2022 bliver et spændende år i Europa med vigtige beslutninger og med mange afgørende valg. Året blev 1. januar indledt med det ambitiøse franske EU-formandskab, og den nye tyske regering var lige trukket i arbejdstøjet.

Ud over det franske præsidentvalg til april kommer der en række af parlamentsvalg i EU, først i Portugal 30. januar, så Ungarn 3. april, og Slovenien 24. april.

Uden tvivl vil valget i Ungarn få størst betydning både internt i landet såvel som i forhold til EU.

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at forudsige, hvordan valgresultatet vil falde ud mellem oppositionspartierne i ”Forenet for Ungarn” på den ene side og Victor Orbáns Fidesz-parti på den anden, fordi de ligger tæt i meningsmålingerne.

Orbáns Fidesz parti har siddet på magten siden 2010

Oppositionen imod Orbán fik for alvor blod på tanden, da det lykkedes Gergely Karácsony fra partiet Dialog at vinde overborgmesterposten i Budapest imod Orbans kandidat ved kommunalvalget i 2019.

Kun samarbejde kan vælte Orbán

Forud var der indledt et samarbejde mellem nogle af oppositionspartierne, og nu indså de, at forudsætningen for at vælte Orbán ved næste parlamentsvalg i 2022 var samarbejde.

Orbáns Fidesz parti har siddet på magten siden 2010, og han planlægger at blive siddende til 2030.

Udover Fidesz blev fire andre partier valgt til det ungarske parlament i 2018, og yderligere to andre partier er repræsenteret i Europa-Parlamentet.

De seks partier strækker sig ud over hele det politiske spektrum fra venstrefløjen hen over socialdemokraterne til Jobbik, der er kendt som et højre-nationalistisk parti. Efterfølgende er der kommet en ny bevægelse til, som kalder sig ”Bevægelsen for alles Ungarn”.

Alle partierne er gået med i koalitionen, der kalder sig ”Forenet for Ungarn” og det er på mirakuløs vis lykkedes for dem at udvikle et fælles politisk program på mange politikområder lige fra socialpolitik til, hvordan de vil indgå i EU's grønne omstilling.

I modsætning til regeringen vil de ikke kun satse på A-kraft, men kombinere det med vedvarende energikilder.

Oppositionen vil tilbage i det europæiske samarbejde

På det udenrigspolitiske område er der en helt klar konsensus blandt oppositionspartierne om, at landet skal tilbage til det Euro-Atlantiske samarbejde. Det skal være slut med at se Bruxelles, som en direkte modstander eller ligefrem en decideret fjende.

Orbans administrationen har forsøgt at skabe det indtryk, at der reelt findes et alternativ til det Euro-atlantiske samarbejde, hvilket ikke er rigtigt, og det har ifølge ”Forenet Ungarn” skadet landets internationale prestige.

I Ungarn får man to stemmesedler     

I dag er der 199 pladser i det ungarske parlament efter, at Orbán har reduceret antallet fra 386. Valgsystemet er lidt kompliceret, fordi det både opererer med enkeltmandskredse, som vi kender fra England.

Her er det sådan, at den kandidat, der opnår flest stemmer i kredsen, får mandatet. Dette system gælder for 106 af pladserne. De resterende 93 mandater vælges på partilister.

Victor Orbán har ændret valgsystemet, så den proportionalitet, der var til gavn for de mindre partier, nu er blevet fjernet.

Oppositionen var klar over, de kun skulle opstille én kandidat

Oppositionen var klar over, de kun skulle opstille én kandidat i hver kreds for at kunne slå Fidesz- kandidaten, ellers ville stemmerne blive spredt. Men hvilket af partierne skulle stille med kandidaten?

Forenet for Ungarn blev enige om at bruge metoden med primærvalg, som vi kender far USA. Så i september 2021 lavede alle partierne valgkamp i hver kreds, og så var det op til lokalbefolkningen at stemme på den person, som de helst ville have som kandidat.

Socialdemokraterne MSZP vandt 18 af kandidaterne. De har på nuværende tidspunkt 15 medlemmer af parlamentet.

Næste skridt var så at finde den fælles statsministerkandidat, og efter to valgrunder vandt borgmesteren Péter Márki-Zay med 321.560 stemmer over Europa-Parlamentarikeren Klára Dobrev som opnåede 283.677. Interessen var stor ved disse primærvalg ikke mindst i de store byer.

Péter Márki-Zay har skabt bevægelsen ”Alle for Ungarn.” Han beskriver sig selv som en højreorienteret kristen, som vil støtte øget europæisk integration, og han har lovet at genoprette retstilstanden og indføre homo-ægteskaber, hvis han bliver valgt.

Vil undgå stemmespild

Alle partierne i oppositionen en nu i gang med at lave hver deres valgliste. Efterfølgende i februar vil de blive flettet sammen til én fælles liste, så man undgår stemmespild. Der er tale om nationale lister, lige som vi kender det fra Europa-parlamentsvalget i Danmark. Ved valget udstyres ungarerne med to stemmesedler én så de kan vælge kredsens lokale kandidat, og én så de kan stemme på en partiliste.

Udfordringerne med at holde sammen på partierne vil blive endnu sværere efter valget.

For kort tid siden lykkedes det oppositionspartierne i parlamentet at opnå at retten til at gennemføre en folkeafstemning om forlængelse af dagpengeperioden fra 3 til 9 måneder, Forudsætningen er, at der indsamles 200.000 underskrifter.

Lige nu foregår der en kamp mellem borgmesteren i Budapest og regeringen, fordi regeringen ikke vil finansiere boliger til studenter, der kommer fra provinsen som planlagt, men i stedet prioriterer at bruge pengene på at bygge et kinesisk elite-universitet i Budapest. I det hele taget hagler kritikken ned over Orbán med beskyldninger om korruption og nepotisme, fordi han fordeler poster og masser af penge til sine venner.

Mange politiske iagttagere har spået, at ”Forenet for Ungarn” ville falde fra hinanden med så mange partier af så forskellig observans, og det er klart, at udfordringerne med at holde sammen på partierne vil blive endnu sværere efter valget. Men lige frygter oppositionen, at Orbán kunne finde på at udskyde valget under henvisning til den nødretslov, som parlamentet indførte i marts 2020. Den gav Orbán magt til at lede pr. dekret for effektivt at bekæmpe corona-pandemien, og hans magtbeføjelser fortsætter indtil pandemien erklæres for afsluttet.

Britta Thomsen er tidligere medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokratiet (2004-2014).
Zita Gurmai er siden 2018 medlem af det ungarske parlament og næstformand for den socialdemokratiske (MSZP) parlamentsgruppe. Fra 2004 til 2014 var hun medlem af Europa-parlamentet.