Vanopslagh om statsministerpost: “Er jeg dygtig nok til det?”

Alex i tvivl

Vanopslagh om statsministerpost: “Er jeg dygtig nok til det?”

LA-formand vil elske at lede og drive en borgerlig regering, men er til tider selv i tvivl, om han er dygtig nok til det

Alex Vanopslagh
Billedtekst
Alex Vanopslagh har ikke meldt, om han stiller til at være statsminister, men siger at han vil elske at lede en borgerlig regering.
Foto: LA

Der har længe været efterspørgsel fra både politikere og journalister på en blå statsministerkandidat.

Omtrent lige så længe har de borgerlige oppositionspartiers ledere - LA, Danmarksdemokraterne, De Konservative, og Dansk Folkeparti - undveget spørgsmålet.

Så sent som i weekenden, da Socialdemokratiet holdt årsmøde, fik ‘de fire små blå’ hug af både statsminister Mette Frederiksen (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for endnu ikke at have peget på en kandidat.

Læs også:Mette Frederiksen sender stikpille til SF's borgmester i København: "En valgkamp er altså ikke en gemmeleg”

Men i en podcast gav LA’s formand Alex Vanopslagh for nylig et hidtil uhørt svar, da han blev spurgt ind til sine egne overvejelser om at indtage statsministerposten.

“Alex, vil du gerne være statsminister?”

I Kristeligt Dagblads podcast ‘Sørine og Livskraften’ inviterer journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen kendte danskere i studiet for at tale om definerende livsøjeblikke.

Af tidligere gæster har der blandt andre været Mette Frederiksen, Frank Hvam og Bjarne Corydon. I sidste uge udkom så også et afsnit med LA-formand Alex Vanopslagh.

Her taler de blandt andet om hans opvækst, hans vej ind i politik, og om hans trang til at provokere og være ‘Rasmus modsat’ hænger sammen med arrogance.

Læs også:Vanopslagh om stress og statsministerpost: “Hvis pilen peger på mig, så er jeg klar”

Men der, hvor det for alvor bliver spændende, er omkring 36 minutter og 55 sekunder inde i episoden, hvor Sørine Gotfredsen stiller ham spørgsmålet direkte: ‘Alex, vil du gerne være statsminister?’

Partiformanden tøver et par sekunder, inden han svarer:

Jeg vil elske at kunne lede og drive en borgerlig regering

“Ja, nu spørger du i den her podcast - det er jeg er slet ikke vant til. Det ramte mig lige på en sjov måde, fordi jeg er vant til at sige “uha, jamen det er jo politikken, der tæller,” siger han og holder en kort tænkepause, før han fortsætter:

“Men jeg vil elske at kunne lede og drive en borgerlig regering, der gennemfører nogle af de forandringer, som Liberal Alliance ønsker at få gennemført.”

“Er jeg dygtig nok til det?”

Alex Vanopslagh fortsætter i podcasten:

“Der er også - på det menneskelige plan - en del af mig, der er sådan lidt: Er jeg dygtig nok til det?”

Han understreger, at når han tænker det igennem, er han overbevist om, at han er dygtig nok. 

Til tider kan han alligevel godt komme i tvivl, og det samme gjorde sig gældende, da han blev leder af Liberal Alliance, siger han.

Gotfredsen spørger ham derefter, om ønsket om at blive statsminister er stærkere end tvivlen, hvortil Vanopslagh svarer:

“Ja, det vil jeg mene.”
 

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 19:18

Nej han er hverken moden nok erfaren nok, har ikke det der skal til på nuværende tidspunkt og slet ikke som verden ser ud.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 19:38

Nej, nej og atter slet ikke.
De liberale ideer dette parti repræsenter er der i min optik overhovedet ingen brug for i det danske samfund.....eller andre steder. Men pudsigt så pænt Netavisen Pio taler om denne person. Hvis statsministeren siger noget så "tordner" statsministeren, er der saglig kritik så hedder det" skideballe".
Sært nok men på hvis side står Netavitsen Pio ??

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 20:58

Mette Frederiksen tror at Putin er en minkavler fra Jylland.

De skal bare have det på den hårde måde. Lev med det!

Mette Frederiksen er aldrig blevet stillet til ansvar for sin beslutning.

Nu truer hun Putin og russerne offentlig…

Alex Vanoupslagh har begået sine fejl og er stillet til ansvar.

I virkelighedens verden er Alex måske både klogere og mere smart end Mette Frederiksen

Nogle ting skal foregå i dølgsmål.

Især når det angår Putin og Rusland…

En ung Alex har langt mere på spil end en midaldrende Mette, hvis bedste tid for længst er forpasset..

Putin skal behandles meget klogere end en gang covid 19 der måske dræber nogle få danskere…

Hele Bornholm og Midtbyen i København står nu øverst på Putins fødsliste…

Først minken så Putin så…

Hverken Venstre eller Moderaterne kan redde Mette næste gang…

Danskerne betaler prisen.

I Anker Jørgensens tid hed det “bil-løse” søndage…

Mette Frederiksen leger ikke blot med bornholmere og københavneres liv og levned, velfærden for alle danskere er sat på spil…

Køb,køb,køb,

Alex er formodentlig blot et gran klogere og danskerne har intet at miste ved at prøve ham af…

Mettes kyniske kalkuler gør at Putin ikke et øjeblik ville tøve…

Hun udrydder med et fingerknips et helt erhverv for at redde et par danskere…

Nu står befolkningen på Bornholm og i København på spil..

En uerfaren Alex kan blive danskernes redning.

En mand selv ikke russerne regner for noget…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 19.09.2025 - 13:55

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Aksel Jensen og lidt om mink .

Tænker at de fleste minkavlere også dem i Nordjylland inderst inde , er taknemlige for beslutningen om midlertidig stop for pelsproduktion på mink og den efterfølgende økonomiske kompensation .

Det som der ikke tales så meget om er prisen må minkskind på det tidspunkt var banket helt i bund .
Dels på grund af en overproduktion, samt at den globale covid epidemi begrænsede købelysten på de store markeder med luksuskunderne ( USA - Rusland og Kina )

Det var et så stort et problem for branchen herhjemme at Kopenhagen Fur måtte aflyse pelsauktioner og dermed lå inde med skind der ikke kunne sælges på grund af manglende efterspørgelse fra købelystne kunder.

landsbyen Gjøl i Nordjylland også kendt for et stort antal minkfarme , kvitterede ved valget i 22 med at gøre S til det største parti .
Man skulle ellers tro at det modsatte ville være gældende hvis de havde været så utilfredse med det midlertidige stop for minkavlen.

Indsendt af Bent Aarhus (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 21:34

NEJ!

Indsendt af Ulsdal.lars@gm… (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 22:16

En meget podcastsamtale. Selvom jeg er SF har jeg fået en mere positiv syn på Alex Vanislaugh som person

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 18.09.2025 - 12:59

Som svar til af Ulsdal.lars@gm… (ikke efterprøvet)

Er det hans "svindel" med tillæg for dobbelt boligførelse og "snyd" med gratis bolig for folketingsmedlemmer i København du mener er positivt?

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 17.09.2025 - 22:43

NEJ

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 18.09.2025 - 14:02

Med fare for at komme til at lyde som et ekko - NEJ- NEJ ……

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 19.09.2025 - 19:34

Og så skal han jo ringe til Liberal Alliances sponsor nede i Schweiz før han kan træffe en beslutning.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.