Velfærdsstaten - født under den kolde krig

Samtidshistorie kan være risky business. 

Modsat traditionel historieformidling, så risikerer forfatteren, at læserne selv har oplevet eller endda været aktører i de hændelser og forløb, som forfatteren vil skildre. Og måske derfor husker og beskriver de samme hændelser på anden vis.

Men det er ikke desto mindre det som historikeren Rasmus Mariager frygtløst kaster sig ud i med bogen 'Sjælekampen - danskernes kolde krig'. 

Rasmus Mariager er ikke hvem som helst, men dr.phil. og professor ved Saxo-Institutet ved Københavns Universitet og har skrevet og redigeret mange bøger om Danmark i tiden efter 2. verdenskrig. 

Han hører således til blandt “de tunge drenge” når det gælder om at bidrage til vores forståelse af vores egen nyere historie. Det afspejler bogen også.

Gennem 11 velskrevne og godt illustrerede kapitler fører Rasmus Mariager os gennem stort alle sider af samfundslivet i Danmark i perioden fra afslutningen af 2. verdenskrig til Murens fald.

Hvem trak den ene vej og hvem trak den anden vej - øst eller vest?

En del af Netavisen Pio læsere vil formentligt have været tæt på - og måske en del af - de episoder og forløb som bogen skildrer. 

Allerede derfor kan bogen anbefales - som en udfordring af vores erindring, respektive fortolkninger og (bort-)forklaringer af vores egen historie.

Vi når langt omkring

Rasmus Mariagers vinkel er at se alle væsentlige politiske og kulturelle konflikter i Danmark gennem den kolde krigs skabelon - hvem trak den ene vej og hvem trak den anden vej - øst eller vest? 

Vi kommer rundt om Marshall-hjælpens betydning for økonomien, kampene mellem Socialdemokraterne og DKP i fagbevægelsen, fredsbevægelsen, idrætslivet, “det nye venstre”, udvikling på de højere læreanstalter og “firsernes fodnoter”. 

Læs også:‘Græsrøddernes parti’: En lang beretning om fraktionsdannelse, skænderier og begrænsninger

Kulørte historier om danskere, der spionerede for DDR og Sovjetunionen og borgerlige gruppers “stay behind-grupper” får vi også med. 

Vi når således langt omkring!

Men holder den hele vejen rundt?

Bogen bringer også nyt. For eksempel er fortællingen om dansk idrætslivs veludviklede samarbejde med idrætsorganisationer i DDR længe før Danmark formelt anerkendte DDR ny for mig.

I “bagklogskabens klare lys”, så kan meget helt sikkert læses ind i og forstås som handlinger og initiativer, der ikke “bare” var hvad de gav sig ud for - men var  “kampskridt” i den kolde krig. 

Men holder den hele vejen rundt?

Sovjet-blokken vs. liberale demokratier

Det store spørgsmål, som Rasmus Mariager kredser om, men ikke selv svarer fuldstændigt og endeligt på, er om udviklingen af den danske velfærdsstat var et projekt “i egen ret” båret frem af arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj.

Eller om den alene kan forklares med socialdemokraternes (og dele af borgerlighedens) bestræbelser på at sikre, at samfundene i Sovjet-blokken ikke kom til at fremstå mere attraktive end de vestlige liberale demokratier baseret på privat ejendomsret og markedsøkonomi.

Læs også:Nyt hovedværk om danskerne på den forkerte side af historien

Min politiske kritik går på, at Rasmus Mariager ikke tillægger det tilstrækkelig vægt, at udviklingen af velfærdsstaten fik sin egen dynamik og sine egne “agenter”, og at projektets succes så at sige genererede appetit på mere af det samme. 

Og ikke, at den danske arbejderklasse skulle betales for at vende ryggen til Stalin & Co!

Bogen kan anbefales!

Rasmus Mariager. 'Sjælekampen - danskernes kolde krig'. Forlaget Gyldendal. 527 sider. 2024.