Annonce

Vær på vagt over for Troels Lunds mavefornemmelser

Troels Lund Poulsen har det med at være meget hurtig på aftrækkeren, når der kommer nye tal. Advarslen herfra skal lyde at man skal være ekstra på vagt, når Beskæftigelsesministeren er overbevist om noget.
Troels Lund Poulsen har været beskæftigelsesminister siden VLAK-regeringen trådte til i slutningen af november 2016. Det er ikke gået stille for sig med postulater og mavefornemmelser.

Op til nytår kom Beskæftigelsesministeriet med en ny analyse. Analysen viste, at andelen af personer, der arbejder mellem to og 25 timer om ugen ved siden af kontanthjælpen, var steget fra april til september 2016. I Berlingske udtalte Troels Lund Poulsen på den baggrund, at tallene var et bevis på, at kontanthjælpsloftet virker.

Ministerens påstand om, at tallene var et bevis, kunne altså ikke dokumenteres

Det var dog en forkert udlægning af tallene. Beskæftigelsesministeriets embedsmænd, der har udarbejdet tallene, skriver direkte og endda på forsiden af analysen, at der udelukkende er tale om deskriptive opgørelser. Derfor kan der heller ikke konkluderes, om kontanthjælpsloftet virker eller ej. Ministerens påstand om, at tallene var et bevis, kunne altså ikke dokumenteres.

Kontanthjælpskurven knækkede længe før kontanthjælpsloftet
Frem til februar måned. Her gav Beskæftigelsesministeren tvivlsomme svar om danskernes arbejdstid til beskæftigelsesudvalget. Her fremgik det, at danskere over en 50-årig livsperiode samlet set tilbringer 27,8 år i fuldtidsbeskæftigelse, hvilket ifølge opgørelsen er markant mindre end i andre lande.

Det er misvisende. Beskæftigelsesministerens svar hviler på en opgørelse fra OECD. OECD skriver dog selv, at opgørelsen ikke bør bruges til at sammenligne niveauerne i arbejdstiden i de enkelte lande, fordi datakilderne varierer på tværs af landene. Konfronteret med OECD’s anmærkninger måtte ministeren da også udsende et revideret svar.

Konfronteret med OECD’s anmærkninger måtte ministeren da også udsende et revideret svar

Her i marts måned er den så gal igen. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viste, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet fra april 2016 til november 2016. På den baggrund var Troels Lund Poulsen ’overbevist’ om, at kontanthjælpsloftet er en del af forklaringen.

Det er udokumenteret. Der er tre indvendinger: 1) Der er rigtig nok kommet 5.200 færre kontanthjælpsmodtagere siden april 2016. Kontanthjælpsloftet havde bare først virkning fra 1. oktober 2016. 2) Tallene siger intet omkring, hvorvidt de 5.200 personer er kommet i job eller ej.

3) Renses tallene for personer omfattet af integrationsprogrammet, så vi alene har personer på kontanthjælp, så knækkede kurven over antallet af kontanthjælpsmodtagere allerede i 2014 – altså flere år inden kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Faldet siden april 2016 er sådan set bare en fortsættelse af tendens, som vi har set siden 2014. Der er således meget der tyder på, at der er tale om en effekt af bedre konjunkturer samt færre flygtninge og altså ikke kontanthjælpsloftet.

Ministeren er meget hurtig på aftrækkeren
Beskæftigelsesministeren har det med at være meget hurtig på aftrækkeren, når der kommer nye tal. Mange gange er konklusionen fra ministeren, at de nye tal ’overbeviser’ ham om, at hans politik er den rigtige. Advarslen herfra skal lyde at man skal være ekstra på vagt, når Beskæftigelsesministeren er overbevist om noget.

 
Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet