Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/mvinaes/status/1588060495633842176

Annonce

Valgforskere boykotter TV 2 og Politiken

Sker i protest mod at analyseinstituttet Megafon kræver millionerstatning af valgforsker - protester gør indtryk hos Politiken
Foto: Leif Jørgensen/Wikimedia Commons
Politikens Hus
Flere valgforskere, blandt andet Asmus Leth Olsen og Martin Vinæs Larsen, boykotter TV 2 og Politiken.

Det gør de, fordi de to medier samarbejder med analyseinstituttet Megafon. De to valgforskere er meget utilfredse med, at Megafon kræver en millionerstatning af politologen Erik Gahner Larsen.

Valgforskerne opfordrer kollegaer til også at boykotte TV 2 og Politiken.

Gahner har på sin hjemmeside  politologi.dk  lavet et overblik over danske meningsmålinger.

Megafon kræver af Gahner, at han fjerner Megafons meningsmålinger fra politolog-hjemmesiden - og kræver samtidig en millionerstatning af Gahner.

Hjemmeside lukket ned

Erik Gahner har foreløbig reageret ved straks at lukke ned for politologi.dk.

I solidaritet med Gahner vil professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Asmus Leth Olsen, nu boykotte TV 2 og Politiken:

“Jeg kommer ikke til at bidrage som ekspertkilde på TV 2 eller Politiken, så længe deres partner Megafon har krav om millionerstatning mod politologi.dk. 'Opfordring til alle gode kollegaer om samme indstilling,” skriver han på Twitter.

placeholder

 

Valgforsker ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, bakker op om aktionen og boykotter nu også TV 2 og Politiken. Han betegner Megafons behandling af Gahner som "chikane":

“Jeg deltager ikke på TV 2 News eller i Politiken, så længe den her chikane af Erik Gahner og Politologi.dk står på,” skriver han på Twitter.

placeholder

 

Undren hos Voxmeter

Analysedirektør hos analyseinstituttet Voxmeter, Anna Midtgaard, undrer sig også over Megafons adfærd.

“Det her er simpelthen grotesk,” skriver Voxmeters analysedirektør, Anna Midtgaard Christensen, på Twitter.

placeholder

 

Også andre forskere protesterer på Twitter over Megafons behandling af Gahner.

Protesterne har tilsyneladende allerede gjort indtryk på Politiken.

I hvert fald skriver chefredaktør på Politiken, Amalie Kestler, nu på Twitter, at hun finder Megafons adfærd "besynderlig":

"Besynderlig fremfærd fra Megafons side. Jeg forstår godt, at forskerne reagerer. Vi var ikke orienteret på forhånd og afventer at Megafon forklarer sig."

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet