Værdighedsreform: Ny aftale hjælper 12.000 af de mest udsatte borgere

Socialt udsatte

Værdighedsreform: Ny aftale hjælper 12.000 af de mest udsatte borgere

Regeringen, SF og De Konservative har indgået aftale, der skal løfte en af samfundets tungeste grupper

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Billedtekst
Sophie Hæstorp Andersen (S), Social- og Boligminister
Foto: Social- og Boligministeriet

En ny aftale om en værdighedsreform skal sikre socialt udsatte mere værdige liv og bedre hjælp. Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, SF og De Konservative lægger blandt andet op til, at der bliver oprettet Gadens Huse, flere stofindtagelsesrum, bedre abstinensbehandling og gældsrådgivning.

Husene skal være en samlet indgang til bedre, mere tilgængelig og tværfaglig hjælp

Ifølge Social- og Boligministeriet er cirka 12.000 udsatte borgere i målgruppen for de nye tiltag. Det er primært voksne med hjemløshed, misbrug og/eller svær psykisk sygdom.

Læs også:"Væk fra trappesten og nysgerrige blikke”

Gadens Huse

Aftalen indebærer, at der bliver etableret Gadens Huse i de store byer, mens der i mindre byer vil være mulighed for mobile enheder. 

Husene skal være en samlet indgang til bedre, mere tilgængelig og tværfaglig hjælp og skal som minimum indeholde fem elementer: civilsamfundsaktiviteter, sundhedsfaglig hjælp, sagsbehandling, socialpædagogisk støtte og rusmiddelbehandling. 

Brugerorganisationer skal inddrages, og driften skal bygges op i samarbejde mellem kommune, region og civilsamfund.

Læs også:Regeringen styrker indsatsen mod homofobi mod LGBT+personer med muslimsk baggrund

Effekten ser umiddelbart ud til at afhænge af, hvor hurtigt puljerne åbnes, og hvor ensartet ordningerne bliver på tværs af kommune

Landets kommuner vil på et ikke nærmere angivet tidspunkt kunne søge puljemidler til oprettelse af Gadens Huse. Hvor mange, hvornår og hvilke kommuner, der vil komme til at have Gadens Huse, er derfor endnu uklart.

Reformen tegner en ny model for adgang til hjælp. Effekten ser umiddelbart ud til at afhænge af, hvor hurtigt puljerne åbnes, og hvor ensartet ordningerne bliver på tværs af kommune.

Læs også:Ny aftale strammer skruen på botilbud: Ejere kan få karantæne

Gældseftergivelse og stoffer til eget brug

Aftalen lægger desuden op til, at udsatte borgere kan fritages for en række krav og sanktioner, blandt andet bliver de nemmere at få eftergivet gæld og man vil blive fritaget for en række krav på beskæftigelsesområdet. 

Endelig lægger aftalen op til, at nogle af de mest udsatte med stærk afhængighed i højere grad skal mødes med hjælp frem for straf, blandt andet ved at give mulighed for at beholde stoffer til eget forbrug.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.