet eksempel er en sagsbehandler i en kommune, der til en samtale med en ung pige i en æresrelateret konflikt, ifølge interviewpersonen, rådgiver pigen til ikke at flytte på krisecenter med begrundelsen: 

”Det gør vi arabere ikke”.

Et tredje eksempel er en sundhedsperson, der i forbindelse med en mulig abort angiveligt siger til en borger: ”Det er haram.”

Den tredje erkendelse

Forundersøgelsen bestyrkede de antagelser, som Socialdemokratiets tidligere udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, gav udtryk for i sin meget omtalte tale april 2024 under Folketingets værdidebat. 

Her gav Frederik Vad udtryk for, at at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:

Bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Og:

Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Horsens-modellen 

I sommer bekræftede lederen af Etnisk Familieteam i Horsens Kommune, Tine Hvam Sørensen, over for Jyllands-Posten, hvordan familier kan forsøge at påvirke sagsbehandlere med samme etniske baggrund som dem selv.

Læs også:Minister: “Hvis man ønsker islamisk lov, bør man pakke sine sydfrugter og flytte til et islamisk land”

Det kan handle om forsøg på at få adgang til fortrolige oplysninger eller forsøg på at påvirke kommunens afgørelser. 

I Horsens har man på den baggrund taget særlige forholdsregler.

Blandt andet har familieteamet i Horsens kun en enkelt ansat, som bor i kommunen. Det skal være med til at sikre, at de ansatte ikke påvirkes.

Familieteamet har også vedvarende fokus på om en medarbejders etniske baggrund kan give anledning til udfordringer i konkrete sager. 

Børn med minoritetsbaggrund fjernes senere

Socialminister Monika Rubin (M) peger over for Jyllands-Posten på, at børn med minoritetsbaggrund, ifølge tal fra Danmarks Statistik, bliver fjernet senere end børn med dansk etnisk baggrund.

Tallene viste at børn med baggrund i Mellemøsten og Nordafrika i gennemsnit er flere år ældre end etnisk danske børn, når de bliver anbragt. 

Monika Rubin vil på den baggrund have undersøgt, om kulturelle forhold og sagsbehandleres baggrund påvirker kommunale børnesager. 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Ole Riisgaard (ikke efterprøvet) den Fredag den 16.10.2026 - 10:19

Udmærket. Men hvorfor skal denne ret være begrænset til denne ene gruppe. Hvad med de mange mennesker der mener, at deres sagsbehandler ikke er kompetent nok i forhold til forvaltningsloven, serviceloven eller andre lovområder? Skal de ikke have samme ret?

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Lørdag den 17.10.2026 - 11:50

Som svar til af Ole Riisgaard (ikke efterprøvet)

Selvfølgelig skal der ikke være specielle regler for islamiske mennesker...Hvis de unge piger bliver generet med negative islamiske forhold, må de gå til myndighederne(politiet), og få ordnet deres forhold der...

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Søndag den 18.10.2026 - 14:14

En begyndelse må være at man indser at den negative socialekontrol er udbredt og dominerende ikke alene i det etniske minoritetsmiljø , men også har bredt sig ud i vores offentlige institutioner . Uden denne erkendelse kommer man ikke nærmere en løsning.

Frederik Vad fremhæver denne negative socialekontrol i den tredje erkendelse . Sofie Danneskjold- Samsø antropolog og underviser på Københavns Proffesionshøjskole giver også udtryk for at hun i sit daglige arbejde som forsker i minoritetsmiljøet samt underviser for kommende socialrådgivere .Genkender meget af det som Vad fremhæver .

Denne udtalelse fra Danneskjold - Samsø sætter gang i en proces på Proffesionshøjskolen hvor en del af hendes kollegaer tager afstand fra postulatet i en fælles udtalelse.

Presset fra disse kræfter bliver efterhånden så stort at hun må sygemelde sig på grund af stress relaterede symptomer .
En stor personlig pris at måtte betale for at gøre brug af sine rettigheder til at måtte udtale sig fordomsfrit i noget af det som hun støder på i sin forskning i det etniske minoritetsmiljø.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Søndag den 18.10.2026 - 14:16

Det ser ud til, at man i Horsens har taget problemstillingen seriøst og handlet derefter. Et eksempel til efterfølgelse og gerne til lovændringer på området. Hvis problemstillingen også strækker sig ind over sundhedsområdet, bliver det næsten uoverskueligt.

Det er uanstændigt, at vi i DK skal bruge tid og ressourcer på den type problematikker. Vi ønsker ikke at mistænkeliggøre nogen, vi ønsker modsat ikke at tage chancer eller ligge under for trusler. Det er uhyre vigtigt, at vi glemmer berøringsangsten og er realistiske. En særdeles besværlig og indviklet problematik. Her skal de rette fagfolk og dem, der har arbejdet sig ud af de kontrollerende netværk (af begge køn), på banen med løsningsforslag.

Og hvordan sikrer vi, at en medarbejder i en offentlig administration, der misbruger sin stilling til klanadfærd, ikke bare kan få en ny stilling at misbruge. Det er vi nødt til at forholde os til - efter min mening.

Indsendt af Finn Eggert Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 19.10.2026 - 10:15

Da jeg arbejdede på /for Sølager i slut 90 erne ville vi skjule en pige i Hanstholm området og da sagde. Socialrådgiveren hvorfor vi havde flyttet pigen fra København hertil området det forstod ikke det var et netværk der ledte efter bortløbne piger og de var effektive

Indsendt af Knudsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 19.10.2026 - 20:51

Når man læser bogen Aisha Rebel - og hører p1 Debat om bogen - er det svært at komme udenom at muslimer IKKE må have sagsbehandlere med muslimsk baggrund. KUN etniske danskere.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.