I disse dage har forældre til de nye skolebørn travlt ved tasterne. Deadline nærmer sig for indskrivning af de små poder i landets grundskoler. Langt de fleste forældre vælger fortsat den lokale folkeskole.

Det er nemt, børnene kan udbygge venskaberne fra børnehaven og følges hjem efter endt skoletid. En stigende andel af forældrene foretager dog andre valg end den lokale folkeskole. På landsplan går hver sjette elev går i privatskole. En ny trend er, at forældrene også vælger en skole i nabokommunen.

Valget af skole er blevet en del af vores identitet. Særligt mange ressourcestærke forældre gør sig mange og lange overvejelser om valg og fravalg: Det er vigtigt at vælge lige netop den skole, som passer bedst til lille Anna eller Bjørn. Udviklingen er ganske forståelig og et udtryk for en refleksiv tilgang til velfærden. Valgfriheden giver individuelle muligheder og værdi for rigtig mange mennesker.

Privatskolerne bliver folkeskolen af i går

Mange folkeskoler gør en ihærdig indsats for at følge med udviklingen. Skolerne åbnes for det omkringliggende samfund og profilerer sig på særlige valgfag eller linjer som det også kendes fra efterskolerne.

På privatskolerne er trenden modsat. I takt med, at en større andel af befolkningen vælger private løsninger, kommer særlige værdier under pres og skolerne bliver mere mainstream. I områder, hvor folkeskolen er nedlagt og genopstået som privatskole, er det alene stedligheden, som er den egentlige værdi.

I forlængelse af skolereformen ses desuden en tendens til, at privatskolerne bliver stedet for forældre, der er utilfredse med længere skoledage, mere varieret undervisning, for megen fokus på social trivsel eller lektieintegreret undervisning. Privatskolerne bliver folkeskolen af i går.

Beskyttelse af mindretallet
Privatskoler skal støttes. I det omfang skolerne virker på et særligt værdigrundlag eller pædagogisk filosofi, som ikke kan rummes af folkeskolen, virker de som en form for mindretalsbeskyttelse. Så længe de lever op til krav om kvalitet og åbenhed, er det helt fair at forfølge særlige pædagogiske filosofier som fx Rudolf Steiner, den prøvefri skole eller en gammeldags røv-til-bænk pædagogik.

I et demokratisk perspektiv er det også fornuftigt at have mulighed for at fundere en skole på religiøse, politiske eller andre eksistentielle idéer under den forudsætning, at eleverne dannes og uddannes til at være en del af samfundet.

Mange af de værdibårne skoler vil i sagens natur være små, hvorfor det er nødvendigt og rimeligt med en overbetaling fra fællesskabets side

Som kommune er det væsentligt at understøtte borgernes reelle muligheder for at forfølge deres livsdrømme og værdier. Herunder også i forhold til at vælge den skolegang, de ønsker for deres børn. Det forudsætter, at fællesskabet er med til at betale for skolegangen. Mange af de værdibårne skoler vil i sagens natur være små, hvorfor det er nødvendigt og rimeligt med en overbetaling fra fællesskabets side, så der gives flere penge pr. elev i forhold til fællesskabets skoler.

Det er imidlertid også helt rimeligt at stille krav til de private skoler. De skal drives effektivt med ordentlig kvalitet og ikke diskriminere. En nylig undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser desværre, at 7 ud af 10 privatskoler afviser inklusionsbørn. De private skoler tager ikke del i inklusionsopgaven på lige fod med folkeskolen.

Vi er ganske enkelt nødt til at stille krav til alle skoler om at være åbne. Det gælder også privatskolerne. Hvis private skoler skal have opbakning fra fællesskabet må de rumme alle, som spejler sig i deres værdier. Ikke kun de stærkeste.

Konsekvenser for alle børn
Når forældre vælger en privatskole, foretager de samtidig et valg, som har konsekvenser for fællesskabet. Børnene og samfundet betaler en høj pris i form af tabt læring og ineffektiv drift, der fjerner penge fra undervisningen.

Vi ved fra talrige undersøgelser, at det primært er de ressourcestærke, som vælger private skoler. Det går ud over læringen for alle børn. Journalisten Lars Olsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere dokumenteret den såkaldte klassekammerateffekt. Den handler i korthed om, at børn lærer mere, når der er store forskellige i klassen. De børn, der klarer sig bedst, er dem, der går i klasse med børn, der ikke kun ligner dem selv.

Hvis privatskoleeleverne fik plads i folkeskolerne, ville det give et økonomisk løft på ca. 10 % af de totale skolebudgetter

Eliteklasser og klasser for de dårligst stillede børn klarer sig ikke lige så godt som klasser med store forskelle. Vores børn bliver dygtigere fagligt og socialt som mennesker, når de går i skole med børn, som har andre værdier, vaner, kompetencer og idéer end mor og far. Derfor er det gift for børnenes læring – både i privatskolerne og folkeskolerne – når de ressourcestærke samles på særlige (private) skoler.

Dertil kommer, at det er hamrende ineffektivt, og dermed fjerner massive ressourcer fra undervisningen. Der er som regel masser af ledige pladser i folkeskolernes klasser. I Middelfart kan alle privatskoleelever rummes i de eksisterende folkeskoler med oprettelse af kun ganske få klasser.

Et forsigtigt estimat viser, at kommunens fire privatskoler beslaglægger omkring 20 mio. kr., som ellers kunne gå til ekstra kvalitet i undervisningen. Hvis privatskoleeleverne fik plads i folkeskolerne, ville det give et økonomisk løft på ca. 10 % af de totale skolebudgetter.

Privatskoler for mindretallet
Det kan være dyrt at drive specialtilbud som privatskoler med særlige værdigrundlag. Imidlertid må vi som samfund yde mindretalsbeskyttelse og vise demokratisk sindelag. Det betyder, at økonomien ikke bør være en barriere for at elever bliver optaget på de private specialtilbud.

Privatskolerne skal ikke være for fællesskabet, men for mindretallet. Derfor må kommunerne yde massiv økonomisk støtte. Til gengæld er der ikke samfundsøkonomisk, pædagogisk eller læringsmæssigt behov for at opretholde de privatskoler, hvis værdier godt kan rummes i folkeskolen.

En integration af mainstream privatskoleelever i folkeskolerne vil give frigive massive resurser til bedre undervisning og skabe bedre læring for alle elever.

 
Johannes Lundsfryd (f. 1974) er gruppeformand for Socialdemokraterne i Middelfart byråd og formand for Skoleudvalget.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.