Venstre er blevet vennetjenesternes parti

Leder: Listen over tvivlsomme Venstre-sager vokser. Denne milde korruption har potentialet til at smadre samfundets livsnerve.
Jeg har altid opfattet korruption som et fremmedlegeme i det danske samfund. Det har aldrig været noget, der hørte hjemme på vores breddegrader og det har aldrig været noget, som danskerne ville finde sig i. Som dreng på landet husker jeg tydeligt det lokale trailer-paradis, hvor man både kunne finde bytte-økonomi og sort arbejde. Men det var altid i det små og det var aldrig velanset.

Tingene har altid grundlæggende været i orden herhjemme og jeg har altid følt, at jeg kunne sove trygt velvidende, at vores politikerne var troværdige, ansvarlige og i stand til skille skidt fra kanel.

Korruption har været noget andre gør. Det var noget man skulle rejse til Afrika, Asien eller ned til vores sydeuropæiske naboer for at finde. Og følelsen af tryghed og ikke-korruption blev også bekræftet af Transparency International, som sidste år udpegede Danmark som verdens mindst korrupte land. Hurra!

Tillid er livsnerven i vores samfundsmodel
At have et lavt niveau af korruption er en grundlæggende forudsætning for at have et stærkt velfærdssamfund og stærk tillid til andre mennesker. Jo lavere korruptionen er – jo lettere er det også at stole på hinanden, lave fælles aftaler og forebygge social uro. Det får ligesom tingene til at rulle.

Jeg er særligt bekymret for Venstre, selvom jeg ellers er opvokset blandt gode og tillidsvækkende Venstre-bønder på den jyske muld. Men netop Venstre er ved at vikle sig ind i en gordisk knude af uigennemskuelig vennetjenester og nepotisme-lignende relationer. Det er dybt bekymrende.

Selvom det måske peger på en tvivlsom karakter, så bekymre det mig ikke så meget, at Lars Løkke køber løs af underbukser, habitter, smøger og hotelværelser for Venstre-penge. Det er i stedet de tætte venskaber til erhvervslivet, som kan påvirke politiske beslutninger, der presser den sure smiley ned over mit ansigt.

VK-gaveregn, fiske-venner og kræftfremkaldende udkrudtsmiddel
Hvis man skal sige det med Shakespeare og Hamlets ord; ”Der er noget råddent i Danmarks rige”. Det er den råddenskab, der opstår, når politik og venskab bliver blandet sammen i en grad, der direkte påvirker den førte politik.

Derfor virker det også lidt råddent, når Venstre sammen med De Konservative vil udnytte Finansloven 2018 til at kaste 100 millioner ud til lokale partifæller, så de kan sole sig i nye penge til lokale projekter frem mod kommunalvalget den 21. november. Man sletter enhver forestilling om armslængde-principper for, at den siddende Venstre-borgmester kan score en sukkersød forside i lokalavisen.

Det lugter også fælt, når man ser hvordan fiskeriets største kvotekonger og tro Venstre-støtter på få år nærmest kan overtagehele fiskeriet og tjene milliarder på det, som følge af en fordelagtig lovgivning. De omdiskuterede kvotekonger har haft statsminister Lars Løkke Rasmussen som fast mand ved hovedbordet, når de fejrer årets torskegilde, en enkelt fiskerskulle alene have samlet 800.000 kroner ind til Løkke Fonden og derudover kanaliseret 140.000 ind i valgkampen til Venstre-manden Thomas Danielsen. Samtidig med at de to i øvrigt ejer et firma sammen. Og listen over andre kvotekonger, som gladeligt kaster partistøtte efter Venstre er lang.
Og bare mens jeg nu skriver, dukker der ’sjovt nok’ et nyt eksempel op, hvor Danmark som det eneste EU-land har valgt at stemme blankt nej til forbuddet af et kræftfremkaldende ukrudtsmiddel.. 22 EU-lande stemte for, 5 stemte blankt og altså kun Danmark stemte imod. Frygten for et indtægtstab til dansk landbrug på 89 millioner kroner om året er den eneste logiske forklaring.

Jeg er ikke fan af partiet, men det Venstre, jeg ser i dag, er meget langt fra det, som jeg voksede op med.

Underminerer tilliden til vores fælles institutioner

Man kunne også nævne farce om placeringen af politiskolen, tildeling af generalkonsulatet i Flensburg til Bertel Haarder og Esben Lunde Larsen, der pressede på for opførelse af vindmøller, som vil sikre hans nærmest familie en million indtægt.

Jeg vil nødigt male fanden på væggen. Særligt når vennetjeneste-tænkningen overhovedet ikke har noget at gøre med hovedparten af danske politikere og partier på både højre- og venstrefløj.

Men når jeg alligevel mener, at vi er nødt til at tage den udvikling, som Venstre agere motor for alvorligt, så er det fordi tilliden er en grundsten i det danske samfund. Konsekvenserne ved at bevæge sig ned at vennetjenesternes skumle sti er dystre. Direktøren fra meningsmålingsinstituttet Gallup har peget på følelserne af stigende korruption, som en forklaring på, hvorfor superpopulisten Donald Trump kunne indtage Det Hvide Hus. Gallup-direktøren skrev således: ”Protester vokser i byer og campusser over hele landet. Studerende og borgere har generelt mistet deres tro på deres nationale institutioner.”

I USA opfatter hele 75 procent af amerikanerne korruption, som et almindeligt udbredt fænomen i det politiske system. Sådan er det slet ikke herhjemme, men ved hvem - måske kan det gå den vej, hvis ikke udviklingen i Venstre bliver stoppet i tide.

 Jens Jonatan Steen, er chefredaktør for Netavisen Pio

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce