Den 24. september er der valg til Tysklands førstekammer, Forbundsdagen. Det er Forbundsdagen, der udpeger regeringslederen, kansleren. Tyskland er et parlamentarisk demokrati, ligesom Danmark. Forskellen på de to lande er dog, at i Tyskland skal en regering have et flertal bag sig, og i Danmark må regeringen ikke have et flertal imod sig. I praksis betyder det, at Tyskland kun haft flertalsregeringer siden Forbundsrepublikkens grundlæggelse i 1949.

De store partiers dominans
Set udefra er tysk politik præget af få, men store partier.

Dette betyder på én gang, at partierne udadtil optræder meget samlet, men samtidig er de stærkt præget af indre modsætninger og fraktionsstridigheder.

De 16 tyske delstater har dog meget forskellig politisk tradition og kultur, men når det handler om politik på forbundsplan (hele Tyskland) er det nødvendigt, at partierne appellerer bredt for at kunne slå sig igennem. Dette betyder på én gang, at partierne udadtil optræder meget samlet, men samtidig er de stærkt præget af indre modsætninger og fraktionsstridigheder.

Spærregrænsen på 5 procent har historisk set gjort det svært for nye partier at blive valgt, men i 1983 blev De Grønne valgt ind i Forbundsdagen, som det første parti siden 1949, og siden da har spærregrænsen ikke virket uoverkommelig. Begrebet Folkeparti har en særlig betydning i Tyskland, fordi det her kun tillægges partier, der har over 30 procent i opbakning.

Udover de partier, der er repræsenteret i Forbundsdagen, eksisterer der en utrolig stor mængde mindre partier i Tyskland, hvoraf en del har betydelig regional opbakning. Blandt de mest fremtrædende er det sydtyske Freie Wähler, det økologiske ÖDP, det internetaktivistiske Piratenpartei samt det højreekstreme NPD. Ingen af disse har dog nogen reel mulighed for at blive indvalgt i Forbundsdagen.

I det følgende vil de 7 partier, der efter alt at dømme kommer i Forbundsdagen, blive præsenteret.

CDU – Christlich Demokratische Union Deutschlands
[content_block id=39762 slug=cdu] CDU blev stiftet som et parti, der byggede på borgerlige og kristne værdier. I Danmark beskrives partiet ofte som konservativt, men konservatisme udgør kun en af grundpillerne i partiet. Andre grundpiller er parlamentarisk demokrati og ønsket om en stærk middelklasse. I partiet er der en fremherskende opfattelse af, at de kristne værdier er en grundlæggende etisk holdning, der præger demokratiet. De kristne værdier bliver set som overkonfessionelle, hvilket vil sige både katolske og protestantiske. CDU blev stiftet i 1945 og var et borgerligt parti, der tydeligt brød med de partier, som i 1933 havde samarbejdet med nazistpartiet NSDAP. CDU var afgørende i oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland i 1949 og ledede regeringerne i de første 20 år. Ligesom CSU og FDP er CDU et gammelt ”vesttysk” parti, som har fået betydelig tilstedeværelse i de nye forbundsstater (det tidligere DDR).

CSU – Christlich-Soziale Union in Bayern
[content_block id=39766 slug=csu] Som CDU er CSU et kristent, borgerligt parti. CSU er dog generelt mere højreorienteret og konservativt end CDU. Den tidligere CSU-leder Franz Josef Strauß proklamerede således, at der ikke skulle eksistere en legitim, politisk bevægelse til højre for CSU. CSU er kun organiseret i den store delstat Bayern (med knap 13 millioner indbyggere), hvor CDU til gengæld ikke er organiseret. Med en stemmeandel, der normalt ligger over 50 % til både Bayerns parlament og til Forbundsdagen er CSU en betydelig magtfaktor i tysk politik. CSU optræder meget nationalt både som tysk og bayersk parti. Bayersk tradition og sydtyske værdier bliver tydeligt promoveret af partiet. I Forbundsdagen samarbejder CSU normalt med CDU og danner en fælles gruppe, der kaldes ”Unionen”. Ved to lejligheder har CSU stillet med kanslerkandidaten for Unionen og begge gange har Unionen tabt valget. Flere gange – senest i 2015-16 under flygtningekrisen – har CSU overvejet at lade sig organisere over hele Tyskland, dog har CSU hver gang undladt at stille op til slut. Det skyldes, at CDU’s modtræk utvivlsomt ville være at stille op i Bayern, og at CSU bastion dér så formodentlig ville forvitre.

SPD – Sozialdemokratische Partei Deutschlands
[content_block id=39768 slug=spd] SPD - Tysklands socialdemokratiske parti har som det eneste parti i Forbundsdagen en historie, der ubrudt rækker tilbage til kejserriget før 1. verdenskrig. Dog er det  moderne SPD mere præget af Willy Brandts og Helmut Schmidts moderniseringer af partiet i 1960’erne og 70’erne. Disse moderniseringer betød at partiet på én gang bevægede sig ud over industriarbejderkulturen, samarbejdede pragmatisk henover midten og stod fast placeret i den vestlige blok. SPD’s mærkesager er især socialpolitiske og uddannelsespolitiske. SPD har været i regering med både Unionen, FDP og De Grønne og desuden i flere delstater også med Die Linke.

