Vang vender vrangen ud på vækstpakken

Netavisen Pio har samlet de bedste argumenter mod Corydons sænkelse af selskabsskatterne i regeringens vækstpakke.
Det er også en tyndbenet argumentationskæde at hævde, at fordi socialdemokrater i 90’erne fremlagde reformer, så er selve det at fremlægge reformer kernesocialdemokratisk.

Siden regeringen lancerede sin vækstpakke har der været heftige diskussioner internt i Socialdemokratiet. Især initiativet om at sænke selskabsskatten med tre procentpoint har vist sig at være særdeles kontroversielt. Mens finansminister Bjarne Corydon har solgt sænkelsen i selskabsskatten som et ’selvforsvar’ og ’ærkesocialdemokratisk’, har kritikerne især hæftet sig ved at finansieringen kommer fra lavere offentlig vækst og reformer i SU og kontanthjælp.

En ledende stemme i kritikken har været Anne Vang, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune. I går skrev hun en sønderlemmende kritik af vækstpakken i kronikken ’Jeg kan ikke genkende mit parti’ i Politiken.

Kronikken bør være pligtlæsning for alle socialdemokrater, fordi den kort, konkret og kontant fremlægger argumenterne mod den fire milliarders store lettelse i selskabsskatten, som er hovedelementet i regeringens vækstpakke. Derfor har Netavisen Pio samlet de vigtigste pointer fra kronikken.

Selskabsskattelettelser favoriserer de store virksomheder med overskud. Det gavner ikke de små iværksættere, for man kan ikke få glæde af at beholde en større del af sit overskud, når man ikke har noget overskud.

1. ’At skabe arbejdspladser’ er et tyndt argument

Problemet er ikke at fremlægge en vækstpakke. Problemet er vækstpakkens indhold. (..) Det er at tale ned til danskerne at reducere debatten om en given reform til blot at handle om ’at skabe vækst’, ’skabe arbejdspladser’ eller ’gå reformsporet’. Det er også en tyndbenet argumentationskæde at hævde, at fordi socialdemokrater i 90’erne fremlagde reformer, så er selve det at fremlægge reformer kernesocialdemokratisk. (..) Jeg er skuffet og uforstående over for den måde, der er valgt med vækstpakken. Vækstpakkens hovedgreb er selskabsskattelettelser, der finansieres af en reduktion i de offentlige udgifter. Det er et klart valg. En prioritering af privat vækst over offentlig vækst.

2. Selskabsskattelettelser er dårligt til at skabe jobs

Selskabsskattelettelser (er) simpelthen er en dårlig forretning. Selskabsskattelettelser er en ineffektiv måde at skabe job på. Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser ifølge AE-rådet, at en selskabsskattelettelse på for eksempel 3 mia. kr. ville skabe knap 200 job. Hvis lettelser for 3 mia. kr. giver 200 job, må de lettelser for 1,2 mia. kr. næste år, som regeringen planlægger, give færre. Det er godt nok nogle dyre job. I regeringens regnestykke, hvor vækstpakken skal skabe 150.000 job, udgør selskabsskattelettelserne altså en kæmpemæssig del af udgiftssiden – men skaber næsten ingen job.

I sidste ende er det helt almindelige mennesker, der kommer til at betale regningen, når regeringer rundt om i Europa holder olympiske lege i lav selskabsskat.

3. Der er ikke tale om nye investeringer

”Den største jobeffekt i regeringens vækstpakke kommer fra investeringer på 2 milliarder i kommunale anlæg som skoler, idrætshaller og vedligehold. Det er helt reelle job til tømrere, murere og elektrikere. (..) Det er lidt af en tilsnigelse at kalde det et løft. Kommunerne havde i 2012 et anlægsniveau på 20 milliarder kroner. Det reducerede regeringen i 2013 til 15 milliarder. Nu giver de os så 2 milliarder igen. Det er der desværre stadig mere kickstop end kickstart over.”

4. Selskabsskattelettelser favoriserer de store på bekostning af de små virksomheder

”Selskabsskattelettelser (..) favoriserer de store virksomheder med overskud. Det gavner ikke de små iværksættere. De får ikke del i regeringens selskabsskattelettelse, for man kan ikke få glæde af at beholde en større del af sit overskud, når man ikke har noget overskud. (..) Helt generelt kan tendensen med lavere selskabsskat i forskellige lande tværtimod (..) ende med at være en ulempe for de små og mellemstore virksomheder, fordi de må give fortabt i konkurrencen med store multinationale virksomheder, når det gælder om at kunne flytte deres profitter.”

Vi skal investere i uddannelse, så kommende generationer bliver dygtigere end deres forældre. Det er sådan vi skaber vækst. Derfor skal vi have både flere og dygtigere pædagoger og lærere, ikke færre.

5. Danmark bør ikke deltage i den internationale skattekonkurrence

”Selskabsskattelettelser (er) en dårlig måde at skabe job på, fordi det i sidste ende er helt almindelige mennesker, der kommer til at betale regningen, når regeringer rundt om i Europa holder olympiske lege i lav selskabsskat. (..) På langt sigt er det en ulempe for EU som helhed og for Danmark. Fordi konkurrencen ikke slutter, når Danmark har vedtaget sin vækstpakke. Hvad nu hvis Sverige sætter sin selskabsskat endnu længere ned? Skal vi så lave en ny vækstpakke med nye selskabsskattelettelser? Det er skattelettelser, der koster penge, som vi alle sammen i sidste ende kommer til at betale. Og det kommer ingen almindelige mennesker til gavn, når de multinationale selskaber flytter profit og ikke produktion til lande med lav selskabsskat.”

6. Reduktionen i det offentlige koster arbejdspladser

”Selskabsskattelettelsen finansieres af en reduktion af de offentlige udgifter. En reduktion af de offentlige udgifter koster offentlige job. Ifølge regeringens egne beregninger drejer det sig om 7.000 job. Det er skolelærere, pædagoger og sosu-assistenter. Vi mister arbejdspladserne nu og her, når kommunerne skal spare, mens jobeffekten af en selskabsskattelettelse både er vanvittig lille til sammenligning og kommer engang ude i fremtiden.”

7. Investeringer i uddannelse er vejen frem
”Vi skal investere i uddannelse, så kommende generationer bliver dygtigere end deres forældre. Det er sådan vi skaber vækst. Derfor skal vi have både flere og dygtigere pædagoger og lærere, ikke færre. Især i udsatte områder, hvor der er hårdt brug for flere voksne, hvis socialt udsatte børn skal bryde familiemønsteret og få sig en uddannelse og et job. Det er det arbejde, som tidligere tiders socialdemokrater påbegyndte. Det er det arbejde, jeg ser som min opgave at videreføre som socialdemokrat af i dag.”


Kommentarer fra Facebook