Valget i Indien starter i denne uge, den 11. april og slutter den 19. maj. Omkring 900 millioner indere skal i april og maj vælge 543 medlemmer til parlamentet og landets næste premierminister. I Indien er det premierministeren, som har den højeste politiske magt og ikke præsidenten.

Præsidenten i Indien har ligesom Dronning Margrethe i Danmark kun en symbolsk magt. Valget i Indien i 2019 er det største demokratiske eksperiment i verdenshistorien. Denne gang er dagsordenen meget simpel: Skal den siddende premierminister, Narendra Modi, have lov til at fortsætte i den næste valgperiode, eller bliver han erstattet af en koalition af mange andre partier, inklusive Kongrespartiet, der har regeret landet det meste af perioden, efter at Indien blev et uafhængigt land.

I de kommende uger og måske måneder kommer vi til at høre en hel del om verdens største demokrati, selvom vælgerne i Danmark jo også skal til valg.

Magtfulde indere udenfor Indien

Indiens betydning afgøres ikke kun af, hvad de 1.3 milliarder indere mener. Den indiske diaspora, dvs. de ca. 30 millioner indere bosat uden for Indien, er blevet en ret stor magtfaktor både i den indiske valgkamp og på den internationale geopolitiske scene.

Tusindvis af indisk-amerikanere har sagt ja til at føre kampagne for Narendra Modi i år, og deres investering og indsats er i disse dage meget værdsat i Indien, især efter at Modi er kommet til magten. Indisk-amerikanerne har ikke bare indflydelse på det indiske valg. Nu bliver de efterhånden ofte citeret som et eksempel på, at integrationen af indvandrere i USA fungerer godt.

Når man ser på verdens 10 bedste og største IT virksomheder, er der ingen, der har sit udspring i EU-landene

Den 2. april i denne måned skrev en af verdens mest læste journalister og forfatter til mange bøger, Thomas L. Friedman, i New York Times en opinionsartikel med titlen: 
“The United Kingdom Has Gone Mad.“

Artiklen handlede om den forfærdelige beslutning, som Storbritanniens politikere har truffet om at trække landet ud af EU-samarbejdet. Jeg var for nylig til en debat om fremtidens EU efter Brexit, hvor Socialdemokratiets kandidat Jeppe Kofoed, Venstres Morten Løkkegaard og de Konservatives Pernille Weiss var enige om dilemmaet. Når man ser på verdens 10 bedste og største IT virksomheder, er der ingen, der har sit udspring i EU-landene. De fleste af dem er amerikanske, sagde de, og de havde alle tre ambitioner om at gøre EU til et attraktivt sted at drive fremtidens virksomheder.

Og for nu at citere Thomas Friedmans artikel, skriver han således: "In the U.S., who is the C.E.O. of Microsoft? Satya Nadella. Who is the C.E.O. of Google? Sundar Pichai. Who is the C.E.O. of Adobe? Shantanu Narayen. Who is the C.E.O. of Workday? Aneel Bhusri. Hello London? The best talent wants to go to the most open systems — open both to immigrants and trade — because that is where the most opportunities are. Britain is about to put up a big sign: GO AWAY.”

I et interview med BBC World News forklarede han ( Thomas Friedman) dagen efter, at artiklen var blevet bragt, at de nævnte indvandrere, som er CEO'er for de mest succesrige IT-virksomheder i USA, er indisk-amerikanere. Så stor er deres indflydelse i Indien nu, at de er blevet en slags rådgivere for den nuværende indiske regering.

Hvem kan gøre mest for de fattige bøndere?

Indien har verdens største antal facebook- og whatsapp-brugere. Indien er nu også blevet det land i verden, der har den største engelsktalende befolkning. Ved at gøre brug af et elektronisk valgsystem, som er mere moderne end det danske, hvor man bruger sedler og papirer, når man sætter sit kryds, skal 900 millioner indere til stemmemaskinerne, fordi de skal træffe det vigtigste valg i Indiens historie.

Det er økonomisk vækst uden vækst i antal arbejdspladser

Den indenrigspolitiske dagorden er nok, hvem der kan gøre mest for de fattige bønder og borgere i samfundet, mens den reelle udfordring vil være at få integreret de ca. 10-12 millioner nye hænder, der kommer til på arbejdsmarkedet hvert år. Indien oplever i øjeblikket en vækst på 7.5 procent. Denne vækst er langt højere end den, de fleste vestlige lande oplever, men problemet er, at det er økonomisk vækst uden vækst i antal arbejdspladser.

Derfor kan de desillusionerede vælgere godt komme til at afgøre valget. I år er udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken lige så vigtig for inderne, som indenrigspolitikken er. Spørgsmålet er, hvem der skal vælges i Indien til at forbedre relationerne til andre lande.

Indien som bolværk mod den kinesiske trussel

Både Kina og Pakistan bliver set som trusler for Indiens integritet, og Israel, USA, Rusland og De Arabiske Emirater er Indiens nye venner.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har nu så stor indflydelse i Asien, at Indonesiens præsident sidste år havde valgt at kalde sit barnebarn Sri Narendra. Lederen af verdens største muslimske land opkalder sit barnebarn efter Indiens premierminister.

For en del beslutningstagere i Washington er Kina det nye Rusland

I Danmark opererer en del medier stadigvæk med begrebet hindunationalisme, noget som ikke altid giver et korrekt billede af hvad, der sker i Indien. Der er også en del hindu- fundamentalister, som er meget imod Modi, fordi han har trukket partiet meget mod midten.

Michael Rubin, som er ekspert hos tænketanken American Enterprise, sagde ved en konference i DIIS, København i denne måned, at Indien nu er en regional supermagt, som er blevet meget vigtig for USA som et bolværk mod Kina. For en del beslutningstagere i Washington er Kina det nye Rusland, og de ønsker, at EU-landene også retter deres opmærksomhed mod Kina som den nye militære, økonomiske og teknologiske trussel mod vestlige værdier og interesser.

Der er enighed blandt republikanere og demokrater om at fremme forholdet til Indien. Under Narendra Modi er relationen til USA blevet styrket, og derfor er man her villig til at skabe et bedre handels-og forsvarssamarbejde med Indien.  

Indien bliver mere som Europa 

Uanset, hvem der ender med at få magten, bliver Indien lidt mere som Europa. Der er et ønske om at straffe de mennesker, der snyder med skatteborgernes penge og flygter til udlandet. Det er blevet sværere at gemme sig i udlandet, fordi Indien har indgået aftaler med de fleste lande om, at de milliarder, der er blevet gemt i udlandet, skal bringes tilbage til borgerne for at skabe bedre velfærd i landet.

Uanset, hvem der vinder valget, burde Danmark styrke sin relation til Indien

Uanset, hvem der vinder valget i Indien, vil Indien have vundet i slutningen af maj måned, hvis valget bliver afholdt uden vold, valgsvindel og stort drama. Et succeskriterium i sig selv vil være, at 900 millioner mennesker kan gå til valg i fred og fordragelighed.

Indien bliver en vigtig partner for Vesten, fordi demokratier arbejder bedre sammen, og de har meget til fælles. Uanset, hvem der vinder valget, burde Danmark styrke sin relation til Indien, der ser Danmark som et idealsamfund, hvor forskellen mellem rig og fattig er betydeligt mindre, end den er i resten af verden.