Venstre indså byrdestop var tom snak

Efter hele 64 læserbreve og to måneder med konstant forsvar i medierne, indså selv Lars Løkke og Venstre at byrdestoppet blot var endnu et tomt ord uden reelt indhold.
I de sidste to måneder har Venstre været land og rige rundt, for at fortælle hvor godt et byrdestop var. Blandt andet har de hele 64 gange skrevet læserbreve i de danske aviser og oversvømmet Facebook med dets fortræffeligheder.

Havde man spurgt mig. Da Lars Løkke Rasmussen d. 28. februar proklamerede Venstres nyeste sproglige opfindelse – byrdestoppet - kom det ikke bag på mig. Venstre har tidligere vist deres store evner inden for opfindelsen af smarte ord uden reel indhold, så hvorfor dog stoppe nu?

I de sidste to måneder har Venstre været land og rige rundt, for at fortælle hvor godt et byrdestop var. Blandt andet har de hele 64 gange skrevet læserbreve i de danske aviser og oversvømmet Facebook med dets fortræffeligheder. Der er bare det problem, at ingen af Venstre-medlemmerne har forklaret hvordan et sådan ord skulle kunne skabe arbejdspladser. For ikke at nævne, at de har haft vidt forskellige opfattelser af hvor bredt et sådanne stop skulle dække.

Byrdestoppet viste sig dog at være intet andet end et stort politisk stunt. Denne rene form for symbolpolitik blev gjort tydelig for alle, da Venstre uden de store protester valgte at droppe deres såkaldte hovedkrav fra forhandlingerne.

Ud over de mange læserbreve, har Lars Løkke også været i offensiven med samme parole, hvor han blandt andet udtalte, at: ”Byrdestoppet er et af de vigtigste ønsker til en vækstplan der igen skal få gang i Danmark” og at byrdestoppet skulle give et vigtigt signal til erhvervslivet. Stoppets fortræffeligheder kendte åbenbart ingen grænser.

Byrdestoppet viste sig dog at være intet andet end et stort politisk stunt. Denne rene form for symbolpolitik blev gjort tydelig for alle, da Venstre uden de store protester valgte at droppe deres såkaldte hovedkrav fra forhandlingerne.

Byrdestoppet gav fra dag 1 ikke megen mening. Først og fremmest fordi regeringen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen allerede klart og tydeligt havde sagt, at tiden ikke er til nye generelle afgifter. Følger man bare en lille smule med i dansk politik er det også tydeligt for enhver, at skatte- og afgiftsstigninger ikke er en prioritet for denne regering. Rent faktisk har vi afskaffet flere af Venstres egne afgifter, såsom iværksætterskatten, fedtafgiften og lastbilafgiften. Det bedste signal for virksomhederne må altid være handling. Ikke tomme ord.

Derudover ville byrdestoppet betyde, at man ikke kunne gøre mere for arbejdsmiljø, ikke kunne gøre mere imod social dumping, ikke kunne gøre mere for dyrevelfærd og nogle af de andre ting, vi Socialdemokrater synes er vigtige for Danmark. Selvfølgelig vil vi ikke være med til det.

Man skulle ellers tro, at Lars Løkke havde incitament til virkelig at ville gøre noget for at skabe private arbejdspladser. På hans vagt som statsminister lykkedes det ham nemlig, at miste hele 130.000 private arbejdspladser. Det hjælper et tomt ord på ingen måde på.

Noget kunne også tyde på, at erhvervslivet efterhånden også tvivler på Venstres ”stop”-ord. Der var i hvert fald ikke mange protester fra erhvervslivet, da Løkke fortalte at byrdestoppet ikke længere var en prioritering for Venstre i forhandlingerne. Måske fik erhvervslivet dårlige minder fra Venstres såkaldte skattestop, der blev brudt hele 285 gange? Hvordan skulle erhvervslivet få større tryghed og vil investere mere, bare fordi Venstre har opfundet et nyt smart spin-ord?

Man skulle ellers tro, at Lars Løkke havde incitament til virkelig at ville gøre noget for at skabe private arbejdspladser. På hans vagt som statsminister lykkedes det ham nemlig, at miste hele 130.000 private arbejdspladser. Det hjælper et tomt ord på ingen måde på.

Havde man spurgt mig ville jeg sige, at byrdestoppet var et stort politisk fupnummer. Danmark og virksomhederne har ikke brug for smarte ord uden indhold. Danmark har brug for konkret handling der skaber arbejdspladser – nøjagtig som vi gør med Vækstplanen. Efter hele 64 læserbreve kom Venstre til samme erkendelse.


Flere artikler om emnet

Annonce