Annonce

Velkommen til et endnu skævere Danmark

Lars Løkke Rasmussen sagde fra talerstolen, at han vil fremtidssikre Danmark. Den konkrete politik, som regeringen har fremlagt, sikrer dog ikke mange andre end de rigeste i Danmark.
I denne uge åbnede Folketinget. De næste uger står den politiske dagsorden på forhandlinger om finanslov og 2025-plan. Det første år med Venstre ved roret har trukket Danmark i en klar retning: Øget ulighed og besparelser på uddannelse. At dømme ud fra de udspil, regeringen har fremlagt forud for de kommende forhandlinger, er planen at fortsætte den skæve kurs.

Billigere luksusbiler
I løbet af det første år ved magten har Venstre-regeringen ført en politik, der har gjort, at der er blevet meget mere til dem, der allerede havde en hel del. Modsat er der blevet mindre til dem, der i forvejen havde meget lidt. De grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er dem med de største biler, de dyreste boliger og de højeste lønninger.

Med registreringsafgiften fik bilkøbere nemlig skatterabatter på op til 100.000 kr., hvis de var ude efter en af de dyre luksusbiler. Fastfrysningen af grundskylden, der kom oveni skattestoppet på boliger, var en skattelettelse til boligejerne – primært dem i Nordsjælland. Det forlængede håndværkerfradrag gavnede ligeledes især dem med de højeste indkomster.

Et kontanthjælpsloft der rammer børnene
Mens regeringen i løbet af sit første år har gennemført en række tiltag til gavn for de rigeste danskere, har de bl.a. samtidig indført et kontanthjælpsloft, som rammer især enlige med børn hårdt på økonomien. Regeringens kurs er meget klar. Danmark er blevet trukket i en skævere retning.

Regeringen har i august fremlagt sin kurs for årene frem mod 2025. Planen er en fortsættelse af den skæve kurs med at give til de rigeste, tage pengene fra de svagere grupper i samfundet og samtidig spare på fremtiden gennem offentlige besparelser på uddannelse og nedskæringer i SU’en.

Topskattelettelser til de rigeste
Regeringen vil dele skattelettelser ud herunder til personer, der betaler topskat. I dag fra folketingets talerstol bebudede statsministeren også, at der kommer nye skattelettelser til boligejerne. I morgen vil regeringen præsentere et nyt system, hvor meldingerne lyder, at både grundskyldssatsen og ejendomsværdisatsen bliver sat ned.

Højere pensionsalder
For at finansiere skattelettelser og et nyt boligskattestop vil regeringen bl.a. forhøje pensionsalderen yderligere. Det rammer især de nedslidte arbejdere, som i dag er dem, der trækker sig tidligst tilbage. Når man hæver alderen for tilbagetrækning, vil det især ramme de faglærte og ufaglærte grupper i samfundet. Hos fødevareforbundet NNF og 3F er det eksempelvis hvert tredje medlem, som trækker sig tidligt tilbage i dag.

Færre penge til velfærd
I 2025-planen er der de facto lagt op til besparelser på det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug øges frem mod 2025, men slet ikke nok til at følge med det demografiske træk, som betyder flere ældre og flere børn. Faktisk mangler der over 5 milliarder kroner for, at det offentlige forbrug kan følge med den befolkningsmæssige udvikling.

Regeringens katalog er meget kortsigtet og skævt. De rigeste skal have mere. De nedslidte skal arbejde. Og de unge skal i højere grad selv betale for deres uddannelse, som samtidig fratages milliardbeløb. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde fra talerstolen, at han vil fremtidssikre Danmark. Den konkrete politik, som regeringen har fremlagt, med besparelser på uddannelse og unødige skattelettelser sikrer dog ikke mange andre end de rigeste i Danmark.

 

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet