Velfærdsindeks viser at utrygheden spreder sig

På trods af økonomiske opsving, spreder utrygheden sig, viser et nyt velfærdsindeks, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har lanceret.
Det økonomiske opsving, som de senere år har givet arbejde og bedre vilkår til mange danskere, er kørt en stor bue uden om en del af befolkningen; festen er langtfra for alle.

Det viser det splinternye Sociale Velfærdsindeks, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH (det der tidligere hed LO og FTF, red.), har lanceret i denne uge.

Og indekset viser, at opsvinget på en lang række områder ikke slået igennem - tværtimod. F.eks. er andelen af økonomisk fattige steget de senere år; det samme gælder børnefattigdommen og antallet af børnefamilier med arbejdsløse forældre.

Danskernes økonomiske utryghed er i de seneste tre-fire år vokset i forhold til dagpenge og kontanthjælp – ligesom begge ydelser i samme periode er blevet udhulet.

Utrygheden spreder sig

Og selvom tallene ikke overrasker, så bekymrer de alligevel ikke næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau.

”Det er ikke nogen overraskelse for os, at folk er økonomisk utrygge, når de oplever, at satserne for dagpenge og kontanthjælp udhules. Men det bekymrer os rigtig meget! Det skaber ikke kun stor utryghed for dem, der har allermindst - det spreder sig også som utryghed for alle lønmodtagere, hvis vi ikke længere kan stole på, at sikkerhedsnettet fanger os, hvis arbejdsløshed eller ulykke rammer,” siger hun i en pressemeddelelse.

Det skaber ikke kun stor utryghed for dem, der har allermindst

Indekset viser samlet set en fremgang siden 2010; især trækker den stigende beskæftigelse godt op på plussiden.

I samme periode er der også blevet færre socialt udsatte – det vil sige personer, der ikke har fuldført folkeskole, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse eller som er på længere passiv forsørgelse.

”Det er værd at glæde sig over, at det går godt på en række områder - især beskæftigelsen. Samtidig får mange af dem, der i forvejen er udsatte, ikke del i opsvinget. Børnefattigdommen er f.eks. steget markant – og her har vores indeks ikke engang de 12.000 med, som kom til i 2017. Børnefattigdom er en kraftig indikator for, hvor hårdt kontanthjælpsloftet slår igennem,” lyder det fra Majbrit Berlau.

Opsvinget burde gavne alle

Inden for det seneste år er udviklingen positiv for 14 ud af de i alt 25 parametre i det Sociale Velfærdsindeks. Men det er ikke godt nok, mener Majbrit Berlau.

”Opsvinget i dansk økonomi burde gavne ALLE grupper i samfundet – i stedet for at nogle grupper får lov til at fortsætte ned ad slisken. Vi burde se en positiv udvikling på samtlige 25 parametre i vores indeks. Hvis vi skal have et samfund, hvor alle er lige, rige og trygge, må politikerne træffe beslutninger om at omfordele den velstand, der bliver skabt, så alle får gavn af den” siger FH-næstformanden.

Indekset, som er udarbejdet af analysebureauet CASA, måler på 25 forskellige faktorer som f.eks. langvarig sygdom, passiv forsørgelse, børnefattigdom, selvmord og manglende uddannelse og økonomisk tryghed i forhold til dagpenge og kontanthjælp (se faktaboks nederst) - alt sammen målt fra 2010 til 2017.

 

”””FAKTA om Det Sociale Velfærdsindeks

Det Sociale Velfærdsindeks – SV25 – er en ny måde at opgøre social velfærd i Danmark på.

Indekset, der fremover vil blive opgjort hvert år, måler på 25 forskellige indikatorer for social velfærd fordelt på syv områder.

Helbredsproblemer: dårligt helbred, aktivitetsbegrænsninger, langvarig sygdom

Utryghed: Ofre for kriminalitet, frygt for kriminalitet, økonomisk utryghed i forhold til hhv dagpenge og kontanthjælp

Arbejdsløshed: Bruttoledighed, langtidsledighed, ufrivillig deltidsbeskæftigelse:

Økonomiske problemer: økonomisk fattige, svært at få pengene til at slå til, bagud med regninger

Sociale konsekvenser: dårlige sociale relationer, selvmord, udsættelser af lejemål, dårlige betalere

Socialt udsatte: langvarig passiv forsørgelse, udsatte unge, ikke fuldført grundskolen, ingen kompetencegivende uddannelse.

Dårlige opvækstvilkår: børnefamilier uden forældre i beskæftigelse, social arv i uddannelse, børnefattigdom.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation”””

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der er meget der kan give grund til angst og usikkerhed i menneskets liv. Når fundamentet for tryghed skrider går alting i opløsning.At miste jobbet kan blive katastrofalt for både voksne og børn.Det påvirker hele familien. At stå som arbejdsløs forsørgende,på understøttelse og ikke ane om muligheden for nyt job overhovedet findes er forfærdelig.Tanken om at ende på kontanthjælp er endnu værrer.Det sender tunge alvorlige stemninger ind i stuerne, hvor børn og forældre skal have en dagligdag til at fungere.At føle sig betydningsløs, overflødig, uden muligheder,og gå i daglig angst for den økonomiske konsekvens af at være arbejdsløs nedbryder. At vide der intet "sikkerhedsnet" er spændt ud, i tilfælde af krise øger angsten. Og ved sygdom at skulle gå på arbejde i angst for ellers at blive fyret, udhuler helbredet.Eller måske ende ud med alvorlig sygdom,og sendes fra sted til sted,for konsultationer,undersøgelser og behandlinger mange kilometer væk fra bopælen,på centraliserede hospitaler, er uoverkommeligt og stjæler de sidste kræfter fra den sygdommen rammer.At opleve hvordan det enkelte menneske bare er et nummer. At stå som midaldrende med rædsel for fremtiden,alderdommen,folkepensionen,ensomheden og plejecentret.At gå i angst i årevis, ved tanken om at skulle have indtægten udhulet, til et eksistensminimum på en folkepension, er en sikker for tidlig dræber.Livet fra vugge til grav,er blevet stressfyldt med tiltagende krav og øget tempo, af den ene eller anden art. Byens larm og liv med grå beton,og labyrintisk vejnet, er metropoler der fjerner mennesket mere og mere fra naturen.Landmiljøer ender som "udkant",hvorfra butiksdøden breder sig. Computer og mobil styrer alting med en tiltagende digitalisering.Alle der ikke kan følge med udviklingen hægtes af. Fremmedgjorte. Isolerede og ensomme.Uden tilhørsforhold.I avisen promoverer "opstillerne" sig.Med drømmene om byråd,lokalråd og tronstol i kommunen eller på borgen.Ordmanipuleringen tager mere og mere over.En by kalder sig ligefrem for "Venstre Esbjerg Kommune". Som om alle folk udover dem fra Venstre,er et uddød folk i netop den kommune.