Venstre har rekord i kovendinger

Lars Løkke har siden valget skiftet holdning 49 gange til vigtige politiske spørgsmål.
Logikken er altså, at man først hæver skatter og afgifter i et uhørt højt tempo, hvorefter man vasker sine hænder rene og kræver at der indføres et ’byrdestop’.

I månedsvis har Venstres formand, Lars Løkke, ikke været til at se nogen steder i dansk politik. I går vendte Lars Løkke så tilbage til dansk politik, og man faktisk også indtrykket af at Løkke har været meget lang tid væk. I hvert fald var det gået Lars Løkkes næse forbi, at SF ikke længere har Villy Søvndal som formand.

LÆS OGSÅ: Man skal ikke hænge sig i ord

Venstre og Lars Løkke lancerede i går med bulder og brag et løfte om at indføre et såkaldt ’byrdestop’ på dansk erhvervsliv. Logikken er, at den onde S-R-SF regering har overbebyrdet danskerne og dansk erhvervsliv med nye skatter og afgifter siden sin tiltræden.

Men når sandheden skal frem, så var det faktisk Lars Løkkes regering der havde mesterskab i at hæve skatterne og afgifterne på erhvervslivet. På blot toet halvt år hævede Lars Løkke og Venstre afgifterne 101 gange.

Vi er trætte af at høre om regeringens løftebrud, mens alle overser at Venstre faktisk har rekord i kovendinger.

Logikken er altså, at man først hæver skatter og afgifter i et uhørt højt tempo, hvorefter man vasker sine hænder rene og kræver at der indføres et ’byrdestop’. Sådan arbejder Venstre og Lars Løkke.

LÆS OGSÅ: Handling og konsekvens

Netavisen Pio er trætte af Venstres mageløse hykleri. Vi er trætte af at høre om regeringens løftebrud, mens alle overser at Venstre faktisk har rekord i kovendinger. Man havde én holdning inden valget, nu har man en anden. Faktisk har vi 49 gange kunne se, hvordan Løkke har ment ét, og nu mener noget andet.

Som en særlig service vil Netavisen Pio i de næste par måneder derfor dokumentere Venstres mange kovendinger. Så følg med i den kommende tid, når vi tager fedtafgiften, lastbilafgifterne eller den økonomiske kickstart under kærlig behandling.

 

Folketingsmedlem og EU-ordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook