Vælgerne om Løkke: Utroværdig

Det er ikke positive ting der falder vælgerne ind, når de skal sætte ord på statsministeren.

Annonce

’Utroværdig’, ’fadøl’ og ’bilag’ er nogle af de første ord, der dukker op på vælgernes nethinde, når de skal forsøge at beskrive statsminister Lars Løkke Rasmussen som andet end statsminister eller fra Venstre. Det viser en opgørelse, som Politikens tal-ekspert Sigge Winther Nielsen har lavet.

Omvendt bliver Løkkes modkandidat til statsministerposten, socialdemokraternes formand Mette Frederiksen beskrevet som ’dygtig/kompetent’, ’kontant/hård/seriøs’ og som en ’leder’.

Der er dog også mange der først tænker ’ny’ hvilket betyder, at vælgerne endnu ikke har fået et fast indtryk af den socialdemokratiske leder.
Målingen er foretaget af Norstat i samarbejde med Politiken og man har spurgt 1000 danskere ”Hvad tænker du på, når du læser navnet på partilederen ’Mette Frederiksen’ /'Lars Løkke'?”.

Metoden bygger ifølge Politiken på den videnskabelige artikel ’Measuring Political Brands’, som for nylig blev udgivet i tidsskriftet Journal of Political Marketing.

LARS LØKKES TOP 10
1. Statsminister: 181 (antal gange)
2. Venstre: 173
3. Utroværdig: 121
4. Fadøl: 112
5. Dygtig: 56
6. Bilag: 45
7. Lille: 42
8. Dårlig: 32
9. Magtsyg/begærlig: 31
10. Formand/Leder: 26

METTE FREDERIKSENS TOP 10
1. Socialdemokratiet: 152 (antal gange)
2. Dygtig/kompetent: 85
3. Ny: 43
4. Kontant/hård/seriøs: 40
5. Formand: 36
6. Leder: 36
7. Troværdig: 35
8. Kvinde/Dame: 23
9. Mangelfuld: 20
10. Stærk: 19

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook