Velfærden betaler for blå finanslov

Den offentlige sektor kommer ikke til at følge med det stigende antal ældre. Det fremgår af dagens finanslovsudspil.
Blot tre promille mere til velfærd næste år. Sådan lød meldingen, da finansminister Kristian Jensen her til formiddag præsenterede regeringens forslag til finanslov. Dermed lægger regeringen op til en meget beskeden vækst i de offentlige udgifter i en tid, hvor et stigende antal ældre lægger pres på udgifterne til blandt andet sundhed og ældrepleje.

Regeringen lægger med dagens finanslovsforslag op til at genindføre boligjobordningen (håndværkerfradrag), øge tilskuddet til privatskoler, styrke SKAT og tilføre flere penge til politi, forsvar og kriminalforsorgen. Derimod er der kun 500 millioner kroner i nye penge til velfærdsområdet.

Skattelettelser dikterer stramt budget
Lars Andersen, direktør i AE-Rådet, bekræfter over for Netavisen Pio, at der er tale om et meget skrabet budget: ”Hovedoverskriften er, at det er meget stramt. Men det er det jo også nødt til at være, når der skal findes et så stort beløb til skattelettelser, som regeringen vil gennemføre”, fortæller han.

Tal fra Finansministeriet viser, at det offentlige forbrug de kommende år skal stige med mellem 0,6 og 0,7 procent om året, for at holde trit med den såkaldte demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og plejekrævende borgere. Regeringen lægger i finanslovsudspillet op til en såkaldt ’basisvækst’ på 0,3 procent i 2018.

Regeringen skriver ganske vist, at det samlede forbrug kan komme op på 0,5 procent ved at tilføre flere penge til blandt andet politi og forsvar. Men flere penge til politi og forsvar vil kun i begrænset omfang aflaste den demografiske udfordring, da presset fra det stigende antal ældre især mærkes inden for social- og sundhedsområdet. Det er en meget lille del af de demografiske pres, der vedrører politi og forsvar, og derfor bør hovedparten af udgifter til politi og forsvar ligge ud over de 0,7 procent.

Nedskæringer på uddannelse og forskning
Ud over de generelt stramme tøjler, som den offentlige sektor holdes i, så peger Lars Andersen på to områder, hvor der sker markante besparelser:

”Der er fortsat besparelser på uddannelsesområdet, hvor man kører grønthøstermetoden”, lyder det fra Lars Andersen med henvisning til det såkaldte omprioriteringsbidrag, der rammer uddannelsesinstitutioner såsom erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser.

Derudover Regeringen har meldt ud, at den vil tilføre 400 millioner kroner ekstra til forskningsområdet, så bevillingerne næste år udgør én procent af BNP. Men en opgørelse fra AE-Rådet viser, at forskningsbevillingerne i 2018 ligge knap 2 milliarder kroner lavere, ned hvis man havde fastholdt niveauet fra SR-regeringens tid, hvor bevillingerne udgjorde 1,1 procent af BNP.

”Det er da fint, at man nu vil tilføre nogle ekstra penge. Men det skal jo ses i forhold til det, man har fjernet de foregående år. Så man er gået to skridt tilbage, og så et halvt skridt frem”, mener Lars Andersen.

Råderum og overførsler skal finansiere lavere skat
Finansminister Kristian Jensen oplyste også på dagens pressemøde, at regeringen vil bruge over syv milliarder kroner fra det såkaldte økonomiske råderum til at finansiere de to skatte- og erhvervsudspil, som regeringen præsenterede tirsdag og onsdag. Råderummet er ellers de penge, som kan bruges på at øge velfærden.

De resterende midler vil regeringen finde gennem ”justeringer” – det vil sige nedskæringer – på overførselsindkomster. Ud over de allerede vedtagne nedskæringer på kontanthjælpen ville Kristian Jensen dog ikke gå nærmere ind i en forklaring af, hvilke overførselsindkomster der skal skæres ned.

Lars Andersen mener, at der er mere oplagte steder at bruge pengene end blot at sænke skatterne: ”Vi mener, at man bør omprioritere hvordan man bruger pengene. I stedet for at give store skattelettelser bør man bruge mange flere penge på uddannelse. Det vil være langt bedre i forhold til de udfordringer, vi står over for”, slutter han.


Kommentarer fra Facebook