Valg i Sverige: Her er valgets hovedpersoner

Det tegner til et massivt jordskredsvalg i Sverige. Vi tegner her et portræt af valgets fem vigtigste politikere.     
Valgkamp i Sverige

Sverige går på næste søndag til valg i det, der tegner til at blive lidt af et jordskred for det svenske politiske etablissement. Både det yderste højre og yderste venstre står til stor fremgang på bekostning af de store partier, Socialdemokraterne og Moderaterne, som traditionelt har samlet størst opbakning.

På den måde flugter valget i Sverige med de tendenser, som man har set rundt omkring i resten af Europa, hvor nye partier og partierne på yderfløjene vinder frem på bekostning af de gamle systembærende partier.

Valget i Sverige ser især ud til at blive det helt store gennembrud for det indvandrer- og EU-kritiske parti, Sverigedemokraterne. Partiet har i enkelte målinger været det største parti, og i alle målinger står det til markant fremgang.

Svensk politik er i den særlige situation, at ingen af de øvrige partier ønsker at samarbejde med Sverigedemokraterne, hvilket blandt andet betyder, at deres mandater - som det ser ud nu - ikke vil blive talt med, når der skal dannes regering og laves aftaler i Rikdagen.

Valgkampen har især handlet om udlændinge- og integrationspolitik, men lige under overfladen lurer der også en diskussion om storbyer versus provins, ikke ulig den diskussion man har haft i Danmark.

FAKTA: Se alle de seneste meningsmålinger fra Sverige her.

Valgets fem hovedpersoner er:

Statsministeren: Stefan Löfven, Socialdemokraterne


61-årige Stefan Löfven er formand for Socialdemokraterne og Sveriges nuværende statsminister.

En post han har haft siden 2014, hvor han afløste Moderaternes Frederik Reinfeldt.

Kjell Stefan Löfven, som hans fulde navn lyder, er oprindeligt uddannet svejser og er dermed en af Europas eneste faglærte statsministre.

Hans politiske interesse blev vakt, da han som 13-årig meldte sig ind i den socialdemokratiske ungdomsorganisation, SSU, men det var som fagligt aktiv i det svenske metalarbejderforbund, Metall IF, at han gjorde karriere, efter et kort ophold på universitet i Umeå.

Han var forbundsformand, da han i 2012 blev valgt til at partiformand efter Håkan Juholt, der måtte træde tilbage efter en bilagssag. To år senere kunne han så indtage statsministerkontoret.

Socialdemokraterne har siddet på magten i fire år, men siden valget er godt hver fjerde vælger forsvundet. Hovedparten til enten Sverigedemokraterne og Vänsterpartiet, der begge står til en stor fremgang.

Löfven går til valg på traditionelle socialdemokratiske mærkesager, flere penge til velfærd, blandt andet til sygehuse og skoler.

Hårdere kurs mod kriminalitet og bedre integrationspolitik. Partiet har i valgkampen lanceret forslag om blandt andet en uges mere ferie til børnefamilier.

Se mere på partiets hjemmeside.


Outsideren: Jimmie Äkesson, Sverigedemokraterne

39-årige Jimmie Åkesson fra Sölvesborg i Blekinge er på den ene side politikeren som de andre politikere ikke vil lege med, men på den anden side, er han uden tvivl valgets helt store omdrejningspunkt.

Åkesson har et afbrudt universitetsstudie bag sig, men ellers har han siden 1998 hvor han som 19-årig blev indvalgt for Sverigedemokraterne i kommunalbestyrelsen hjemme i Sölvesborg, været partifunktionær eller politiker.

Først i partiets ungdomsafdeling, som han var med til at bygge op. I 2005 blev han som 27-årig valgt som formand for Sverigedemokraterne, som ved det foregående valg havde fået 1,4 procent af stemmerne.

I 2010 kom partiet med Jimmie Åkesson i spidsen første gang i Riksdagen og ved det seneste valg fik partiet 12,9 procent af stemmerne og blev det tredjestørste. Ved dette valg ligger partiet til at få over 20 procent af stemmerne og i enkelte målinger er de blevet målt til at blive det største parti.

Partiet går til valg på en stram udlændingepolitik, kamp mod islamisme, strammere retspolitik og meget mere velfærd.

Se mere på partiets hjemmeside.


Oppositionslederen: Ulf Kristersson, Moderaterne

Det store borgerlige parti Moderaterne, der er søsterparti til de danske konservative, havde egentlig udset sig Anna Kinberg Batra som partiets leder og dermed Löfvens førsteudfordrer, Hun måtte dog forlade posten men efter at have åbnet  for samarbejde med Sverigedemokraterne, som skabte ballade i både baglandet og partiets meningsmålinger.

Det betød, at partiet i stedet valgte den nu 54-årige økonom og finansordfører Ulf Kristersson, som har en lang karriere i Moderaterne bag sig, blandt andet en periode som formand for partiets ungdomsorganisation, MUF. Her blev han på en kongres i 1992 væltet som formand af Frederik Reinfeldt med bare tre stemmer.

Dengang var han meget liberal og gik han ind for fri indvandring, men i dag støtter han en – efter svenske forhold – mere restriktiv udlændingepolitik.

I 1998 forlod han for en stund politikken for i stedet at prøve kræfter med det private erhvervsliv, men i 2002 var han tilbage i politik igen, både kommunalt, hvor han blev rådmand i Strängnäs Kommune og landspolitiker som medlem af Riksdagen. Fire år senere byttede han rådmandsposten i Strängnäs ud med socialborgmesterposten i Stockholm.

Moderaterne går til valg på skattelettelser og reform af overførselsindkomsterne, med et slogan der nok vækker genklang i Danmark; ’Det skal kunne betale sig at arbejde’. Desuden vil man sikre flere betjente, bedre integration og strammere udlændingepolitik og mere faglighed i skolen.

Modstanderne har forsøgt at portrættere Kristersson som ultraliberalist, blandt andet fordi han tidligere har sammenlignet den svenske arbejdsmarkedsmodel med sydafrikansk Apartheid og sagt, at kvinder der frygter nedslidning, bare skal holde sig i form.

Efter hans tiltræden som formand steg Moderaterne i meningsmålingerne, og de svenske medier talte en overgang om ”Kristersson-effekten”. Men siden starten af 2018 er målingerne igen gået ned af bakke og nu ligger partiet omtrent samme sted, som da han tog over – omkring 17-18 procent.

Se mere på partiets hjemmeside


Jokeren: Annie Lööf, Centerpartiet

Centerpartiets 35-årige formand Annie Lööf fra Värnamo er valgets outsider. I svenske medier bliver der ivrigt spekuleret i, om hun kan blive en kompromiskandidat til statsministerposten, hvis der skal laves en bred regering henover midten.

Annie Lööf har nemlig gjort det meget klart, at hun under ingen omstændigheder vil samarbejde med Sverigedemokraterne og heller ikke vil bygge en regering på deres stemmer.

Centerpartiet er et social-liberalt parti, som er søsterparti med både Venstre og de radikale, men politisk er det tættere på sidstnævnte. Partiet har en klassisk liberal-humanistisk tilgang til flygtninge- og indvandrerpolitikken. Åbne grænser og (næsten) lukkede kasser.

Ligesom flere af de andre partiledere startede Lööf den politiske karriere tidligt. Hun meldte sig som teenager ind i Centerpartiets ungdomsorgansiation i 2001 og allerede året efter blev hun valgt til kommunalbestyrelsen i Värnamo. Ved valget i 2006 blev hun valgt til Riksdagen, som det yngste medlem og efter valget i 2010 blev hun valgt som partiformand, 28 år gammel. Ugen efter blev hun udnævnt som erhvervsminister i Frederik Reinfeldts regering.

Sideløbende med den politiske karriere har hun færdiggjort en jura-uddannelse.

Centerpartiet har gjort ligestilling, klima og miljø, og kampen mod Sverigedemokraterne til partiets vigtigste mærkesager i valgkampen. Den strategi ser ud til at virke. Partiet står til en fremgang på 2-3 procentpoint i for hold til valget for fire år siden.

Se mere på partiets hjemmeside.

 

Rebellen: Jonas Sjöstedt, Vensterpartiet

En anden af valgets store vinder, ser ud til at blive Jonas Sjöstedt fra Vånsterpartiet. Partiet, der er socialistisk, feministisk og EU-modstandere, står til en fordobling af mandaterne.

Den 53-årige Jonas Sjöstadt, har været formand for Vänsterpartiet siden 2011, er uddannet metalarbejder og arbejdede på Volvo, hvor han var tillidsmand, indtil han i 1995 blev han valgt til Europa-Parlamentet.

Jonas Sjöstedt voksede op i et borgerligt middelklassehjem i Göteborg. Faderen var civilingeniør, moderen var læge og ingen af dem tilhørte venstrefløjen. Alligevel valgte han, som en konsekvens af Vietnamkrigen, som 13-årig at melde sig ind i det svenske kommunistpartis ungdomsorganisation.

Ved siden af politikken har han skrevet tre kriminalromaner.

Vänsterpartiet går til valg på traditionelle venstrefløjs-mærkesager som millionærskat, kortere arbejdstid, større krav bankerne, stop for al svensk samarbejde med NATO og intensivering af kampen mod klimaforandringer. Det sidste skal blandt andet ske ved et svensk forbud mod benzin- og dieselbiler fra 2025.

Også på flygtningepolitikken er der fuld opbakning til den svenske humanistiske linje: ”Vänsterpartiet vil gøre det lettere for flygtninge at komme til Sverige. Sverige har taget imod mange mennesker på flugt. Det er godt.”

Se mere på partiets hjemmeside.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook