Velfærdsturisme i et regnfyldt og pissekoldt land

Fire kernesocialdemokratiske principper skal sikre, at den frie bevægelighed i EU bliver til fordel for lønmodtagerne og ikke undergraver den solidariske velfærdsmodel.
I kølvandet på statsministerens spørgetime i sidste uge er debatten om velfærdsturisme for alvor kommet på den politiske dagsorden. Selvom velfærdsturisme ikke truer med at slå hul i statskassen i skrivende stund, er det stadig altafgørende, at vi finder ud af hvordan vi skal håndtere problemstillingen fremadrettet. Det skal ske uden at gå på kompromis med hverken EU’s grundlæggende principper om fri bevægelighed, men så sandeligt heller ikke den universelle velfærdsmodel.

Borgerlige såvel som nationalpopulistiske kræfter, forsøger at gøre velfærdsturisme til et spørgsmål om, at vi enten må spærre grænsen af ved Kruså eller afvikle vores solidariske velfærdssamfund. Som socialdemokrater vil vi en anden vej. Velfærdsturisme er ikke en uoverskuelig trussel, men en udfordring vi skal og kan løse. Vi opstiller derfor fire principper for, hvordan vi synes debatten om velfærdsturisme skal håndteres.

1. Ordnede forhold og rettigheder

Som socialdemokrater kæmper vi altid mod social dumping og kræver, at udlændinge på det danske arbejdsmarked skal arbejde under overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Tillader vi udviklingen af et ’Claus Hjort-inspireret’ arbejdsmarked, hvor timesatsen er 40 kr., går vi på kompromis med en afgørende dansk værdi om, at vi ikke ønsker arbejdende fattige her i landet. Hvis fair løn- og arbejdsvilkår derimod sikres, skal udenlandske arbejdere selvfølgelig også have ret til de samme basale velfærdsydelser, som alle os andre på det danske arbejdsmarked. Som sådan er princippet bag arbejdskraftens frie bevægelighed faktisk helt fair, nemlig at man ikke må diskriminere og udelukke bestemte gruppe fra velfærdsydelser.

2. Vi skal forhindre snyd

Man har skal have ret til velfærdsydelser i det land man bor, arbejder og betaler skat i. Men vi skal slå hårdt og kontant ned på snyd og systematisk udnyttelse af vores velfærdssystem. Ret og pligt skal hænge sammen. Man skal ikke kunne hæve ydelser uden også at have bidraget til samfundet. Kort sagt skal det ikke være muligt at være velfærdsturist, hvis man i ordets forstand kun kommer til Danmark for at få offentlige ydelser. Her har vi at gøre med et meget lille mindretal. Men et mindretal der skal slås hårdt ned på.

3. Bevar den universelle velfærdsmodel

Vi insisterer på, at det skal kunne lade sig gøre at finde løsninger på de enkelte tilfælde uden at gå på kompromis med vores universelle velfærdsmodel. Det er en myte af vi er nødt til at omlægge vores velfærdmodel til en mere forsikringsbaseret model for at modstå EU’s frie bevægelighed. Vi skal sige nej til de liberalister, det vil en ideologisk løsning med formålet at komme den universelle velfærd til livs.

Løsningerne kan sagtens findes inden for den universelle model, men det kræver at man tager det én ydelse af gangen. Eksempelvis spørgsmålet om det danske dagpengesystem, som lige nu presses en sag ved EU-domstolen om Finlands optjeningsprincip. Her kan problemet løses forholdsvis enkelt ved at indføre den svenske model, som bl.a. Socialdemokraternes spidskandidat til Europaparlamentsvalget Jeppe Kofod forslår. I Sverige udregnes dagpengesatsen ud fra borgerens indkomst det seneste år, i modsætning til de 3 måneder i Danmark. En indførsel af den svenske model i Danmark, vil være en simpel men effektiv løsning til at gøre spekulation i dagpenge mindre attraktivt for udlændige fra lavindkomstlande.

Et andet omdiskuteret eksempel er børnepengene, hvor VKO’s optjeningskrav er blevet underkendt af EU-kommissionen. Det betyder, at alle der arbejder i Danmark har ret til børnepenge med det samme. Her kan man også forholdsvis let omlægge børnepengene til et fradrag, sådan som det tidligere har været. Et skattefradrag vil alt andet lige kræve at man arbejder og betaler en vis del i skat før man kan få ydelsen.

Det største problem ved, at EU-borgere har ret til børnepenge er imidlertid at staten indirekte støtter løndumping. Når en arbejdsgiver ved, at alle får børnepenge, vil han kunne bruge det som argument for at presse lønningerne yderligere ned overfor arbejdere, der kommer fra lande hvor der er meget lav eller slet ingen børnepenge.

Blandt andet derfor er der behov for handling allerede nu. Men det står også klart, at det kan lade sig gøre at løse problemerne ved at kigge individuelt på de enkelte ydelser, uden at det kræver et opgør med den universelle model. Vi ønsker ikke som Dansk Folkeparti at indføre et femte forbehold. Det vil blot besværliggøre Danmarks deltagen i det europæiske fællesskab endnu mere. Vi ønsker i stedet, at man må tage debatten i EU, insistere på rimelighed og gå pragmatisk til værks.

4. Slå koldt vand i blodet

Selvom østeuropæiske arbejdere i absolutte tal bidrager mere til statskassen end de modtager i ydelser, skal man ikke være blind over for det stigende pres på dagpengesystemet. Men vi skal gå efter bolden – ikke manden. Derfor er der også behov for at slå koldt vand i blodet og sikre, at debatten ikke bliver skinger følelsesladet, men er pragmatisk og løsningsorienteret.

Rent økonomisk er velfærdsturisme er ikke et presserende problem på nuværende tidspunkt. Som LO-formand Harald Børsting siger: ”Indtil videre er der ikke noget i nogen tal, som tyder på, at udlændinge kommer hertil som velfærdsturister – altså for at misbruge vores system. Så sjovt er det heller ikke at bo i et regnfuldt og pissekoldt land, hvor man ikke forstår en skid af sproget”. Det er derfor vigtigt at bevare proportionerne i debatten.

Hvis vi formår at sikre ordnede forhold og rettigheder, forhindre snyd, bevarer den universelle velfærdsmodel og sidst men ikke mindst slår koldt vand i blodet med en løsningsorienteret tilgang, er vi overbeviste om, at velfærdsturisme ikke er en uoverskuelig trussel. Vi vil et Europa, hvor den frie bevægelighed arbejder til fordel for lønmodtagere. Et socialt Europa, hvor vi hverken burer os inde, opgiver vores velfærd eller sidder problemerne overhørigt.


Flere artikler om emnet

Annonce