Venstrefløjen skal være helhjertede populister

Interview: ’Jeg er populist og det løber i mit blod. Det er man, når man som jeg er vokset op et sted som Kansas, der ligger langt fra magtens centrum’. Den amerikanske forfatter og debattør Thomas Frank forklarer hvorfor populismen er svaret på den samlede venstrefløjs problemer.
En fuldblodspopulist er landet i Danmark. En venstreorienteret en af slagen. Og hans ærinde er netop populismen og de voksende forskelle mellem top og bund i den vestlige verden. Det er den amerikanske forfatter og debattør Thomas Frank, der er på rundtur i de nordiske lande.

Thomas Frank er en amerikansk bestseller-forfatter og venstrefløjsdebattør, der med bogen ”What's the Matter with Kansas?”(2004) fik nærmest profetisk status for sin forudsigelse af højre populismens massive indtog i Amerika.

Kampen om evolutionsteorien var forvarsel
Og netop den værdipolitiske kamp, som forvandlede Kansas i 90’erne, bliver udgangspunktet for vores interview, der finder sted på Hotel Square på Rådhuspladsen i København, hvor Thomas Frank er indkvarteret.

”Det, der fangede min opmærksomhed, var, at de (i Kansas, red) kæmpede om evolutionsteorien. Det forekom fuldstændigt vanvittigt for mig. Jeg kunne ikke tro på det. Den suverænt vigtigste mærkesag var abort. Det var dette emne og organiseringen omkring det, der forvandlede min hjemstat. Og den organisering blev skabt af den arbejdende middelklasse. Det var ikke rige mennesker.”

Det bagvedliggende spørgsmål for historikeren og journalisten, der ville finde svaret på de drastiske politiske omvæltninger i hans hjemstat, var således hvorfor værdikampen havde så stor effekt på arbejdsklassen: ”Det var fordi de værdipolitiske mærkesager er indlejret i klassekampens sprog. Det var de gode, gennemsnitlige og almindelige mennesker mod eliten. Det er essensen af populisme”. Netop populismen lægger nær hjertet hos den amerikanske forfatter.

Populismen ligger meget dybt i de amerikanske rødder. Det var det jævne folk mod den arrogante overklasse.

”I Kansas har populismen en meget konkret betydning. Vi har (i Kansas, red.) rent faktisk praktiseret en populisme med stor P for hundrede år siden. Det var en venstrefløjsbevægelse af landmænd og arbejdere. De talte på en måde, som var meget almindelig i Amerika. Det var det jævne folk mod den arrogante overklasse. Det ligger meget dybt i de amerikanske rødder. Det jeg så i Kansas i 90’erne og 00’erne var, at højrefløjen overtog deres sprog og brugte det til egen fordel.”

ks-largemap
Billedtekst: Den røde markering udgør Thomas Franks hjemstat Kansas, der er udgangspunktet for hans politiske analyse. 

Venstrefløjens gav op og højrefløjen tog over
Den amerikanske forfatter peger på, at populismen og opgøret med overklassens privilegier allerede fra USA’s pure ungdom var en vigtig del af selvforståelsen. Og her adskiller USA sig fra Europa.

”Populisme har overvejende været en venstrefløjstradition. Og økonomisk populisme har altid været en venstrefløjstradition. Jeg ved godt, at europæere ikke opfatter det som en venstreorienteret eller positiv tanke. Men populismen går helt tilbage til Amerikas begyndelse, hvor man havde ledere som Thomas Jefferson og Andre Jackson, der hadede aristokratiet og særlige rettigheder. De hadede virkelig den slags”.

Thomas Frank kan ikke afgøre med sig selv, hvorvidt højrefløjens overtagelse af populismen har fundet sted gradvist eller er ’masterminded’ af det, han kalder ’et ondt republikansk geni’. Men for ham er populismen et fænomen, der gennemsyrer alt.

Grunden til, at højrefløjen kunne stjæle sproget og symboler fra venstrefløjens populisme er alene fordi venstrefløjen lod dem gøre det

”Grunden til, at højrefløjen kunne stjæle sproget og symboler fra venstrefløjens populisme er alene fordi venstrefløjen lod dem gøre det. For Hillary Clinton er populismen fuldstændig fremmet. Bill Clinton var dygtig til at slå det til og fra, når det var påkrævet, mens Obama kunne bruge det som en meget inspirerende taler. Men i det store hele, så er toppen hos Demokraterne fremmed for populisme. De tror på hierarki, de tror på særlige privilegier – det er hvad den professionelle klasse er. Det er i deres natur.”

Demokraterne er hævet over klassebegrebet

Hvis man skal tro Thomas Frank, så er det demokratiske partis bevægelse væk fra arbejderklassen et helt bevidst valg. Forandringen opstod for 30 år siden, hvor partiet ændrede sig fra at være et parti middelklassen til at være parti for det, han kalder ’den professionelle klasse’.

”Demokraterne ville identificere sig med vinderne. Derfor droppede de den arbejdende middelklase og valgte de højtuddannede professionelle til. Dem der havde det teknokratiske udsyn, den rigtige smag og den sofistikerede jargon. Det var dem, man ville identificere sig med.”

