Venstre indfører social dumping ved løndiktat

Claus Hjort Frederiksens forslag om en indslusningsløn vil ødelægge den danske model og bringe Danmark et skrift nærmere tyske tilstande, hvor selv et fuldtidsjob ikke altid er nok til at sikre mad på bordet.
Op gennem nullerne udtalte flere venstre-politikere, herunder partiets arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, ved utallige lejligheder, at den danske løn er for høj. Gang på gang har man peget fingre af de mange tusinder, der hver dag står op og går på arbejde og udtalt, at ”de er for dyre”.

Hans Andersen udtalte eksempelvis, at ”Folketinget og lovgivningsmagten skal blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold. Derfor skal vi holde fast i, at løn- og arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker ikke at sætte den danske model på spil.”

Vi har netop vendt ryggen til lønninger, der tvinger lønmodtagere til at have mere end ét job for at sikre mad på bordet

Men nu har tonen fået en anden lyd. Venstre kræver, med finansminister Claus Hjort Frederiksen i spidsen, lønnedgang, for at skabe plads til flere på arbejdsmarkedet.

Social dumping ved løndiktat
I fredagens udgave af Jyllands-Posten foreslog Claus Hjort Frederiksen en indslusningsløn og udbrød, at ”den danske model forsømmer at åbne en mulighed for, at disse grupper kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det må vi jo prøve at tackle på en eller anden måde”. Baggrunden for forlaget er ønsket om at få flere, som i dag er på offentlig forsørgelse, ind på arbejdsmarkedet.

I lørdagens Berlingske Tidende fulgte Cepos op med forslag om en ”indslusningsløn” på 70 kroner i timen. En løn, der over 2-3 år skal stige til mindstelønnen.

To udsagn, der begge bunder i et grundlæggende ønske om at stække fagforeningerne og skabe ringere arbejdsforhold. Men udsagnene vidner også om manglende forståelse af den danske models betydning, en model der har været og stadig er en af grundstene i det velfærdssamfund, som vores forfædre har bygget op. Et samfund, hvor der er plads til alle og hvor vi sammen sikrer, at alle får en løn, der er til at leve af.

Jeg ønsker ikke et arbejdsmarked, hvor vi og vores kollegaer dagligt skal frygte for morgendagens løncheck

Vi har netop vendt ryggen til lønninger, der tvinger lønmodtagere til at have mere end ét job for at sikre mad på bordet og ordenlige forhold for dem selv og deres familier. En model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler lønnen uden uforstående indblanding. Men det er åbenbart den model og det samfund, Claus Hjort Frederiksen ønsker at ødelægge.

Tyske tilstande i Danmark?
Det tyske arbejdsmarked er i dag knækket midt over. Titusindvis af lønmodtagere er ansat i fuldtidsjobs til en løn, der ikke er til at leve af (mere end 4 millioner tyskere arbejder i dag til ca. 50 kroner i timen). Lønningerne stiger for de få, mens stadig flere tager flere jobs for at kunne klare dagen og vejen. Andre har set sig erstattet af ”kolonnemedarbejdere”. Mange udnyttes groft og presses systematisk stadigt hårdere. Det ellers så velorganiserede tyske arbejdsmarkedet er blevet brudt op, sten for sten.

Vi har gennem de seneste år set stadigt flere tegn på, at vi er på samme vej. Men med Claus Hjort Frederiksens forslag kan vi være et skridt nærmere de tyske tilstande.

Jeg ønsker ikke et arbejdsmarked, hvor vi og vores kollegaer dagligt skal frygte for morgendagens løncheck. Det vil være ødelæggende for mange. Ansættes der nye kollegaer med en indslusningsløn på 70 kroner vil det være undergravende for årtiers kamp for ordenlige løn- og arbejdsforhold.

For mine kollegaer vil det betyde, at lønnen vil stagnere og i værste fald vil det betyde lønnedgang. Vores faglige styrke beror på, at vi alle er ansat på samme vilkår og vi har ens interesser.

Indslusningsløn vil skade integrationen
De mange, der via indslusningsløn tvinges ud på arbejdsmarkedet vil fungere som løntrykkere. De vil desværre ikke blive budt velkomne med åbne arme men med usikkerhed og frustration. Det er ikke ligefrem en model, der skaber øget integration. Integration skabes når folk mødes på lige vilkår og i øjenhøjde, og ikke ved at den ene part presser den anden.

Og hvad værre er. Mange års kamp for, at alle på arbejdspladsen er lige uanset deres køn, alder, religiøse overbevisning eller etniske oprindelse vil blive sat under pres.

Lige nu ser kollegaerne på arbejdspladserne ikke skævt til hinanden, da vi alle ved at vi alle er lige. Men gennemtvinger Venstre sit forslag, så vil den holdning blive sat på prøve. Fællesskabet vil gå trange tider i møde og de stærkeste vil lade hånt om de svageste.

 
Morten Søndergaard (f. 1975) er 3F’er og Fællestillidsrepræsentant ved Internationalt og Københavns Postcenter.kommentarer
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Flere artikler om emnet

Annonce