Venstre vil trække i kontanthjælpen, hvis udlændinge ikke kan dansk

Arbejdsløse udlændinge skal kunne trækkes 1.580 kroner i deres kontanthjælp, hvis de ikke taler dansk efter syv år
Hvis en udlænding på kontanthjælp har boet i Danmark i mere end syv år men stadig ikke har lært danske, så skal det koste på pengepungen.

Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der vil skære 1580 kroner i arbejdsløse udlændinges kontanthjælp, hvis personen ikke taler dansk efter syv år i landet. Det skriver Jyllands-Posten.

“Syv af ti ikke-vestlige indvandrere i ghettoerne er på offentlig forsørgelse. Der er et kæmpe historisk opbygget problem, som vi nu skal have gjort noget ved,” lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Socialdemokratiet kalder Venstres forslag for et “positivt indspark”

Socialdemokratiet kalder Venstres forslag for et “positivt indspark”. De øvrige oppositionspartier i rød blok afviser forslaget.

Satserne for kontanthjælp afhænger af, om man er over eller under 30 år gammel og om man har børn eller ej. Den maksimale sats er 14.993 kroner om måneden - før skat.

Danskkrav fra 2021

Venstres vil indføre, det de kalder for et “danskkrav”, så kommunerne allerede fra 2020 skal sprogteste udenlandske kontanthjælpsmodtagere og om nødvendigt tilbyde dem gratis sprogundervisning.

Det er ikke, fordi man skal kunne dansk til UG med kryds og slange

Året efter vil dem, der ikke kan bestå en sprogprøve, svarende til hvad en folkeskoleskoleelev skal kunne i engelsk efter 9. klasse, få trukket over 1500 kroner i deres kontanthjælp.

“Det er ikke, fordi man skal kunne dansk til UG med kryds og slange. Men man skal kunne et operationelt dansk for at begå sig på det danske arbejdsmarked og få fodfæste der,” forklarer Lars Løkke Rasmussen til Jylland-Posten om kravet.

FH: Regeringen har sparet på indsatsen

At folke skulle lære dansk, fordi man trækker dem i kontanthjælpen, tror man slet ikke på i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det kræver i stedet investering i den skræddersyede integrationsindsats, hvis man vil have indvandrerkvinderne til at lære dansk, mener FH-næstformand, Majbrit Berlau.

Der er ingen hurtige snuptagsløsninger, og det kræver, at man tager det lange seje træk, mener Majbrit Berlau, der henviser til at regeringen har sparet over en milliard på indsatsen:

“Det kræver jo, at kommunerne prioriterer at betale for den indsats der skal til, og her har regeringen lavet massive besparelser på beskæftigelsesområdet. Det hjælper ikke folk at blive fattigere,” siger hun til Netavsisen Pio
 

S: Vigtigt at få indvandrerkvinder i arbejde

I Socialdemokratiet tager man “positivt imod” forslaget, siger partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye ifølge Ritzau.

Jeg synes kun, forslaget har fat i halvdelen af problemstillingen. For os handler det ikke kun om danskkundskaber

Partiet hverken afviser eller støtter forslaget fra Venstre.

“Vi er enige i problemstillingen om, at der er for mange - særligt kvinder - med indvandrerbaggrund, der har været på kontanthjælp i alt for mange år” siger Tesfaye til Ritzau og fortsætter:

“Jeg synes kun, forslaget har fat i halvdelen af problemstillingen. For os handler det ikke kun om danskkundskaber.”

Socialdemokratiet foreslår i stedet et obligatorisk integrationsprogram, som også skal rumme danskundervisning. Partiet vil i det program have indbygget økonomiske sanktioner, så man trækkes i sin ydelser “time for time”, hvis man ikke møder op.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook