Måske er der ikke altid en modsætning. Men udbredelsen af sociale medier forstyrrer rammerne for en faktabaseret, demokratisk dialog.

Algoritme-kongerne Facebook og Google har grundlæggende ændret betingelserne for, hvordan vores medier fungerer. På Facebook kan man ikke umiddelbart skelne de ægte historier fra de falske. Vi kan i dag helt fravælge historier om den verden, vi ikke kan lide. Vi kan udelukkende vælge historier til, der bekræfter vores politiske holdning. Eller vores forståelse af et givent emne.

I november 2016 vandt Donald Trump – overraskende for mange – det amerikanske præsidentvalg. Men hvis man ser på antallet af omtaler på konventionelle og sociale medier, var det ingen overraskelse.

Trump var meget mere omtalt end Hillary Clinton. Selvom en stor del af dækningen havde et kritisk fokus på Trumps person betød pro et contra Trump, at diskussionen om politik ikke fyldte meget. Hvilken politik ville Trump føre som præsident udover nogle fængende ”one-liners”? Medie-rammen (”framen”) om valgkampen handlede i voldsom grad om Trump, og i nogen grad om Hillary Clinton og hendes bøvl med mails.

Det post-faktuelle samfund
I et interview (i magasinet The New Yorker) sagde Barack Obama, at han mente at mediernes dækning af politik grundlæggende har ændret præmisserne - især for kandidater i valgkamp. Nogle kalder dækningen en overgang mod et post-faktuelt samfund.

Altså, hvis det politikerne siger ikke er sandt, gør det mindre. Så siger politikerne noget andet!

Obama konstaterede, at hvis han så sig selv portrætteret på Fox News, ville han heller ikke stemme på Obama!

Men udviklingen anno 2017 går meget videre end medier med en højre- eller venstreorienteret præference. Den afgående præsident ser, at skillelinjen mellem medier ikke længere kun angår hvilken politisk retning, man fra lederplads foretrækker. Skellet går mellem, om det medier beskriver er sandt eller falsk.

Et medies faktuelt korrekte historie kan angribes, hvis den angrebne politiske part kan fjerne fokus og kritisere præmissen for den måde, mediet vinkler en given historie på. Dermed flyttes fokus i en sag fra, hvad den i substansen handler om, til om man i almindelighed kan stole på, om mediet dækker en sag fair. Og hvis man (politikeren) ikke kan lide vinklen, er dækningen ikke fair. Deraf opstår udtryk som ”Lame Stream Media” og ”Lügenpresse” (begrebet anvendt af nazisterne i 30’ernes Tyskland mod kritisk presse og gentaget af rabiate Trump-tilhængere i efterårets valgkamp).

Clintonkampagnen manglede modsvar
For sent gik det op for Obama og hans partifæller, at det publikum Demokraterne talte til i valgkampen var ”deres egne vælgere”. Som kun brugte de medier, liberalt-sindede amerikanere altid har foretrukket. Demokraterne kommunikerede i ringe grad med tvivlerne, og Clintons kampagne havde ingen vindende plan i den lynhurtige sociale medieverden.

Her er der i mange tilfælde ingen tid til research og kildekritik. Og de enkelte brugere kan skabe sig et nyheds-feed kun baseret på de medie-kilder, man dyrker. Og tror på.

Facebook har etableret et univers befriet for kildekritik.  Facebook har på verdensplan 1,8 milliarder brugere. Det nyhedsbillede Facebook eksponerer brugerne for er uhyre vigtigt.

Facebook belønner ikke rigtigt indhold mere end forkert indhold. Der er ingen redaktionel kontrol, og misinformation kan med stor behændighed spredes via Facebook.

Den makedonske løgnefabrik
I efteråret sad der i den lille by Veles i Makedonien en række yngre studerende optaget af at tjene penge. De fandt ud af, at positive historier om Donald Trump klikkede godt online, og negative historier om Hillary Clinton var også en efterspurgt vare på linjen.

Så de unge makedonere startede forskellige fup-sites om amerikansk politik i efteråret 2016. Amerikanske BuzzFeed News har sporet mere end 100 forskellige pro-Trump websites drevet fra Veles.

Herfra konstruerede makedonerne ofte helt opdigtede historier, der fik høje klik-tal. De høje klik-tal skabte annonce-omsætning. Uanset at indholdet ikke havde bund i virkelige kendsgerninger! Som en af dem siger anonymt i artiklen i Buzzfeed:

”Ja, indholdet i blogs og tekster er forkert og løgnagtigt. Men rationalet er, at hvis det bliver klikket og får brugere til at engagere sig i indholdet, så brug det.”

Men hvordan skal vi tolke den kendsgerning, at unge makedonere – helt lovligt – kan tjene penge på at fabrikere falsk indhold og i et eller andet omfang påvirke en demokratisk valgkamp?

Historien fra Makedonien viser, at det er økonomisk attraktivt på sociale medier at placere ikke-faktuelt indhold. I nogle tilfælde blot opdigtet indhold.

Sociale medier har demokratiseret debatten
David Simas, en af Barack Obamas politiske rådgivere i Det Hvide Hus, beskriver i artiklen i The New Yorker den nye tilstand:

"Indtil for nylig ville religiøse institutioner, den akademiske verden og medier været normsættende for en acceptabel diskurs.” Sådan er det ikke længere, mener Simas:

”Havde Donald Trump sagt de ting, han sagde i en valgkamp for otte år siden - om at forbyde muslimer indrejse, om mexicanere, om handicappede, om kvinder – ville hans republikanske modstandere, religiøse ledere og den akademiske verden have fordømt ham. Der ville (i den offentlige mening) ikke være nogen vej uden om disse stemmer.

Nu - gennem Facebook og Twitter - kan du komme udenom de stemmer. Der er social (medie) tilladelse til denne form for diskurs. Gennem de samme sociale medier kan du finde folk, der er enige med dig, som bekræfter disse tanker og meninger.

Det skaber en ny struktur for, hvad der tillades. En følelse af social bekræftelse for, hvad der engang var opfattet utænkeligt. Dette er en grundlæggende forandring,” siger David Simas.

Kom ud af meningsboblen
Som Cavlingpris-formand Ida Ebbensgaard rigtigt pegede på i sin hyldest-tale til Berlingske-journalisterne, der forleden vandt prisen for at kortlægge ”Gyllegate” så oplever vi i dele af den vestlige verden en flodbølge af falske nyheder og meninger forklædt som fakta.

Det er ”disruption” af den måde, medier fungerer på (for at bruge et aktuelt modeord). Journalistikken må bakkes op af fritænkende borgere, der insisterer på en norm, hvor det, der er rigtigt, er vigtigere end det, der er forkert!

Valget af medier handler ikke bare om du ser CNN eller Fox News eller læser Information eller Den Korte Avis. Spørgsmålet er, om du foretrækker det indhold, der bekræfter dit verdensbillede eller det indhold, der tvinger dig til at tage stilling?

Nicolai Kampmann er chefredaktør for Fagbladet3F.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.