IMG_0600[1]
Billedtekst: Thomas Frank gæstede Danmark, hvor dagbladet Poltiken og tænketanken Cevea havde inviteret ham til at holde oplæg. 

Demokraternes afsked med arbejderklassen bliver ifølge Thomas Frank internt begrundet med, at partibosserne ikke mente, at middelklasse, fagbevægelsen og arbejdervælgerne havde noget andet sted at gå hen. Men den arrogance understøttede kun de tektoniske forskydning, der har fået jorden til at skælve under det demokratiske parti.

De tænker i rigtighed og moral. Det er faktisk meget religiøst.

”De (toppen af det demokratiske parti, red.) ser ikke sig selv som en del af en klasse. De er bare de mest talentfulde, de bedste og de værdige. De er nærmest hævet over klasserne. Demokraterne gør hvad de vil og de er overbevist om, at det de vil og det de gør altid er det borgerne også gerne vil have og har brug for. Historien er på vores side, som Obama har sagt igen og igen. Vi skal gøre det her, fordi det er det rigtige at gøre. De handler ikke taktisk eller strategisk. De tænker i rigtighed og moral. Det er faktisk meget religiøst.

De værdige skælder ud på de ikke-værdige
Når Thomas Frank forklarer de mange fejl og dårligdomme, som han ser i det demokratiske parti, der har forladt arbejderne og svigtet sit politiske udgangspunkt, så handler det om fine fornemmelse og særligt uddannelsessnobberi, som har bragt partiet på afveje. Det kalder han ’det herskende meritokrati’.

”Meritokrati er meget simpel filosofi, der tilsiger, at dem, der er på toppen, er der, fordi de fortjener at være der. De er der, fordi de er kompetente, fordi de er talentfuld og fordi de er værdige. Og når det er de værdige, så er der nogen der uværdige. Og det er tricky. På den ene side gerne vil have kloge folk i spidsen af samfundet. Men på den anden side risikere man at almindelige folks bekymringer bliver afvist, fordi de er formuleret af folk, der ikke er værdige, der ikke har de rigtige uddannelser og der ikke har forstået hvordan tingene hænger sammen. Hvis de havde, så ville deres bekymringer slet ikke eksistere”

Meritokrati er meget simpel filosofi, der tilsiger, at dem, der er på toppen, er der, fordi de fortjener at være der.

Konflikten mellem ’de værdige’ og ’de ikke-værdige’ bliver ifølge Kansas-forfatteren flittigt brugt som skyts af højrefløjens medier som Fox News og AM Talk Radio med Rush Limbaugh, der udnytter de mange eksempler til at udstille hvor elitære og bedrevidende de frisindede Demokraterne er.

”Det er så irriterende ved venstrefløjen, at den opfører sig, som en forældre der skælder ud. Vi er dem, der har gået på universitet og dem, der forstår retfærdighed og moral. Derfor er det vores rolle at skælde ud og instruerer folk i, hvordan de skal leve deres liv. Kan du forestille dig hvor irriterende og provokerende det er for almindelige mennesker? Og de republikanske medier spiller på det igen og igen; Du kan gå ned ad gaden et hvilket som helst sted i USA, og de frisindede giver dig en lussing lige i ansigtet.”

Trump giver håb
For Thomas Frank er eneste mulighed for det demokratiske parti, som han har så store ambitioner for, at lade den arbejdende middelklasse overtage partiet igen. Det skal genskabes som et parti for den almindelige amerikaner og det skal ske ved at omfavne populismen. Derfor slutter Thomas Frank også ved populismen, hvor han startede.

”Tja. Populisme betyder jo at være på hold med folket. Populisme er folkets stemme. Vox populi, vox dei, som Andrew Jackson ofte sagde (’Folket er guds stemme’). Selvfølgelig er populisme en god ting. Og ja, selvfølgelig er jeg populist. Jeg er populist og det løber i mit blod. Det er man, når man som jeg, er vokset op et sted som Kansas, der ligger langt fra Washington og New York. Der ingen i Kansas, der driver en Wall Street bank eller bestemmer over resten af Amerika. Kansas er lagt væk fra magtens centrum. Folk der ser dem selv som gennemsnitsamerikanere. Populismen er politikken og den måde som alle snakker på. Populisme er i kulturen der”.

Selvfølgelig er populisme en god ting. Populisme er folkets stemme

På grund af forkærligheden for folket og populismen, så ser Thomas Frank en politiker som Donald Trump som en, der, selvom han er grundlæggende uenig med ham, giver ham håb. Håb er absolut ikke Franks yndlingsbegreb, men hvis det skal være, så peger han altså på præsident Trump.

”Donald Trump giver mig håb. Han kom ude fra, han kom fra sidelinjen og han kom uden de store evner, men han udslettede Bush-familien i det hvide hus. Han besejrede verdens mest magtfulde politiske enhed i Clinton-familien. Når Trump kalder systemet for korrumperet, så er det klassisk arbejdersprog. Men han har jo ret. Alle kan se det, men det er kun Trump, der tør sige det og føre valgkamp på det”.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce