Siden 2001 er danskerne blevet mere villige til at bruge flere penge på den offentlige sektor, så svaret er at mulighederne er til stede, hvis man kigger på statistikkerne. Det er klun naturligt, for der er sparet markant i velfærden siden da.

DF er rykket mod venstre
Imidlertid høster hverken Socialdemokratiet eller venstrefløjspartierne fordel heraf. Det hænger sandsynligvis sammen med, at det eneste parti vælgerne mener har flyttet sig markant på dette spørgsmål er Dansk Folkeparti.

I 1998 mente vælgerne at Dansk Folkeparti var det parti, der ville spare mest på den offentlige sektor. I dag opfatter vælgerne partiet som venstreorienteret i synet på den offentlige sektor.

I 1998 mente vælgerne at Dansk Folkeparti var det parti, der ville spare mest på den offentlige sektor

Hvor i den offentlige sektor er det så, at vælgerne synes, der skal bruges flere penge? De største forandringer i vælgernes holdning er, at der siden 2005 har været flertal for at bruge mere på vuggestuer og børnehaver.

Bemærkelsesværdigt er det også, at der siden 2007 har været flertal for, at der skal bruges mere på den kollektive trafik.

Virkelig bemærkelsesværdigt er det dog, at der i 2015 for første gang i mange år, har været flere, der har været enige end uenige i, at ”i politik bør man stræbe efter at skabe alle samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse.” Vælgerne har bemærket, at uligheden er steget voldsomt i Danmark på en kort årrække.

Skuffede vælgere til Thule Dahl
Men hvis vælgerne nu i stigende grad bakker op om socialdemokratiske synspunkter, hvorfor tabte Socialdemokratiet så regeringsmagten ved sidste valg?

I 2015 tabte rød blok, fordi mange vælgere forlod Socialdemokratiet til fordel for Dansk Folkeparti.

Det giver god mening. De røde regeringer 2011-2015 førte ikke en politik, der matchede valgløfterne fra 2011 (ikke dem alle i hvert fald). Samtidig udtalte Kristian Thuelsen Dahl under valgkampen i 2015 for åben skærm, at Dansk Folkeparti stod til venstre for Socialdemokratiet på fordelingspolitikken.

De røde regeringer 2011-2015 førte ikke en politik, der matchede valgløfterne

De utilfredse vælgere overvejede i første omgang at stemme på Venstre, men efter Lars Løkkes underbuske-skandale foretrak de fleste at stemme på den pæne mand Kristian Thuelsen Dahl.

Eller også blev de simpelthen hjemme.

Skuffelsen over den socialdemokratisk ledede regering der sad fra 2011-2015 fik mange socialdemokratiske vælgere til at blive hjemme eller aflevere en ugyldig stemmeseddel.

Mistilliden til politikerne er steget
Valget i 2015 endte med, at blot et mandat mere til rød blok ville have reddet regeringen. Måske tabte den valget på, at skuffede folkeskolelærere stemte blankt. En spørgeundersøgelse viste, at 10 procent af alle lærere ville stemme blankt (men vi ved ikke om de gjorde alvor af det).

Mistilliden til politikerne er steget. Og udover skolelærerne er det er især arbejdervælgerne der er mest skuffede over politikerne.

De skuffede arbejdervælgere opgiver deres gamle foretrukne parti, Socialdemokratiet. Og de vælger ikke at stemme på de øvrige venstrefløjspartier i stedet. Det fremgår af nedenstående graf. 

Arbejderklassens opbakning til venstrefløejen fra 1964-2015

Kilde: Samfundsstatistik 2018

Her viser den blå linje, hvor stor en andel af arbejderne der stemmer på Socialdemokratiet og den samlede venstrefløj (Herunder Enhedslisten, VS, DKP og SF). Tendensen er tydelig. Navnlig siden 2001 har de røde partier savnet opbakning fra arbejderne.

Bemærkelsesværdigt er det, at opbakningen de røde partier ikke steget, selvom opbakningen til hvad vi opfatter som røde synspunkter er steget.

Kamp om arbejdernes tillid
Tidligere har Socialdemokratiet lagt en strategi om at hente vælgere fra blå blok ved en mere midtsøgende politik. Det slog fejl.

Vælgerne ønsker traditionel omfordeling fra rig til fattig. Vælgerne ønsker at genoprette den offentlige sektor.

Det handler om at reetablere arbejderklassens tillid til Socialdemokratiet

Det handler om at reetablere arbejderklassens tillid til Socialdemokratiet.