Venstrefløjens manglende ansvar

Politiforhandlingerne er netop afsluttet. Socialdemokratiet blev ved forhandlingsbordet og sikrede, at erhvervsskolerne ikke skal betale og at indsatsen mod social dumping består mange år ud i fremtiden. Alt imens stod venstrefløjens politikere udenfor og malede bannere og skældte ud på os socialdemokrater.
Det var noget af en overraskelse, da Finansminister Claus Hjort indførte en adgangsbillet til politiforhandlingerne. Partier der ville være med til at tage ansvar for dansk politi skulle samtidig acceptere besparelser på ungdomsuddannelser, hvis de ville blive i forhandlingerne. Og ikke nok med det. V-regeringen lagde op til at skrotte indsatsen målrettet social dumping på cabotage-området.

Der skal ikke herske et eneste sekunds tvivl om, at jeg er imod at spare på vores ungdomsuddannelser og på kampen imod social dumping. Det var aldrig sket med socialdemokrater for bordenden. Trods de hårde adgangskriterier valgte vi alligevel at blive – både for at påvirke aftalen i vores retning og sikre stabilitet omkring dansk politi – men også for at afværge besparelserne på ungdomsuddannelserne. Som det første og mest selvfølgelige foreslog vi selvfølgelig en anden finansieringskilde til politiet; skattelettelserne til virksomhedsarvinger.

Der skal ikke herske et eneste sekunds tvivl om, at jeg er imod at spare på vores ungdomsuddannelser

Som forhandler for socialdemokraterne var kravene til en politiaftale klare. Vi ville styrke indsatsen mod terror, øge bemandingen og kontrolindsatsen i grænseområderne, samt sikre større tryghed i de socialt udsatte boligområder. Samtidig ønskede vi et fortsat fokus på færre indbrud, mindre cyberkriminalitet og bedre forebyggelse af kriminalitet. Vi gjorde det helt klart, at en forbedret indsats måtte kræve flere mandetimer og bedre redskaber til politiet.

Ønskerne fra de borgerlige partier op til politiforhandlingerne har også været mange. De har ikke været nærige med dem. Særligt ikke mens vi socialdemokrater var i regering. Krav om genindførelse af politiheste, et sandt overbud af flere betjente, privatisering af politiopgaver og et selvstændigt dyrepoliti. Mange vil nok også huske, at Lars Løkke i foråret blokerede for en aftale om terrorbekæmpelse med et løfte om meget mere af det hele. Det skortede ikke på ønskerne.

Et meget langt forhandlingsforløb er nu bragt til ende. Aftalen om politiets økonomi de kommende fire år er indholdsmæssigt god og solid. Men tilbage står også et billede af en politiaftale, der havde set markant anderledes ud, hvis vi i Socialdemokratiet havde gjort som SF, Enhedslisten og Alternativet, og meldt os ud første gang, der var et bump på vejen. Politiaftalen ville have flere symboler og mindre realisme. Og samtidig ville erhvervsskolerne være blevet omfattet af de blås massive besparelser på uddannelser som del af politiaftalen, ligesom kontrollen med social dumping ville være afskaffet.

Jeg er socialdemokrat, fordi jeg tager kampen ved forhandlingsbordet så længe det overhovedet er muligt

Jeg er socialdemokrat, fordi jeg tager kampen ved forhandlingsbordet så længe det overhovedet er muligt. Der er både aftaler og kompromisser, som vi ikke kan være del af, og hvor vi ikke kan rokke ved det blå flertal, som danskerne for blot et halvt år siden betroede magten i Danmark. Men der er også aftaler, hvor det giver god mening at bide sig fast i bordkanten og kæmpe med og mod de forhindringer, som præsenteres undervejs. Det er netop det, der adskiller en socialdemokrat fra en politiker længere ude på venstrefløjen.

Tilbage ved forhandlingsbordet skulle der spises meget af Claus Hjorts pænt anrettede blomkål og radisser. Og vi socialdemokrater skal på vanlig vis nok blive bebrejdet de ting i aftalen, som ikke er hverken sået eller groet i vores baghave. Men i en tid, hvor onde kræfter truer vores demokratiske samfund, hvor politiet skal tænke på nye måder, og hvor der for alvor er brug for politisk sammenhold, så giver det mening at sætte sig ved bordet i stedet for at stemple ud ved første forhindring. Demokrati er ikke kun at male de største bannere og råbe højest. Demokrati er også at tage ansvar – særligt når det er svært.

 

Trine Bramsen (f. 1981) er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og rets- og menneskerettighedsordfører.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 


Kommentarer fra Facebook