Vælgerne er rykket ind på sociale medier

Ni ud af 10 danskere benyttede sig af nettet til at finde information om partier og kandidater ved folketingsvalget sidste år. Det viser en ny kortlægning af danskerne brug af internettet i forbindelse med valget.
Folketingsvalgkampen rykkede i den grad ind på nettet i 2015. Det er måske ikke så overraskende, men en ny rapport fra Danske Medier kortlægger omfanget af den digitale valgkamp og tallene viser meget tydeligt hvor massivt skiftet har været fra tv og aviser til internettet.

Rapporten, der er lavet af professor Jens Hoff, Københavns Universitet, lektor Jacob Linaa Jensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og lektor Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet, har kortlagt den politiske deltagelse online i forbindelse med valgkampen i 2015. Lignende undersøgelser blev også lavet efter folketingsvalgene i 2007 og 2011 og derfor kan man se hvordan udviklingen er gået,

Danske Mediers valgundersøgelse bygger på data indsamlet i perioden 18. juni til 26. juni 2015 af analysevirksomheden Gemius. I alt har 3.590 repræsentativt udvalgte personer deltaget i undersøgelsen.

Pol brug

Vælgerne flokkes til Facebook
Ikke så overraskende er Facebook blevet danskernes foretrukne sted at få informationer om politik. Over 3,5 million voksne danskere har en Facebookprofil og politikerne og de politiske partier havde i 2015-valgkampeb en massiv tilstedeværelse på platformen.

53 procent af vælgerne svarer således, at de har set en politikers kommentar på Facebook eller Twitter mod kun 17 procent, der havde set det ved valget i 2011.

Der er også en tredobling af vælgere der har delt indhold, eksempelvis videoer, og dobbelt så mange der har delt artikler på Facebook om valget. Hver fjerde vælger har desuden skrevet kommentarer til venners opslag om politik.

Kandidattests hitter
En af de helt store vindere på nettet har været de såkaldte kandidattests eller valgquizzer, hvor brugeren kan sammenligne deres svar med politikernes. Hele 60 procent af alle vælgere havde taget minimum en valgtest i løbet af valgkampen.

Forskerne bag rapporten argumenterer for at valgtests har et enormt potentiale i forhold til at flytte stemmer, både mellem partierne og internt i partierne. Hele 35 procent af dem der svarede at de havde taget en test, svarer at de valgte at følge testens anbefalinger om et parti og 22 procent fulgte anbefalinger om at stemme på en bestemt kandidat.

Det er, ifølge forskerne, særligt de yngre vælgere og vælgere som ikke er politisk aktive, som lader sig overbevise af kandidattests.

TV taber terræn
Traditionelt Flow-TV er stadigvæk danskernes foretrukne sted at følge valgkampen, men imens flere og flere vælgere finder information om valget på nettet, så er det særligt på bekostning af TV som mister opmærksomhed.

Således er der færre, der svarer at de orienterer sig på TV om valget og der er også lidt færre der ser partilederrunder på TV.

TV er også stadig det medie som flest vælgere finder mest troværdigt. Knap hver tredje (31 procent) mener at nyhederne fra TV er mest til at stole på, mens aviserne er et stykke efter (17 procent) og er ved at blive indhentet af nettet (15 procent).

En af de helt store tabere til nettet er de regionale tv-kanaler, som er gået fra at være et sted hvor halvdelen af vælgerne fik information om valget, til nu kun at være lidt over en fjerdede.

Nettet har mistet sin undskyld
Der var i internettets spæde ungdom en tro på at det ville være med til at bringe politikere og borgere tættere på hinanden og at den demokratiske dialog ville blive forstærket.

Det virker som om vælgerne så småt er ved at tabe begejstringen overfor den nye teknologi og i højere grad er kritiske overfor de informationer som man kan finde å nettet.

Adspurgt om hvordan nettet supplerer andre medier i en valgkamp, er der sket et voldsomt fald fra 2007 hvor 89 procent mente at nettet var velegnet til at søge information. Det tal er nu faldet til 66 procent.

Vælgernes tiltro til at nettet er et sted hvor man har mulighed for at få fordybelse og mere substans i forhold til aviser og tv er også faldet. I 2007 var det 69 procent, der mente at nettet gav mulighed for fordybelse, mens det var valget i ’15 var faldet til 55 procent.

Too much information! Til gengæld er andelen af vælgere som mener, at nettet flyder over med informationer, som man som vælger drukner i steget. Næsten halvdelen af alle vælgere svarer at nettet er medvirkende til ”information overflow” i forbindelse med valgkampen.

Det betyder, at der fortsat er en vigtig rolle for de traditionelle medier med at sortere de relevante nyheder fra valgkampen for læserne. Men det er nok en fordel for medierne, hvis de lægger artiklerne online, for ellers er der ingen der læser dem.

Hele undersøgelsen kan læses her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook