Venstrefløjskandidater vinder frem i USA

At få mærkatet socialist er ikke længere helt så farligt, som det plejer at være i USA
Det vakte før sommerferien stor opsigt, da en af de højst placerede demokrater i Repræsentanternes Hus, gruppeformand Joe Crowley, overraskende tabte sit primærvalg til en ung, venstreorienteret kvinde med latinamerikansk baggrund.

Joe Crowley var en liberal veteran, der har været valgt til kongressen siden 1998, og som nærmest automatisk blev genvalgt hver eneste gang i en valgkreds, hvor der er seks demokratiske vælgere for hver republikansk.

Men med hans nederlag, får New York-bydelene Bronx og Queens efter alt af dømme en erklæret socialist som repræsentant i Washington D.C.

28-årige Alexandria Ocasio-Cortez er nemlig erklæret demokratisk socialist, medlem af partiet Democratic Socialists of America (DSA), der igennem den internationale socialdemokratiske organisation Progressive Alliance, officielt er det danske socialdemokratis søsterparti i Amerika.

Og står det til hende, så skal skatterne for de rigeste op, og priserne på sundhed og uddannelse ned. Kampen mod klimaforandringer skal intensiveres og retten til at organisere sig i fagforeninger skal styrkes. Paroler som ikke ligger langt fra de man finder hos de socialdemokratiske partier i Europa.

Sanders gjorde socialisme stuerent
Alexandria Ocasio-Cortez er blevet ikonet på den opblomstring, der lige nu er i gang på den amerikanske venstrefløj.

En opblomstring, der betyder, at når amerikanerne skal til valg til november, vil der flere steder være demokratiske socialister eller socialdemokrater på stemmesedlen, mange af dem med gode muligheder for at vinde.

Det var om nogen senator Bernie Sanders, der fik socialismen ind i mainstream af amerikansk politik, da han stillede op som præsidentkandidat i primærvalget mod Hillary Clinton. Pludselig var det i orden at tale om økonomisk omfordeling, og at gå ind for en velfærdsstat med gratis sundhedsvæsen og universitetsuddannelse.

Bernie Sanders aktiverede en generation af helt unge i sin kampagne, ikke mindst blandt de universitetsstuderende, og det er nogle af dem, som nu selv forsøger sig som kandidater – blandt andet Alexandria Ocasio-Cortez.

Flere peger også på, at Donald Trump har været med til at radikalisere modstanderne. At når han trækker USA mod højre, så vælger mange i trods at gå til venstre. Uanset hvad forklaringen er, så er faktum, at den demokratiske socialisme har fået sin revival i USA. Og det kan mærkes, ikke mindst i DSA.

Socialdemokratisk parti er vokset
Siden præsidentvalget tilbage i november 2016 er antallet af medlemmer i DSA steget fra 5.000 til 40.000, ligesom antallet af aktive lokalforeninger er steget fra 40 til knap 200. Og siden valget af Alexandria Ocasio-Cortez er medlemmerne yderligere strømmet til organisationen.

DSA har i mange år solgt sig selv som den største socialistiske organisation i USA. Men som et medlem engang konstaterede i spøg: ”At være den største socialistiske organisation i USA, svarer lidt til at være det højeste hus i Topeka, Kansas”.  Underforstået, det var ikke særlig imponerende.

For selv med godt 40.000 medlemmer er det ikke mange i et land med omkring 325 millioner indbyggere, men der er alligevel tale om en markant fremgang. Og det kan ikke mindst ses i antallet af kandidater, som søger DSAs opbakning, når der skal stilles kandidater op til valg i det demokratiske parti.

Partiet er ikke et parti, som vi kender det herhjemme. Det stiller nemlig ikke selv op til valg, men fungerer mere som en af de utallige fraktioner, som udgør Det Demokratiske Parti.

Socialist ikke længere et brændemærke
Storhedstiden for socialismen i Amerika var i tiden omkring første verdenskrig, hvor det amerikanske socialistparti havde over 100.000 medlemmer og hundredvis af valgte politikere over hele USA, inklusiv to kongresmedlemmer.

Efter 2. verdenskrig blev organiseret socialisme – også i den demokratiske variant – mere eller mindre sidestillet med sovjetkommunisme og forsvandt. Gemt væk i afkroge af den amerikanske fagbevægelse, universiteter og bittesmå partier. At få brændemærket socialist var den sikre vej mod valgnederlag.

Sådan er det ikke længere. Undersøgelser fra blandt andet Harvard viser, at mange unge mennesker i USA identificerer sig selv som socialister. 16 procent af de 18-29 årige ser sig selv som socialister og 33 procent støtter socialisme, viste en undersøgelse fra 2016. Kun 42 procent støttede kapitalisme.

Resultaterne overraskede direktøren på Harvards meningsmålingsinstitut så meget, at direktøren troede der var tale om en fejl. Det var det ikke. Efter at have foretaget endnu en omgang målinger viste tallene, at det kun er i gruppen af folk over 50, hvor socialisme stadig bliver set som noget entydigt negativt.

Afgøres til november
Det er valg til den amerikanske kongres den 6. november. Der er valg til alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af pladserne til Senatet. De to kamre udgør tilsammen den amerikanske kongres.

Demokraterne skal vinde 25 pladser - udover dem de har i dag - for at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens de i Senatet blot skal vinde to pladser.

Udover valget til kongressen, så er der også valg til guvernørposter i 36 stater og til hovedparten af delstatsparlamenterne. Og derudover også valg til tusindvis af til borgmesterposter, byråd, dommer, offentlig anklager, sheriffer, bedemand og hundefanger.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce