Venstre vil sænke skatten på de dyreste boliger

Analyse: Hverken 15 års skattestop eller stigende boligpriser kan begrunde en markant sænkelse af skatten på de dyreste boliger, som den tidligere Venstreregering lagde op til.
Det er især ejerne af de dyreste boliger, som vil vinde på det boligudspil, den tidligere Venstreregering præsenterede, og som formentlig vil blive genfremsat igen inden for kort tid. Med udspillet Tryghed for boligejerne vil regeringen nemlig gøre ejendomsværdiskatten mindre progressiv, og det vil komme dem med de største boligværdier mes til gavn.

Ligesom der findes en topskat for lønindkomst, så findes der også en topskat for ejendomsværdiskat. For mens ejendomsværdiskatten er på 1 procent af boligens værdi op til 3 millioner kroner (eller helt præcis 3.040.000 kroner), så er den på 3 procent af værdien over 3 millioner kroner.

Står det til regeringen, skal den grænse (skalaknækket) hæves til seks millioner kroner, samtidig med at procentsatsen sættes ned fra 3 til 1 procent. For den del af værdien, der ligger under seks millioner, skal der fremover betales 0,6 procent. Kombinationen af den hævede grænse og den sænkede procentsats betyder selvsagt, at landets rigeste boligejere kan se frem til store skattelettelser, hvis planerne bliver til virkelighed.

Rigeste boligejere er allerede blevet begunstiget
Ganske vist betyder fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, der har været i kraft siden 2002, at den effektive skattesats i dag er væsentligt lavere end de 3 procent. Det skyldes, at boligejerne stadig i 2016 beskattes ud fra den grundværdi boligen havde i 2002, da skattestoppet trådte i kraft. Så selvom et hus er steget fra 3,5 til 4,5 millioner, betales der altså stadig kun ”topskat” af de 500.000 kroner, som i 2002 var over grænsen.

Det har allerede betydet store skattelettelser til de rigeste boligejere. Vismændene skrev i foråret, at ”Ejerboliger, der har en ejendomsværdi over grænsen for at betale 3 pct. i ejendomsværdiskat, har haft de største beregnede gevinster ved skattestoppet. ”

Vismændene skriver også, at gevinsterne af skattestoppet har været skævt fordelt geografisk. Boligejerne i Tønder har sparet 600 kroner om året, mens boligejerne i Gentofte kommune har scoret hele 12.000 kroner om året:

”Gevinsterne har været størst i Frederiksberg Kommune og kommuner nord for København. De nævnte kommuner har også en relativt høj andel af ejerboliger, der ligger over progressionsgrænsen, hvor der betales 3 pct. i ejendomsværdiskat.”

Sænker skattesats med 67 procent
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm forsøgte i gårsdagens udgave af DR2 Deadline at forsvare Venstres udspil. Schack Elholm sagde for det første, at det var naturligt at hæve skalaknækket, fordi skalaknækket på de 3,04 millioner, ligesom grundvurderingerne, som følge af skattestoppet har været fastfrosset siden 2002 og ikke blevet opjusteret i takt med prisudviklingen.

Schack Elholm bruger altså reelt et skattestop, der har givet de mest velstillede boligejere store skattelettelser, til at forsvare endnu flere skattelettelser. Det er rigtigt, at grænsen har været fastfrosset, men det kan ikke begrunde en stigning til 6 millioner. Ifølge Vismændene skulle grænsen i 2016 være på 4,25 millioner, hvis den skulle have været reguleret i med den almindelige prisudvikling, og altså ikke 6 millioner (side 271).

For det andet hævdede Schack Elholm, at de nye ejendomsvurderinger vil betyde højere vurderinger, så ejerne selv ved en lavere procentsats vil komme til at betale det samme i boligskat. Regeringen forventer, at de nye vurderinger i gennemsnit vil hæve vurderingerne på ejerboliger med 26 procent, men regering vil så samtidig give en rabat til alle boligejere på 20 procent. Set i det lys kan overgangen til nye ejendomsvurderinger altså ikke forsvare så store skattelettelser.

Nogle af de dyreste boliger nord for København vil formentlig stige mere, fordi de i en årrække har været vurderet for lavt. Men dels er det, at man i en årrække har fået rabat, jo ikke et argument for at fortsætte med at give rabat, og dels har regeringen jo allerede garanteret, at ingen boligejere vil komme til at betale mere ved overgangen til det nye system. Det virker derfor unødvendigt også at sænke procentsatsen for de dyreste boliger.

Det er desuden værd at bemærke, at regeringen vil sænke procentsatsen for boliger over 3 millioner kroner med 67 procent (fra 3 til 1), mens den til sammenligning kun vil sænke procentsatsen for boliger under 3 millioner med 40 procent (fra 1 til 0,6).

S: Fastlæg skatten på 1,8 procent
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kritiserede i Børsen regeringens planer om at sænke skatten for de rigeste boligejere: ”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen lægger op til det, den gør. Det vil jo gøre boligbeskatningen mere skæv”.

Mette Frederiksen foreslog i stedet en skat på 1,8 procent for boliger over 3 millioner kroner. Det vil reelt betyde en beskatning nogenlunde som i dag. Hun understreger samtidig, at Socialdemokratiet ikke ønsker at hæve de samlede boligskatter.

En skattesats på 1,8 procent for boliger over 3 millioner kroner er i øvrigt også Vismændenes anbefaling, idet det vil sikre en såkaldt ”neutral” beskatning, hvor boligbeskatning hverken er mere eller mindre lempelig end andre former for kapitalbeskatning.

Omvendt forventes De Konservative at stille krav om, at skalaknækket flyttes endnu højere op. Lige nu afventes det, at regeringen spiller ud med et nyt forslag til den fremtidige boligbeskatning.


Flere artikler om emnet

Annonce