Den 11. september besøgte Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen Esbjerg gymnasium til en debat med eleverne om regeringens politik. Undervejs i debatten sagde Søren Pape bl.a., at de unge burde være taknemmelige for at modtage SU. Ja faktisk burde de være så taknemmelige, at de ikke gik på gaden og demonstrerede mod forringelser af SU’en.

Jeg er meget uenig. For det første er det helt absurd at opfordre de unge til ikke at blande sig i debatten og demokratiet.

For det andet er holdningen om, at man bør være taknemmelig over for velfærdssamfundet fuldstændig forkert. Det hører hjemme i et samfund, hvor vi skal gå ind på et kommunekontor, og allernådigst få lov at få hjælp fra staten. Så kan vi bukkende og nejende forlade kontoret, imens vi siger tak, tak, tak på vej ud af døren.

Det er ikke det velfærdssamfund jeg ønsker. Uanset om man får kontanthjælp, boligstøtte, lige er flytte på plejehjem, kommet på sygehuset eller får SU, så skal man ikke bukke, neje og sige tak.

Velfærdssamfundet er et fællesskab vi har med hinanden. Nogle gange får vi mere af fællesskabet end vi giver, andre gange er det omvendt. Men det er aldrig noget vi skal være taknemmelige over. Vi skal derimod være stolte! Stolte af at bo i et land, hvor vi sammen har opbygget et velfærdssamfund, hvor det er muligt, at give hinanden muligheder og har et sikkerhedsnet, når grenen, man sidder på, knækker. Ligesom vi skal betale vores skat med glæde, for hver gang vi gør det, ved vi, at den dag hvor lokummet brænder, så bliver vi reddet af fællesskabet.

Det er Danmarks kæmpe styrke, at vores fællesskab er så stærkt. Jeg bliver trist, når de borgerlige politiker forsøger at omstyrte vores fællesskab til at blive en almissekasse, hvor skyld, skam og taknemlighed skal være det drivende.

Camilla Pedersen er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder til dagligt på et plejehjem. Hun er medlem af byrådet i Gladsaxe for Socialdemokraterne.