Annonce

Vejen til stemmesedlen: Så mange penge har Lars Boje brugt på annoncer på sociale medier

Formanden for Borgernes Parti har brugt godt ti procent af hvad samtlige partier har brugt på annoncer på Facebook og Instagram i perioden siden 1. marts - Borgernes Parti er nu opstillingsberettiget
Foto: Wikipidea Commons/Th. Bentsen
Lars Boje Mathiesen (Løsgænger), medlem af Folketinget
Løsgænger Lars Boje Mathiesen, stifter af og formand for 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen', bruger ganske mange penge på annoncering for sit nye parti på de sociale medier.

Ekspert i opgørelse af hvor mange penge partierne bruger på annoncer de sociale medier, Valdemar Osted, har således opgjort, at Lars Boje Mathiesen siden 1. marts i år har brugt ikke mindre end 885.554 kroner på annoncering på Facebook og Instagram.

placeholder

 

I samme periode har samtlige partier og deres kandidater brugt 8.660.368 kroner til annoncer på de to sociale medier.

Det betyder, at Lars Boje Mathiesen står for godt ti procent af al den annoncering samtlige partier og deres kandidater har foretaget i perioden.

Annoncetracker-eksperten Valdemar Osted betegner på den baggrund Lars Boje Mathiesens pengeforbrug for overraskende stort:

“Jeg syntes det er rigtig meget at en enkelt politiker - løsgænger, uden partistøtte - står for 10 % af alt annoncering i Danmark,” skriver Osted således i en debattråd på X.

I et opslag på LinkedIn konkluderer Valdemar Osted:

"Har du penge - så kan du få. Det ser vist ud til at være konklusionen, hvis du vil ind i Folketinget..."

Netavisen Pio har bedt Lars Boje Mathiesen kommentere oplysningen om, at han har brugt næsten 900.000 kroner på annoncer for 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen' på sociale medier. Vi har også spurgt ham, hvordan han har skaffet pengene til de mange annoncer.

Lars Boje Mathiesen har ikke reageret på Netavisen Pios henvendelser.

Kl. 16: Borgernes Parti bliver opstillingsberettiget

Netavisen Pio skrev i sidste uge, at Lars Boje Mathiesens parti kun mangler ganske få hundrede vælgererklæringer i at nå de 20.195 krævede underskrifter det kræves for at blive opstillingsberettiget som parti til Folketinget.

Tirsdag kl. 11.15 har 'Borgernes Parti -  indsamlet 20.177 - godkendte - underskrifter.

Tirsdag eftermiddag kl. 16 nåede 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen' op på de 20.195 godkendte vælgererklæringer

Tirsdag eftermiddag kl. 16 nåede 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen' op på de 20.195 godkendte vælgererklæringer. Dermed kan partiet stille op til det kommende folketingsvalg.

'Jønke' giver Nye Borgerlige baghjul

Til sammenligning har Nye Borgerlige kun indsamlet 1.434 godkendte vælgererklæringer.

Grønne Demokrater, løsgænger Theresa Scavenius’ nye parti, har indsamlet 5.966 underskrifter.

Kristendemokraterne har indsamlet 3.158, mens den tidligere HA-rocker, Jørn ‘Jønke’ Nielsens parti, Stabilt Demokrati, har indsamlet 2.488 gyldige vælgererklæringer.

Opdateret kl. 16 med oplysningen om, at 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen' har indsamlet over 20.195 godkendte vælgererklæringer. 'Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen' kan dermed opstille til et kommende folketingsvalg.

Lars Boje Mathiesen har ikke reageret på Netavisen Pios henvendelser inden den fastsatte svarfrist

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Han skal have ros for at stemme imod lovforslag om folkemords meddelelse af danskere ved naturalisation af pakistanere dømt for blufærdighedskrænkelse. Det er kun DF og Lars Boje, som stemmer imod det. Kaare Dybvad Bek, Frederik Vad, Anders Kronborg, Sandra Skalvig og Pernille Spermund stemmer for.

Du sku skanne dig Peter Jensen over alle de svinske udsagn du er kommet med mod andre borgere i dette land, kun fordi de har muslimsk baggrund.
DF og Lars Boje var ulidelige at høre på i debatten i dag i folketinget, man krummede tæer. Og da dit navn blev nævnt som afsender ril de fremsendte mail til politikere i Folketinget, jeg foragter dig

Fint at Lars Boje Mathisen opstiller til næste folketingsvalg, så får vi optalt hvor mange personer der har tilsvarende usympatiske holdninger som ham. Spændende om det er nok til at han kommer i folketinget igen.
Danmark burde indføre en spærregrænse på 4-5% så vi slat for alle de små partier med yderliggående usympatiske holdninger til alle som ikke har samme mening og hudfarve som dem selv.

Jeg elsker bare det her land, hvor skolelærere ikke må fortælle, at julemanden ikke findes, og en type som Lars Boje kan samle underskrifter nok til at kunne opstille til Folketinget.
Hvor har vi det bare godt. Halleluja!

Tillykke til partiet.
Uanset om man er enig i deres politik eller ej.
Det er en sejr for demokratiet, at flest mulige borgere har muligheden for at stemme på nogen, de sympatiserer med.

En højere spærregrænse vil begrænse antallet af kandidater/partier og dermed begrænse spændvidden af partier at stemme på.

En højere spærregrænse ville ikke have forhindret f.eks. Moderaterne i at komme i folketinget.

Sååå deeee ...

brug hellere jeres VÆLGERERKLÆRINGER PÅ PATRIOTPARTIET -- GRATIS offentlig transport - skattefri ÆLDRECHECK - lovlig HASH - vælgererklæring.DK

Det bliver sgu lidt op ad bakke, Heino. Du har kun din egen vælgererklæring!

Vi er et rummeligt land, det må man sige - Nu får hele sølvpapirssegmentet også en fast base de kan komme til orde fra .

Hvem har gjort LBM / 'Borgernes Parti' opstillingsberettiget?
Er det 'de røde' der håber på at Borgernes Parti kommer i folketinget og skaber ravage i blå blok?
Det skulle ikke undre mig - godt gået
.

Det er alle vaccinefornægterne og "mænd i sort" der bakker op om vaccinefornægteren om Lars Boje Mathisen, det bliver spændende at se hvor mange personer med usympatiske holdninger der bakker op om partiet Det er altid godt at hvide hvor mange vi almindelige vælgere er oppe imod.

Annonce