På den måde ville Venstre spare 500 millioner kroner.

Men nu oplyser beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at dagpenge-tillægget på 3.650 kroner rent faktisk gennemføres pr. 1. maj.

Det sker på trods af, at Venstre nu er en del af SVM-regeringen. Så Venstre har altså som led i regeringsforhandlingerne tiltrådt aftalen.

Forhøjelsen betyder, at ledige med større tilknytning til arbejdsmarkedet ved de første tre måneders ledighed fremover vil kunne få op til 23.000 kroner i dagpenge.

Forhøjelse fremrykket

I aftalen mellem aftalepartierne hed det, at forhøjelse af dagpengene ved de tre første måneders ledighed skulle træde i kraft senest i efteråret 2023.

Men nu er forhøjelsen blevet fremrykket. Med Venstres og Moderaternes accept.

Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere

“Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig. Vi gør simpelthen sikkerhedsnettet for de lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet, stærkere,” siger Halsboe-Jørgensen.

Turbo på jobsøgningen

Beskæftigelsesministeren understreger, at det aldrig har været meningen, at nyuddannede skal gå arbejdsløse i en længere periode:

“Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed - og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten.”

Fagforeningen DM, det tidligere Dansk Magisterforening, er ikke udtalt tilfredse:

De få unge, der bliver ledige, fortjener ikke et hullet sikkerhedsnet

“De nyuddannede er allerede ekstremt motiverede for at finde arbejde, og langt de fleste finder hurtigt job. De få unge, der bliver ledige, fortjener ikke et hullet sikkerhedsnet,” siger formand for DM, Camilla Gregersen, til Jyllands-Posten.

Kræver fire års medlemskab

For at kunne modtage beskæftigelsestillægget på de 3.650 kroner skal man have været medlem af en a-kasse de seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste tre år.

Med indførelsen af beskæftigelsestillægget ændrer man samtidig reglerne for såkaldte "tekniske belægninger" så personer, der har arbejdet på skæve tidspunkter eller i weekenden, inden de blev ledige, ikke længere får en lavere dagpengesats.

Aftalen betyder samtidig, at ledige dimittender - nyuddannede - uden børn får færre penge udbetalt, når de første tre måneder er gået, mens dimittender samtidig vil få forkortet deres dagpengeperiode fra to til ét år og vil skulle opfylde et sprogkrav for at få ret til dimittenddagpenge.

Netavisen Pio afventer kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Melson