Siden Lars Løkke Rasmussen sidste år gjorde nulvækst til hovedelementet i Venstres fremtidige politik, har der raset en heftig debat om, hvad dette ville betyde for den borgernære velfærd.

I en ny analyse konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ”Real nulvækst fra og med 2014 vil betyde en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i 2020 i forhold til regeringens plan”. Mere enkelt sagt betyder det, at Venstres planer om nulvækst vil betyde 24.200 færre offentligt ansatte end i dag.

Det står i skarp kontrast til Venstres tidligere løfter om, at nulvækst ikke vil føre til forringelser og færre ansatte.  Venstres Kristian Jensen var endda ude torsdag med samme budskab, hvor han udtalte ”Venstres politik går ikke ud på at gøre den offentlige sektor mindre. Men at den ikke skal være større”.

Men hvis der bliver færre ansatte, så bliver den offentlige sektor mindre. Den offentlige sektors størrelse kan måles på mange måder, men antallet af ansatte betyder immervæk en del for et område, der især handler om menneskelig omsorg.

For at illustrere konsekvenserne har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med Finansministeriets tal i hånden udregnet, hvor mange ansatte Venstres nulvækst vil fjerne inden for hvert velfærdsområde. Spredes besparelserne ud på hele den offentlige sektor, så kan danskerne sige farvel til 5.600 ansatte i sundhedsvæsenet, 5.200 ansatte inden for uddannelse og 2.900 inden for børnepasning. Det svarer til at fyre to tredjedele af de ansatte på Rigshospitalet, knap halvdelen af de ansatte på Aarhus Universitet og alle ansatte i en hel del børnehaver.

Hvis Venstres løfter om ikke at spare på sundhed, uddannelse og ældrepleje bliver overholdt, så forbliver Rigshospitalet og Aarhus Universitet urørte. Til gengæld skal der så spares mere i resten af den offentlige sektor. Det betyder 5.500 færre ansatte inden for børnepasning, 900 færre ansatte i politiet (svarende til hele Fyns Politi) og 4.200 færre ansatte inden for de områder af den offentlige sektor, der tager sig af mennesker med sygdom og invaliditet. Det lyder virkelig ikke som opskriften på en verden, hvor danskerne ikke vil møde forringelser i deres velfærdsydelser.

Ikke socialdemokratisk propaganda
Men er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds udregninger ikke bare et udtryk for socialdemokratisk propaganda, som Venstre har forsvaret sig med i dag? Der kan vi hurtigt svare nej. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere vist, at der er klare erfaringer med sammenhængen mellem væksten og udviklingen i antal ansatte i den offentlige sektor i 2011-2013, hvor der i gennemsnit var nulvækst. Den samlede nulvækst i de tre år fjernede i gennemsnit 5.500 offentlige ansatte hvert år, som det fremgår af nedenstående tabel.

Desuden bakkes Arbejderbevægelsens Erhvervsråd meget klart op af den anerkendte økonom og tidligere overvismand for Økonomisk Råd Torben M. Andersen, der i Ugebrevet A4 er citeret for følgende:

”Torben M. Andersen er dog enig med AE i, at nulvækst uundgåeligt vil føre til et fald i antallet af offentligt ansatte i størrelsesordenen 24.000. Og at andre områder i den offentlige sektor nødvendigvis må holde for, hvis kernevelfærdsområder friholdes. De samlede konsekvenser forbliver de samme, understreger han”.

Nærmest samme konklusion kom tilbage i juni, hvor 9 ud af 10 topøkonomer såede kraftig tvivl om, at Venstres nulvækst kan gennemføres uden serviceforringelser. Jacob Graven fra Sydbank udtalte blandt andet, at ”det er meget svært at forestille sig, at man kan lave nedskæringer, uden befolkningen mærker det i den offentlige sektors service”. Så ingen tror på Venstre. Selv Venstres lillebror, de Konservative, har opgivet troen på Venstres luftkasteller om nulvækst uden forringelser. Lars Barfoed udtalte allerede i februar, at man bliver "nødt til at skære nogle steder, hvor nogle vil kunne mærke det”.

Venstre forudså selv nedskæringer
For at det ikke skal være løgn, så har Venstre faktisk selv indset, at nulvækst vil give forringelser. De har bare glemt det igen. Tilbage i 2010 lancerede den nu hedengangne VK-regering Reform 2020 (s. 16), hvor der blandet står, at ”uden reformer vil der kun være plads til omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i mange år fremover. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste – og ofte dyre – behandlingsformer og medicin.”

Det med at kunne anvende de nyeste behandlingsformer og medicin, som VK-regeringen her beskrev, betyder at en større andel af de offentlige udgifter bruges på vareindkøb frem for på lønninger til ansatte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konklusion om, at antallet af offentlige ansatte falder med Venstres nulvækst, bygger på det præcis det samme argument[1]. Så det, der i Venstres egen regeringstid var et helt legalt argument for konsekvenserne af nulvækst, så de kunne bruge det som skræmmeværktøj til at gennemtvinge andre reformer, det er nu et udtryk for socialdemokratisk propaganda.

Så vi står med to muligheder: Enten har Venstre skiftet helt grundlæggende holdning/standpunkt til, hvordan økonomien i den offentlige sektor fungerer. Eller Venstre lyver om konsekvenserne af deres egen politik, og de ved det godt.

[1] Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyse s. 1: ”Venstre mener, at man både kan have en uændret offentlig beskæftigelse, selvom der er et stigende udgiftsbehov fra flere ældre og en faldende varekøbskvote vel vidende, at det strider imod 30 års erfaringer, hvor varekøbskvoten er steget fordi vi ikke stiller os tilfredse med utidssvarende behandlingsudstyr og teknologi.”