Venstre om skrappere kvælstofkrav: "Som at få én på begge sider af hovedet"

Landbrug & Fødevarer og Venstre stærkt utilfredse med øgede miljøkrav til landbruget
Venstre og Landbrug & Fødevarer er stærkt utilfredse med, at S-regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet mandag indgik en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget med 3500 ton fra 2021 til 2020.

”Det er et hårdt angreb på landmændene. De skal have den spilletid, som vi har aftalt, og det er til og med 2021,” siger Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau.

Det er et hårdt angreb på landmændene

Som en del af aftalen skal der næste år etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker. Efterafgrøderne er nemlig i stand til at optage og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof.

”Landmændene har lagt markplaner for de kommende år, og derfor skal de nu til at brække deres planlægning op. Det giver en masse uhensigtsmæssigheder og bøvl. Det er en dårlig måde at håndtere det på, især når der i forvejen var lavet en aftale,” mener Erling Bonnesen.

Med landbrugspakken fra 2015 besluttede blå blok sammen med Dansk Folkeparti blandt andet, at landbruget fik lov at gøde markant mere.

Til gengæld blev der indført frivillige virkemidler som vådområder og minivådområder. Det er tiltag, som kan fjerne kvælstof, inden det skader vandmiljøet. Men landmændene har kun i meget begrænset omfang kastet sig ud i de frivillige tiltag.

Landbruget har kun leveret leveret 12 ud af de 1451 ton kvælstof, som hvervet havde lovet at reducere udledningen med. Det fremgår af tal, som Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde i februar.

Landbruget har kun leveret 12 ud af de 1451 ton kvælstof, som hvervet havde lovet at reducere udledningen med

Erling Bonnesen forklarer det med, at landmændene skal søge om at få vådområderne placeret – og at det er langsommelig sagsbehandling hos offentlige myndigheder, der er skyld i at det går langsomt med at reducere kvælstofudledningen:

”Landmændene har ikke kunnet få godkendt deres ansøgninger, som de har sendt ind for at leve op til aftalen, og så får de pludselig fremrykket kravene nu. Det er som at få én på begge sider af hovedet.”

”Komplet uacceptabelt”

I landbruget er man rasende over de nye krav. Både fordi kravene efterlader erhvervet med en kæmpe regning, og fordi de nye krav kommer meget sent - få uger før 2020 begynder.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, betegner de nye skærpede krav som komplet uacceptable:

”I landbruget har vi spillet med og leveret de frivillige efterafgrøder år for år. Derfor er det komplet uacceptabelt, at man fremrykker en så indgribende regulering lige pludselig. Der er allerede lagt markplaner for 2020, og derfor risikerer flere landmænd, at planerne skal laves helt om og mange ville have sået anderledes dette efterår, hvis de havde kendt det nye krav,” siger Martin Merrild ifølge en pressemeddelelse.

Konservativt koks

Undervejs deltog Konservative i forhandlingerne om øget kvælstofreduktion fra landbruget.

"Det her handler ikke kun om at fremrykke et krav, men også at give landbruget nogle håndtag og værktøjer, der gør, at man faktisk kan nå i mål. Derfor bød jeg ind med nogle punkter til aftalen, der netop skulle give flere virkemidler og gøre aftalen mere spiselig for landbruget".

Den konservative landbrugsordfører, Orla Østerby, siger til LandbrugsAvisen, at forhandlingerne forløb konstruktivt indtil søndag aften:

Ifølge Orla Østerby kunne Enhedslisten ikke acceptere Konservatives krav, og så røg Konservative ud af forhandlingerne:

"Der var stor forståelse fra ministeren (Fødevareminister Mogens Jensen (S), red.), og han skal have ros for, at han lavede øvelsen. I denne omgang skulle han have sine støttepartier med, og derfor er det endt med en ræverød aftale,” siger Orla Østerby til LandbrugsAvisen.

Trods forhandlingsforløbet hævder Orla Østerbys partifælle, tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov, på twitter, at Konservative aldrig blev indbudt til at indgå i forhandlingerne:

”Hvorfor er Konservative ikke så meget som blevet inviteret til forhandlinger om vandmiljø? Det kunne have sikret et bredt flertal og dermed stabilitet og ro.”

 

Går efter brede aftaler

Fødevareminister Mogens Jensen (S) beklager, at det ikke blev til en bred aftale i denne omgang. Han og S-regeringen håber dog på en bred aftale fra 2021:   

det er magtpåliggende for regeringen, at aftaler på landbrugsområdet er brede

”Vi lykkedes ikke med at få en bred aftale i denne omgang, men det er magtpåliggende for regeringen, at aftaler på landbrugsområdet er brede. Derfor kommer vi til at gøre forsøget igen, når vi skal kigge videre frem," siger Mogens Jensen ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Mogens Jensen fortsætter:

"Når vi skruer op for reguleringen allerede til næste år, er det fordi, at vi skal have reduceret kvælstofudledningen. Jeg kan sagtens forstå, at landmændene er utilfredse med den beslutning, og at de synes, at vi går for langt for hurtigt. Det skal jeg være den første til at beklage, men når vi kan se, at vi ikke nærmer os de mål, vi har, så er vi nødt til at gøre noget. Vi kommer til at se på, hvordan vi kan give landmændene flere værktøjer til at løse de udfordringer, de står med.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook