Men til trods for det erklærede ønske om et større fokus på de svageste ledige, indeholder udspillet ikke mange konkrete tiltag over for de svageste ledige. Snarere tværtimod. Det udtaler Kelvin Baadsgaard, forsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, til Netavisen Pio:
”De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige – som man tidligere kaldte matchgruppe fire og fem - kan man ikke læse noget præcist om i oplægget. Venstre skriver for mig at se næsten kun om de forsikrede ledige, altså dagpengemodtagerne.”
Mens Venstres udspil således mangler konkrete tiltag rettet mod de svageste ledige, er udspillets bærende tanke, at de ledige får en øget tilskyndelse til at søge og tage et arbejde. Eksempelvis skal kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen genindføres. Men disse virkemidler vil næppe have en positiv effekt over for de svageste ledige, mener Kelvin Baadsgaard:
”De økonomiske vismænd [Det Økonomiske Råd, red.] lavede en rapport for noget tid siden, der dokumenterede, at økonomiske incitamenter og sanktioner ikke virker over for de svageste ledige”.
I stedet anbefaler han, at man skal lave ”en stor indsats for at forbedre deres kvalifikationer”. Men dette fokus på øget uddannelse er Venstre lodret imod. I udspillet skriver de, at et ”øget fokus på uddannelse risikere at virke som en stopklods i beskæftigelsessystemet” og ”fastholder de ledige i ledighed”. Men at uddannelse skulle være skadeligt for de lediges jobmuligheder på sigt, afviser arbejdsmarkedsforskeren:
”Jo, jo, der er da nogle undersøgelser, der viser, at ledighedsperioden bliver forlænget af, at folk er i uddannelse. Men det giver jo næsten sig selv, at folk ikke søger job, når de uddanner sig. Problemet for de ufaglærte er, at de mangler kvalifikationer. Og det er der kun ét svar på: Uddannelse. Det er Venstre måske politisk uenige i. Men man kan ikke dokumentere, at det svækker folks mulighed for at komme i arbejde, at de får mere uddannelse.”