Vanopslagh & Co. taber tre mandater - mens rød blok går markant frem

Måling

Vanopslagh & Co. taber tre mandater - mens rød blok går markant frem

LA har ellers fremlagt en økonomisk plan, der lover skattelettelser for 47 milliarder kroner til virksomheder og personer, men måske synes vælgerne ikke om det med småt

Alex Vanopslagh (LA), formand
Billedtekst
Alex Vanopslagh (LA), formand
Foto: LA

Nu gik det ellers lige så godt for Liberal Alliance. Partiet har scoret fremgang fire uger i streg, men i denne uges Voxmeter for Ritzau går LA markant tilbage.

står til kun 22 mandater - mod 25 mandater i sidste uge

Fra 13,8 procent i sidste uge til nu 12,2 procent. En tilbagegang på 1,6 procentpoint, der betyder, at partiet nu står til kun 22 mandater - mod 25 mandater i sidste uge.

Partiet fremlagde sidst i marts en økonomisk plan, der lover skattelettelser for 47 milliarder kroner til virksomheder og personer.

Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige

Men måske kan vælgerne ikke li’ dét, der står med småt? Altså hvordan partiet vil finansiere skattelettelserne. 

Planen hedder ‘En frisk start’, men planen ser altså umiddelbart ikke ud til at give partiet selv en frisk start.

Læs også:Vil tage skattefradrag fra lønmodtagerne, men frede arbejdsgiverne: “Det er så mørkeblåt, at det snart er helt sort”

Markant fremgang til rød blok

Voxmeter-målingen viser markant fremgang til rød blok. Fra sidste uges 50,5 procent til nu 52,9 procent. En fremgang på 2,4 procentpoint.

Der er fremgang til de tre mindre partier på den røde flanke:

Et ryk frem fra 11 til nu 13 mandater

Enhedslisten rykker frem fra sidste uges 6,2 procent til nu 7,1 procent. I mandater et ryk frem fra 11 til nu 13 mandater.

De Radikale rykker endnu mere frem: Fra sidste uges 5,3 procent til nu 6,4 procent. I mandater en fremgang fra ni til 11 mandater.

Alternativet går også frem. Fra sidste uges 2,2 procent til nu 2,9 procent. Det udløser en mandatfremgang fra fire til nu fem mandater.

De to store partier i rød blok går begge marginalt tilbage:

Socialdemokratiet går fra sidste uges 22,8 procent til nu 22,6 procent. Både i sidste uge og denne uge står partiet til 41 mandater.

SF stod sidste uge til 14,0 procent. Denne uge stort set det samme: 13,9 procent. Det udløste i sidste uge 25 mandater - og det samme denne uge.

Samlet set står rød blok til markante 95 mandater

Samlet set står rød blok til markante 95 mandater. En fremgang på fem mandater i forhold til sidste uge.

Ingen regeringspartier præsterer fremgang

Ser vi på de tre partier i regeringen, kan ingen af partierne - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - præstere fremgang.

Socialdemokratiet: Går som nævnt fra 22,8 procent til nu 22,6 procent. Det udløste 41 mandater i sidste uge, og 41 mandater denne uge.

Venstre: Går fra sidste uges 10,1 procent til nu 9,2 procent. Sidste uge stod V til 18 mandater. Denne uge står V til 17 mandater.

Moderaterne: Går tilbage fra sidste uges 4,3 procent til nu kun 3,5 procent. På den konto går partiet fra otte mandater i sidste uge til nu kun seks mandater.

Samlet går SVM tilbage fra 37,2 procent i sidste uge til nu kun 35,3 procent. I mandater gav det sidste uge 67 til SVM - mod nu kun 64 mandater.

Blå blok taber fem mandater

Partierne i blå blok kunne i sidste uge mønstre 44,7 procent. Denne uge står blå blok til kun 42,7 procent.

Selv tillagt Moderaterne er der ikke meget at råbe hurra for i blå blok

Selv tillagt Moderaterne er der ikke meget at råbe hurra for i blå blok: Sidste uge: 49 procent - svarende til 85 mandater.

De blå partier plus Moderaterne scorede i denne uge: 46,2 procent - svarende til 80 mandater.

En af forklaringerne på at det står så skidt til i blå blok er, at Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti hverken i sidste uge eller denne uge står til at komme i Folketinget. På den konto indkasserer blå blok et stemmespild i sidste uge på 1,5 procent - og denne uge 1,9 procent.

Topbillede
Voxmeter 14. april

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 14. april 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.007 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 7. april 2025 til d. 13. april 2025. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Erling Drews (ikke efterprøvet) den Mandag den 14.04.2025 - 17:52

Kommentar:

Nu suser meningsmålingerne op og ned som aktier!

Men ser man på fakta, så vil Liberal Alliance afskaffe den såkaldte "Arnepension"...

Man vil forringe dagpengeperioden fra to til et år...

Man vil forringe dagpengesatserne, på urigtige oplysninger fra Liberal Alliance...

Man vil ikke stoppe den stigende pensionsalder...

Ser man på de tiltag, som ikke vil finde sted i den såkaldte "røde-blok" ja så burde Liberal Alliance, efter min mening, når valget nærmer sig, vel nok få en artig overraskelse med en nedadgående kurve...

God Aften !

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 14.04.2025 - 19:01

Den Socialdemokratiske velfærdsstat giver sikkerhed til ALLE Danmarks borgere i en usikker tid - Som altid.

Hver gang verden har slået store bølgeskvulp som f.eks. under corona i 2020 eller finanskrisen i 2008 har velfærdsstaten gjort det til små krusninger i danskernes hverdag.

Nej tak til Liberal Alliances Amerika udgave af Danmark med et godt liv for de få velhavende og rige.

Ja tak til den Socialdemokratiske velfærdsstat med et godt liv til de mange.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 14.04.2025 - 22:15

Iøvrigt...

Er der nogen som kan huske Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne?

Er de mon udvandret.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 00:41

Det kan undre at partiet Venstre ikke har mere
vind i sit sejl, når nu deres leder Troels Lund,
er så meget i medierne. Han burde være den kandidat,
på den blå fløj, som kunne trække vælgerne til sig.
Men en befolkningsgruppe, er mere fascineret af en
person, som kan give dem en opfattelse af noget nyt
og anderledes, og som tror på at vi i et velfærdssamfund,
kan spare afsindige Mia. kroner på at bruge nye
teknologier, til at give os mere til os selv.
De besparelser som Liberal Alliance disker op med,
er taget ud af den tomme luft, men folket vil forføres,
det ser man i USA, og de kommer til at betale en høj pris,
for at den orange klovn, har fået magten, der vil komme en regning, i form af inflation, som gør livet mere svært,
især for den del af befolkningen har mindst.
Man kan ikke stoppe import af varer med told,
regningen er en forhøjelse af import told, som kun har en
kundegruppe som skal betale, det er forbrugerne.

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 09:41

Hvor er det fint, at Pio er så fokuseret på Vanopslaghs politik. Ærgerligt, at resten af dansk presse ikke borer i konsekvensen af hans luftige udmeldinger om effektivisering og skattelettelser.

Jeg tilhøre en generation, der siden først i 80'erne, har hørt på dette neoliberale salmevers igen og igen: Besparelser og nedskæringer der cammufleres som "effektivisering", "optimering", "modernisering", "tilpasning"... osv. og så følger der altid tomme løfter med, om at kvaliteten i det offentlige vil stige efter den liberale kirurgi. Al erfaring viser det stik modsatte!

Jeg vil virkelig ønske, at de landsdækkende medier ville sætte LA's politik i perpektiv, så de yngre generationer, får en chance for at forstå, at de massive skattelettelser i virkeligheden koster dyrt på vores velfærd og trivsel. Det er ikke tilfældigt, at vi ligger i top, når man udnævner de lykkeligste befolkninger.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 11:25

Erik, De medier vi har må vi nøjes med.
Man kan også stille spørgsmål til, at medierne
ikke bruger deres muligheder til at rette blikket,
på de områder der er gået galt, gruelig galt, vores
forsvar, er det det rigtige, at det er militært
uddannet personer, som har ansvaret for, at give
bevillinger til vedligeholdelse af militærets bygninger,
det kunne godt være et andet sæt op, at det var nogle
eksperter som var udpeget til, at tage ansvaret for
vedligeholdelse af alle disse store komplekser, som
kaserner er, at så disse eksperter sammen med militærets
bygningsansvarlige, sammen kunne fremlægge planer for
et ansvarlig vedligeholdelses program, så vi ikke kommer
i den tåbelige situation, at vedligeholdelse kun bliver
udført hvis der er penge i rammer som folketinget vedtager,
at tildele på årets finanslovsforslag.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 11:26

Erik, De medier vi har må vi nøjes med.
Man kan også stille spørgsmål til, at medierne
ikke bruger deres muligheder til at rette blikket,
på de områder der er gået galt, gruelig galt, vores
forsvar, er det det rigtige, at det er militært
uddannet personer, som har ansvaret for, at give
bevillinger til vedligeholdelse af militærets bygninger,
det kunne godt være et andet sæt op, at det var nogle
eksperter som var udpeget til, at tage ansvaret for
vedligeholdelse af alle disse store komplekser, som
kaserner er, at så disse eksperter sammen med militærets
bygningsansvarlige, sammen kunne fremlægge planer for
et ansvarlig vedligeholdelses program, så vi ikke kommer
i den tåbelige situation, at vedligeholdelse kun bliver
udført hvis der er penge i rammer som folketinget vedtager,
at tildele på årets finanslovsforslag.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 13:33

Er LA's tilhængere ikke stort set det samme vælgersegment, som i USA fik Trump på tronen? Det forlød, at Trump kun ville have fået 5% af stemmerne i Danmark.

Indsendt af Walker (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 15.04.2025 - 14:36

Dette er mit vidnesbyrd om, hvordan jeg endelig sluttede mig til den nye verdensorden, Illuminati, efter at jeg har forsøgt at deltage i over 2 år nu, men svindlere tog penge fra mig flere gange. Jeg har søgt efter at blive medlem af Illuminati så længe, ​​men svindlere bliver ved med at tage mine penge, indtil tidligt i år, da jeg mødtes med Lord Felix online, jeg kontaktede ham, og jeg forklarede ham alt, og han anbefalede registreringen brugt, og jeg betalte for det store medlem for at få mig i gang, og jeg blev indviet i verdensordenen online, og jeg modtager summen af ​​$1.000.000 amerikanske dollars online i begyndelsen af ​​min bank, og jeg vil også straks efter min bankkonto blive indledt. tjener $33.000 amerikanske dollars om måneden, jeg er meget glad! Og lov at sprede Lord Felix' gode arbejde. Hvis du er interesseret i at blive medlem af den nye verdensorden Illuminati i dag, så kontakt Lord Felix i dag i stedet for at acceptere svindlere for at tage dine penge for at hjælpe dig med at blive medlem, kontakt Lord Felix via e-mail illuminatiofficial565@gmail.com eller WhatsApp +447918641801🔺

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 17.04.2025 - 23:01

Rød blok har haft flertal det meste af tiden de sidste 100 år i Danmark. Og har det fortsat.

Flertallet af danskerne værner om den Socialdemokratiske velfærdsstat.

Kun de velhavende og de rige sætter kryds ved Liberal Alliance og så en flok forvirrede unge "Andrew Tate" tiktok drenge mellem 18 og 34 år.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 19.04.2025 - 15:11

Liberal Alliance ser stemmer i at bevæge sig mod Trumps vej med antiwoke og fascisme - Det sidste nye blå modetrend.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 22.04.2025 - 22:33

Liberal Alliance foreslår nu 3. generations indvandre skal skilles ud i statistikkerne så vi lettere kan deles op i "os" og "dem".

Nu er det snart nok. Hvornår er man dansk nok for Jer? De er født og opvokset i Danmark og er lige så meget dansk som du og jeg.

Vi skal ikke have en fremtid mellem "os" og "dem". Vi skal have en fremtid sammen som danskere.

Jo, jeg skal lige love for Liberal Alliance lader sig inspire af den nationalistiske Trumptisme.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 23.04.2025 - 14:12

Det er tid til en grundig evaluering af valgkampen efter De Konservatives dårlige valgresultat.

Nu gentager LA de konservatives politik.

Og tror at det er politikeren Vanopslaugh der kan gøre forskellen.

At det er det nye gamle LA der gør forskellen.

Vælgere har børn, syge, gamle, naboer der læsser jordbunker af, hverdagsproblemer der skal løses, trafikkøer, osv.

Politik og menneskers liv afgør valg!

Ikke forkælede partiledere der tror at de er guder!

En barselsorlov kan måske redde Alex i tide…

Alle har lov at blive klogere…

Forkælelse giver sjælden ny viden…

Historien fortæller at LA ikke har en chance…

Så mange rige findes endnu ikke i Danmark…

Trump skærer hver dag ud i pap, hvad LA har at tilbyde…

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 24.04.2025 - 17:59

Her har vi så endnu et menneskesyn fra Liberal Alliance fra selveste den mægtige Henrik Dahl:

"Palæstinenserne er en flok spader, der altid gør sig selv til ofre. Og altid siger nej til konstruktive løsninger. Kan I ikke bare hoppe i havet? Vi gider ikke høre på jer," skrev Henrik Dahl i et opslag på X Søndag aften.

Gad vist, hvad Liberal Alliance Hehr Dahl ville have sagt, hvis han selv, sine børn og kone var en del af det palæstinensiske folk.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.