Vanopslagh om stress og statsministerpost: “Hvis pilen peger på mig, så er jeg klar”
Vanopslagh om stress og statsministerpost: “Hvis pilen peger på mig, så er jeg klar”
Selvom Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh tidligere har været sygemeldt med stress, er han ikke i tvivl: Han er rustet til at kunne klare statsministerposten, hvis det bliver aktuelt
At finde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv - en såkaldt Work-life-balance - kan være en udfordring for de fleste.
For en statsminister kan det givetvis være endnu sværere.
Ikke desto mindre mener formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, at han er fuldt ud gearet til at klare opgaven som Danmarks statsminister, hvis den en dag bliver stillet ham i udsigt.
FAKTABOKS: Vanopslaghs stress-forløb
Sommeren 2020: Vanopslagh udtaler til Euroman, at han
har oplyst sine medarbejdere, at han vil arbejde mindre.
December 2020: Vanopslagh får et ildebefindende midt i
et spørgsmål til spørgetime med statsministeren.
Januar 2021: Vanopslagh sygemelder sig med stress.
April 2021: Vanopslagh kommer tilbage på Christiansborg
på deltid.
Det slår han fast i et Facebook-opslag og i Ekstra Bladets podcast Øverste Hylde, efter der blev stillet spørgsmålstegn ved, om han overhovedet kan klare det krævende job, når han for fem år siden gik ned med stress:
“Det er jeg ikke i tvivl om. Hvis pilen peger på mig, så er jeg klar,” siger han i podcasten.
Dårlige minder
Selvom det er fem år siden, at Vanopslagh for en tid måtte kaste håndklædet i ringen, så kan partilederen alligevel genkalde, hvor hårdt det var:
“Jeg endte som bekendt med at gå ned med stress og var underdrejet i et godt stykke tid. Jeg bryder mig ikke altid om at se billeder af mig selv fra den tid, hvor jeg var hårdt ramt,” skriver han i opslaget.
Læs også:Vanopslagh ramt af stress
Det var især detailstyring og bekymringer for partiets overlevelse, der pressede ham:
“Det er ikke rare minder fra dengang, hvor jeg i lang tid måtte skjule angstanfald mens jeg var på arbejde. Hvor jeg konstant havde det ringe.”
Er ikke nervøs for at bukke under
Stress har for længst infiltreret Christiansborg og taget den ene politiker efter den anden med sig i faldet.
Blandt andre tidligere vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og så SF’s Jacob Mark, der begge siden har forladt dansk politik.
Læs også:Ellemanns frygtelige år
Vanopslagh nægter dog, at det samme kommer til at ske for ham.
Han mener tværtimod, at han er blevet stærkere, og han har lært, at det er bedre at levere 90 procent end hele tiden at levere 100 procent - både i forhold til, hvor meget tid, han bruger, men også hvor meget energi, han lægger i sit arbejde.
To friaftener om ugen og syv timers søvn
Ifølge en artikel fra Euroman har partiformanden indført klare rammer for sit arbejde: Mindst to friaftener om ugen, syv timers søvn og tid til både træning og familie:
“For mit eget vedkommende ved jeg, at jeg er den bedste leder og politiker, hvis jeg også får lagt nogle pusterum ind i løbet af en travl hverdag,” skriver han på Facebook.
Jeg er den bedste leder og politiker, hvis jeg også får lagt nogle pusterum ind
Han tilføjer, at han ikke deler opfattelsen af, at politisk lederskab kræver konstant tilstedeværelse og udmattende arbejdsuger og langer samtidig ud efter regeringen:
“Og jeg synes helt ærligt ikke, at kvaliteten af de politiske beslutninger de senere år vidner om, at de uendeligt mange arbejdstimer ud på natten fører noget specielt imponerende med sig.”
Han peger blandt andet på, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen bestræbte sig på at holde fri efter klokken 17.
Klar til kampen
I opslaget på Facebook sender Vanopslagh også en besked til sine politiske modstandere:
“Bare kom an. Jeg og mit hold er klar til at give jer jeres livs kamp. Jeg kan godt klare det. Vi kan godt klare det.”
Læs også:Kritiserer sosu-ansattes sygefravær - vil ikke svare på spørgsmål om eget sygefravær
Dermed markerer Liberal Alliances leder, at stress ikke er en svaghed, men en erfaring, der ifølge ham selv gør ham bedre rustet til det højeste embede i dansk politik.
Kommentarer
For meget facade og for lidt…
For meget facade og for lidt indhold
Hvis og hvis - Jeg er mere…
Hvis og hvis - Jeg er mere spændt på hvad der politisk kan opnåes enighed om når et evt regeringsgrundlag skal nedfældes .
LA vil bruge et økonomisk råderum til skattelettelser - DF vil bruge nogen af de samme penge på et løft på ældreområdet mm .
Hvad DD og K vil er lidt mere usikkert - Men måske bliver vi klogere når partierne har afholdt deres fælles borgerlige/liberale konvent i september.
Det kan vi så alle sammen…
Det kan vi så alle sammen være glade for den ikke gør. Pilen.
Vi skal ikke have en statsminister hvis parti mener der kommer borgerkrig i Europa.
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE18466728/derfor-kommer-borgerkrigen-til-europa/?fp-exp=60072011&fp-alg=600720111
Der kommer borgerkrig i…
Der kommer borgerkrig i Danmark, hvis Vanopslagh bliver statsminister, og jeg er klar til kampen....
Tak for det Vanopslagh,…
Tak for det Vanopslagh, altid godt med selvtillid, men statsministeren det ville jeg ikke satse på at klare, der skal langt mere robusthed og styrke til de tre ledere der er i toppen plus Lohse og Wamnen har den styrke, det er der ingen af de øvrige hverken blå eller røde ledere
Der har. Det er sandheden Derfor vil Mette Frederiksen fortsætte en periode mere
De fine jobrammer bør også…
De fine jobrammer bør også gælde for almindelige borgere. Hvis dagpengene sættes ned til 1 år vil mange skulle arbejde min 45 timer om ugen for at undgå at blive hjemløse . Vi for et A og B danmark
At være Statsminister og…
At være Statsminister og dermed leder af en regering og et land er ikke et job man bare kan stemple ud af , efter forgodtbefindende .
Det er et full time job 24-07 der kræver den fulde opmærksomhed både nationalt og internationalt -
Hvis Vanopslagh ikke er parat til at yde dette offer af sit privatliv , har han på forhånd diskvalificeret sig selv som Statsminister.
Tilføj kommentar