FDP – Freie Demokratische Partei
[content_block id=39771 slug=fdp] FDP blev dannet som en sammenslutning af en række bevægelser og partier af forskelligt liberalt tilsnit. FDP rummer derfor stadig både venstre- og højreliberale. Dog har partiet siden 1982 udelukkende dannet regering sammen med Unionen på forbundsplan. FDP bevæger sig ofte på spærregrænsen ved delstatsvalg og kom ved sidste Forbundsdagsvalg under spærregrænsen. Det ser dog ud til at FDP denne gang kommer klart over spærregrænsen, og  partiet går målrettet efter at danne en regering med Unionen, der kan skabe borgerlige resultater og reformer.

Bündnis 90/Die Grünen
[content_block id=39773 slug=bundnis-90die-grunen] I daglig tale kaldes partiet Die Grünen (De Grønne). Partiet blev dannet i 1978, og fra 1993 som en sammenslutning af en række østtyske borgerrettighedsbevægelser (samlet i partiet Bündnis 90) og det vesttyske parti De Grønne. På det tidspunkt var kun Bündnis 90 repræsenteret i Forbundsdagen, men alligevel er navnet De Grønne så dominerende, at det bruges som betegnelse for det nye parti.

De Grønne har siden årtusindskiftet undergået en forvandling, der ikke længere entydigt placerer partiet som samarbejdspartner for SPD (og Die Linke). Således er partiets socialpolitiske holdninger trådt i baggrunden og i stedet er emner som LGBT+-rettigheder og databeskyttelse fremtrædende mærkesager. Først og fremmest er De Grønnes hovedsag dog miljø- og klimapolitik.

Die Linke
[content_block id=39775 slug=die-linke] Die Linke blev dannet som en sammenslutning af PDS (Partei des Demokratischen Sozialismus) og WASG (Arbeit & soziale Gerechtickeit – Die Wahlalternative). PDS var en direkte fortsættelse af DDR’s kommunistparti SED, og WASG var et parti, der bestod af kritikere af den daværende SPD-De Grønne regering.

Die Linke er dog stadig stærkest repræsenteret i de nye forbundslande, hvor partiets sociale profil er dets største aktiv. Die Linkes EU- og NATO-kritiske holdning samt dets manglende afstandtagen til DDR gør, at partiet står ganske isoleret i Forbundsdagen. Fra tid til anden spekuleres der i en regering med SPD og De Grønne, men det er der næppe udsigt til. Flertallet mellem de tre partier er tilstede i Forbundsdagen – og har sådan set været det fra 1998 (undtagen 2009-13). Die Linke skal formentlig gennemgå en stor forandring før de vurderes regeringsparate af eventuelle samarbejdspartnere.

AfD - Alternative für Deutschland
[content_block id=39777 slug=afd] AfD er på mange måde et nybrud i tysk politik. Dels var det en utrolig præstation at partiet var nær ved at komme i Forbundsdagen blot et halvt år efter stiftelsen i 2013. Derudover er partiet som nyt parti blevet repræsenteret ved samtlige delstatsvalg hvor det har været stillet op. Og endelig ser det ud til at Franz Josef Strauß’ doktrin om at der ikke skulle kunne eksistere et legitimt parti til højre for CSU ser ud til at stå for fald.

AfD har i sin korte levetid haft et turbulent liv og har blandt andet mistet sin grundlægger Bernd Lucke. Sammen med en række andre økonomiprofessorer (og for de flestes vedkommende: CDU-medlemmer) grundlagde han partiet på et ønske om arbejdsmarkedsreformer og modstand mod Euroen. Hurtigt efter grundlæggelsen blev det dog klart at stærke nationalistiske kræfter også så muligheder i partiet. Siden da har AfD gjort sig bemærket som Islam-kritisk og EU-kritisk parti. Dele af partiet bevæger sig i omegnen af højreekstremisme, og i det hele taget er partiet præget af stærke fraktions- og personstridigheder. Hvordan partiet vil agere i Forbundsdagen er et åbent spørgsmål, men klart er det, at ligesom tilfældet er med Die Linke, vil ingen partier benytte sig af et flertal med AfD.

Partierne bliver omtalt efter deres farve, hvilke kan give nogle sjove udtryk som ”Ampel”- og ”Jamaica-Koalition”

Lyskurve og Jamaica – koalitioner i tysk politik
Regeringerne er som oftest koalitioner, og omtales derfor også primært som det. Partierne bliver omtalt efter deres farve, hvilke kan give nogle sjove udtryk som ”Ampel”- og ”Jamaica-Koalition”. Meningen er, at de mulige regeringer farvemæssigt svarer til en lyskurve: rød (SPD), grøn (De Grønne) og gul (FDP) eller Jamaicas flag (sort (Unionen), grøn (De Grønne) og gul (FDP). Den nuværende regering er en såkaldt stor koalition, fordi den består af de to største partier CDU og SPD. CSU deltager også i regeringen, men som nævnt tidligere, har de fælles gruppeledelse i Forbundsdagen og omtaltes derfor som ”Unionen”. Siden 1961 har forbundsregeringer foruden store koalitioner været sort-gule (Unionen-FDP), rød-gule (SPD-FDP) eller rød-grønne (SPD-De Grønne).

På delstatsplan har der været mange andre konstellationer, og på baggrund af disse bliver der, udover de nævnte, spekuleret i følgende mulige koalitioner på regeringsplan: ”Tyskland” (sort-rød-gul – Unionen, SPD, FDP), ”R2G” (Rød-rød-grøn, SPD, Die Linke, De Grønne) samt ”Kenya” (Unionen-SPD-De Grønne). AfD indgår ikke i nogen alvorlige spekulationer om regeringsdannelse og der er derfor ikke udviklet faste udtryk om en eventuel farve på en sådan regering.