En række uddannelsesinstitutioner skal over de næste fire år spare knap ni milliarder kroner, så der bliver råd til Venstre valgløfter. Det kunne undervisningsminister Ellen Trane Nørby og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen forleden fortælle til Politiken.

Dermed går Venstre mod sine tidligere løfter om at friholde uddannelsesområdet fra de nedskæringer, der er en logisk konsekvens af, at Venstre gik til valg på nulvækst i den offentlige sektor som helhed, samtidig med at partiet ville bruge flere penge på sundhedsvæsnet. Venstre har hele tiden lovet, at det ikke ville gå ud over ’kernevelfærd’, og har ved flere lejligheder slået fast, at uddannelse er en del af ’kernevelfærden’.

Nu lyder det fra Esben Lunde Larsen, at ”der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op”, og også Ellen Trane Nørby slår fast, at der skal ske besparelser på en række uddannelsesinstitutioner.

Kernevelfærd er uddannelse og sundhed
Udmeldingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby er en markant ændring i forhold til for to år siden. Dengang lød det i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat fra Trane Nørby, at ”Der bliver nogle områder, vi kommer til at prioritere (…) Det kan være sundhedsvæsenet; det kan være ældreområdet, hvor vi har en demografisk udfordring; det kan være uddannelsesområdet, hvor vi har den politiske mission, at vi skal sikre, at der er flere unge, der får en uddannelse”.

Ellen Tranes Nørbys kommentar var et ekko af Venstres finanspolitiske ordfører Peter Christensen, som i DR2-programmet ’Clement Direkte’ slog fast, at der ikke ville ske nedskæringer på sundhed og uddannelse: ”For mig er kernevelfærd sundhedsområdet og uddannelsesområdet. Det er de vigtigste områder”.

Og selv efter valget skrev Venstre i regeringsgrundlaget, at regeringen vil prioritere ”En stærk kernevelfærd, hvor vi tager os endnu bedre af de syge og de ældre, og hvor vores børn får en god uddannelse”. Det skulle konkret sikres ved at ”prioritere kernevelfærden i form af flere penge til sundhed og øvrige prioriterede velfærdsområder”. Det er svært at læse anderledes end at regeringen her kategoriserer uddannelse som en del af den kernevelfærd, der skal tilføres flere penge.

Uddannelsesinstitutioner skal aflevere 2 procent
Årsagen til de store uddannelsesbesparelser skyldes en anden passage i regeringsgrundlaget (side 8). Her fremgår det, at ”alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016”.

I første omgang var opfattelsen, at uddannelsesområdet blev friholdt, netop fordi Venstre gentagne gange havde lovet ikke at skære ned på området. Men i sidste uge gjorde regeringen det altså klart, at ”omprioriteringsbidraget” også vil ramme de uddannelsesinstitutioner, der finansieres af staten, eksempelvis universiteter, seminarier og gymnasier.

Folkeskolen er ikke omfattet af det statslige omprioriteringsbidrag, da den finansieres af kommunerne. Folkeskolen kan til gengæld blive ramt gennem det omprioriteringsbidrag på 1 procent, som regeringen har krævet at kommunerne afleverer de næste fire år.

Hvad de penge, der spares på uddannelsesområdet, skal gå til, er endnu ikke klart. Det bestemmes i forbindelse med finansloven. Der er dog ikke meget som tyder på, at de vender tilbage til uddannelsesområdet. På den ene side står Dansk Folkeparti, der vil bruge flere penge på sundhed og ældre, og på den anden side står Liberal Alliance og De Konservative, som vil have skattelettelser.