Valg i Sverige: Sundhed og indvandring topper hos vælgerne

Sundhedsvæsnet, skoler og indvandring er øverst, når de svenske vælgere bliver spurgt om hvad der er vigtigst for dem. 
Mere end halvdelen af ​​de svenske vælgerne peger på, at sundhedspleje er et af de vigtigste spørgsmål i valget. Spørgsmål, der i høj grad handler om udlændinge er nummer to, tre og fem. Det viser YouGovs sidste meningsmåling inden valget på søndag.

52,3 procent af vælgerne ser sundhedspleje som et af deres tre vigtigste valgspørgsmål, ifølge målingen som YouGov har fået lavet for den svenske avis Metro.

Sundhedspleje som hovedproblem, følges af flygtninge- og indvandringspolitik, hvor 45,8 procent af vælgerne synes at være et af de tre vigtigste spørgsmål lige nu.

På tredjepladsen ligger kriminalitet, som 34,5 procent mener er et af de vigtigste spørgsmål. Herefter kommer skoler på fjerdepladsen og så er spørgsmålet om integration nummer fem.

Ser man på partiernes hjemmesider, så er det i høj grad også de emner som går igen.

Sundhed: Ventelister, lægemangel og nærhed
Det svenske sundhedsvæsen har været vælgernes vigtigste spørgsmål i alle YouGov målinger siden november 2017.

Og det er på trods af, at Sverige var i 2016 det land i verden, der brugte den næsthøjeste andel af BNP på sundhed, 9,24 procent. En smule mere end Danmark og kun i Holland brugte man mere. Resultaterne er også generelt gode. Det svenske sundhedsvæsen klarer sig godt i internationale sammenligninger.

Men der er stadigvæk udfordringer. Det drejer sig blandt andet om ventetiderne, som er steget kraftigt siden 2013. Antallet af svenskere, der ventede mere end 90 dage til at møde en specialistlæge, steg med 150 procent i 2012-2016. Og siden 2014 er antallet af patienter, der har ventet på en operation i mere end 90 dage, fordoblet.

Der mangler også stor mangel på medarbejdere i sundhedssektoren. Særligt mangler der sygeplejersker i yderområderne.

Flygtninge- og udlændingepolitik: En million nye svenskere på lidt over ti år
Intet land i Europa, har taget imod så mange flygtninge og indvandrere, som Sverige har de seneste år. Og udlændinge- og integrationsområdet har været meget omdiskuteret i valgkampen.

 Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2014 og 2015 søgte en kvart million mennesker, præcis 244.178, asyl i Sverige, mod 36.107 i Danmark.

Også antallet af godkendte asylansøgninger var meget højere. Imens Danmark gav asyl til 24.446 i årene 2014, 2015 og 2016, fik 138.023 asylansøgere lov til at blive i Sverige.

Det har ændret på den svenske befolkningssammensætning. 24 procent af Sveriges befolkning havde i 2017 udenlandsk baggrund, heraf har 16 procent af befolkningen ikke-vestlig baggrund. I Danmark er de tilsvarende tal henholdsvis 13 og 8 procent.

Regeringen gennemførte i 2016 en række midlertidige stramninger af både asyl-regler og familiesammenføringsreglerne. Diskussionen går nu på om de midlertidige stramninger skal gøres permanente – eller strammes yderligere.

Det mange tilkomne har betydet store udfordringer for de svenske kommuner med at finde arbejde og boliger til dem der er kommet til.

Kriminalitet: Skyderier og voldtægt eksploderet
På tredjepladsen over vælgernes bekymring er den stigende kriminalitet, som også kan kædes sammen med det stigende antal udlændinge.

Det skyldes blandt andet at bilafbrændinger, voldtægter og skyderier har været i eksplosiv vækst. Antallet af dræbte skudofre er fordoblet siden 2011. Og sidste år var der 320 registrerede skyderier i Sverige.

Henover sommeren var der desuden en bølge af bilafbrændinger i en række byer i det vestlige Sverige.

Nu opgør de svenske myndigheder ikke kriminalitet på etnicitet, men mange af de her skyderier begås i områder med mange indvandrere og af folk med bandetilknytning.

Men der er også en bekymring om, at politiet er fraværende i udkantsområderne, tilsvarende den der har været i Danmark. Også politiets opklaringsstatistikker er nedadgående.

Både regeringen og den borgerlige opposition har derfor kæmpet om at love flere penge til politiet, flere betjente og lønstigninger.

Skoler: Lærermangel, profitskoler og faglighed
Udover sundhed og udlændinge er også skolepolitikken højt prioriteret af vælgerne. Det svenske skolevæsen er i de seneste år raslet ned i de internationale undersøgelser, og det har gjort ondt på den svenske selvforståelse.

Også her er der flere paralleller til den danske debat. Ikke mindst lærermanglen, eller rettere manglen på uddannede lærere. En fremskrivning som den svenske lærerforening har lavet, viser at der vil mangle omkring 80.000 uddannede lærere i 2035.

Partierne både til højre og venstre, har derfor også været ude og love flere penge til lærere og forskellige initiativer der skal skaffe flere lærere, blandt andet ved at hent lærere fra udlandet.

Men svenskerne har også nogle særlige udfordringer, nemlig de såkaldte profitskoler. I Sverige har man, som det eneste land i Europa, tilladt en række private virksomheder at drive skoler. To tredjedele af eleverne i de frie grundskoler gik 2013 i skoler drevet af aktieselskaber.  

Endelig er der en diskussion om manglende faglighed og fordybelse i klasseværelserne. Moderaterne foreslår at hæve timetallet, lukke dårligt præsterende skoler og Socialdemokraterne har blandt andet spillet ud med et landsdækkende mobil-forbud, ligesom man for nyligt også indførte i Frankrig.


Der er valg til rigsdag, regioner og kommuner i Sverige søndag den 9. september.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce