Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig målstregen. Der er blot to uger til valget, og millioner af amerikanere har allerede afgivet deres stemme. 35 millioner ud af de omkring 130 millioner vælgere, der forventes at stemme, har allerede afgivet deres stemme, viser tal fra University of Florida.

I amerikansk sport taler man om “crunch-time” - altså det tidspunkt i kampen hvor afgørelsen finder sted.

Det er i den grad crunch-time for Trump-kampagnen og spørgsmålet er om Trump stadig kan nå at vinde?

Bidens forspring er nærmest historisk stort - op over 10 procent i de nationale målinger - og også i de afgørende delstater er han så langt foran, at selv ikke “polling errors” i samme størrelsesorden som sidst, ser ud til at kunne redde Trump.

Nate Silver fra hjemmesiden fivethirtyeight.com vurderer, at Trumps chancer for at vinde valget er omkring 12 procent.

Det er også vigtigt at huske, at valgmatematikken og det amerikanske valgsystem - altså systemet med valgmænd og “Winner Takes All” i delstaterne - heftigt favoriserer Trump, og det betyder, at skulle Biden vinde med "blot" 4-5 procent, så er der stadigvæk gode chancer for, at Trump alligevel vinder valget i valgmandskollegiet.

https://twitter.com/NateSilver538/status/1301190941110341632?s=20

https://twitter.com/NateSilver538/både status/1301190941110341632?s=Det kan man selvfølgelig mene er uretfærdigt og udemokratisk, men det nu engang sådan spillereglerne er skruet sammen.

Løber tør for tid og penge

Særlig to ressourcer er ved at være et problem for Trump. Han er ved at løbe tør for tid og han er ved at løbe tør for penge.

Tiden siger sig selv. Der er i skrivende stund 13 dage til valget og (måske) en tv-debat tilbage, hvor Trump kan rykke vælgerne over til sig. Og hvor der i 2016 var en masse vælgere som først sent besluttede sig - og i overvejende grad endte med at støtte Trump, så er antallet af “undecided” vælgere denne gang historisk lavt.

Det andet problem, det med pengene, kan nærmest virke helt absurd, for Trump har fundraiseret mere end en milliard dollars. Men på nærmest magisk vis er pengene brugt igen - og Trump-kampagnen har ikke råd til at købe TV-reklamer i alle de swingstater, hvor der lige nu kæmpes om vælgernes gunst.

Trump sagde forleden til et vælgermøde i Arizona, at han sagtens kunne skaffe flere penge, hvis han ville. En milliard dollars, intet problem. Han kunne bare ringe til olieselskaberne og love dem nye bore-rettigheder, så ville de åbne for pengepungen.

Det er selvfølgelig drønulovligt på den måde at love politiske tjenester til gengæld for donationer, og det var en udtalelse, der meget usædvanligt fik olieselskabet Exxon til at gå til citat og sige, at sådan fungerede deres forretning altså ikke.

“Vi er vidende om præsidentens udtalelser vedrørende et hypotetisk opkald til vores CEO … og bare for at slå fast, det er aldrig sket,” lød det fra Exxon.

Biden vælter sig i penge

Omvendt så vælter Biden-kampagnen sig i penge - blandt andet takket været den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Giffords indsats. Biden-kampagnen er nu i en situation, hvor de begynder at smide store penge efter stater, som tidligere lignede umulige projekter - herunder Texas.

Alene i september måned samlede Biden-kampagnen 383 millioner dollars sammen. Til sammenligning samlede Trump 248 millioner dollars sammen i september.

Personangrebene bider ikke på Biden

Det virker helt tydeligt, at det der tidligere virkede så godt for Trump i valgkampen mod Hillary Clinton: Personangrebene, skældsordene og øgenavnene, ikke har bidt sig fast på Joe Biden, selvom Trump har kaldt ham både dement, korrupt og senest mere end blot antydet, at Biden vil forbyde både retten til skydevåben og Vorherre selv, hvis han kommer til magten.

Trump har haft svært ved at holde fast i angrebene på Biden, og er i stedet gået til angreb på blandt andet Hillary Clinton, parlamentsformand Nancy Pelosi, kongresmedlem Ilhan Omar, Joe Bidens søn Hunter, medierne, voldelige venstrefløjsaktivister i Antifa, demokratiske guvernører og borgmestre og mange andre, der alle har det til fælles, at de ikke er på stemmesedlen om 14 dage.

Republikanske strateger har opfordret Trump til at droppe angrebne og istedet fokusere på økonomien, ud fra en tanke om at økonomien blomstrede under Trump inden corona, og vil gøre det igen, når “Kina-pesten” forsvinder.

Vælgere dødtrætte af Trump

Der har været en nærmest manisk tilgang hos mange debattører til at vurdere alle ting Trump gjorde som en fordel for ham: Uanset om det var helt horrible angreb på modstanderne, tvetydig afstandtagen til racistiske grupperinger eller rablende udfald mod medierne, så var der et indtryk af, at det hjalp Trump, fordi han sikrede sig opbakning fra kernevælgerne.

Problemet for Trump er blot, at kernevælgerne ikke er nok. De udgør omkring 35-40 procent af vælgerkorpset. Det der begejstrer kernevælgerne og giver Trump klapsalver på vælgermøder, skubber midtervælgerne væk.

Politicos Tim Alberta kaldte det “Trump fatigue” - Trump-træthed. At der er en hel masse vælgere - også dybt inde i det republikanske vælgerkorps - der bare er dødtrætte af at høre om Trump.

“De føler sig fanget inde i et reality-tv-show,” skriver han og fortsætter:

“Denne udmattelse er steget og faldet i Trump-æraen. Det er ikke tilfældigt, at hans laveste meningsmålinger falder sammen med stor nyhedsdækning, såsom Charlottesville-protesterne og frigivelsen af Mueller-rapporten.”

Han skriver videre, at præsidentens rådgivere har forsøgt at overbevise Trump om, at han skulle være mindre på. At vælgerne mest sandsynligt vil se mere positivt på ham, når de ikke hele tiden bliver mindet om ham.

Tager meningsmålingerne fejl igen?

Men, siger de kloge, meningsmålingerne viste og alle talknusernes analyser og forecasts sagde jo også at Hillary ville vinde.

Og det er jo ikke usandsynligt, at alle meningsmålingerne tager fejl igen. Det er sket før, det kan ske igen.

Der er i hvert fald tre ting at sige til det.

For det første: Firmaerne, der laver meningsmålingerne har rettet deres modeller til, så de i højere grad passer til vælgersammensætningen end ved valget end i 2016. Helt overordnet, så handler det om, hvor meget man vægter folks uddannelsesniveau ift hvad de stemmer.

Derfor så man også ved midtvejsvalget i 2018, at meningsmålingerne ramte meget præcist.

For det andet. Biden er længere foran og hans topniveau er højere end Hillary Clinton nogensinde var i nærheden af.

Hillarys højeste niveau i fivethirtyeight.coms vægtede gennemsnit var 46 procent. Joe Biden ligger lige nu over 52 procent - og han har på intet tidspunkt, siden han blev Demokraternes kandidat været under 47,5 procent.

Biden og Trump ligger helt lige i staterne Ohio, Georgia og Iowa - tre stater som Trump vandt sikkert med mellem fem og ti procentpoint. Og ser man på en stat som New Hampshire, som Hillary vandt meget knebent, så fører Biden lige nu med 10 procentpoint.

For det tredje: Trump-kampagnen taler selv om et “silent majority” eller “shy Trumpers” - at der er en lang række vælgere, som støtter Trump, men som ikke tør sige det til dem, der ringer og laver meningsmålingerne, fordi det er socialt uacceptabelt.

Det sidste bliver helt afgørende for om Trump endnu en gang kan overraske og nærmest på mirakuløs vis kan fortsætte i embedet.

Svaret får vi natten til onsdag den 4. november.