Venstres formand efter valg-lussing: Kravler op i træet
Venstres formand efter valg-lussing: Kravler op i træet
Dermed følger Troels Lund Poulsen ikke opfordringen fra Moderaternes formand til S og V om at komme ned fra træerne
Venstre fik som Socialdemokratiet en større valglussing af vælgerne. Partiet ender på 10,1 procent - svarende til kun 18 mandater. Mod 13,3 procent og 23 mandater ved valget i 2022.
Valgresultatet er det ringeste valgresultatet for Venstre nogensinde:
“Det er ikke det valgresultat, vi havde håbet på,” erkendte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, i sin tale til partifællerne på Christiansborg sent tirsdag aften.
Meldingen fra V-formanden var, at han i lyset af valgresultatet nu kun ser to muligheder for Venstre:
Enten går vi ind i en blå midterregering - eller også går vi opposition
"Jeg mener, at der er to oplagte muligheder for Venstre. Enten går vi ind i en blå midterregering - eller også går vi opposition."
Forinden havde V-formanden langet en opfordring til formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, over disken:
"Der er desværre ikke rent blåt flertal. Jeg vil derfor også gerne sige til Lars Løkke: Lad os lave en blå midterregering (Med Moderaterne, De Radikale, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, De Konservative og Danmarksdemokraterne, red.)."
Jeg vil derfor også gerne sige til Lars Løkke: Lad os lave en blå midterregering
Med meldingen ser det ud til, at Venstre og Troels Lund Poulsen - i hvert fald for nærværende - har lukket for et fortsat regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.
Og dermed fulgte Venstres formand ikke opfordringen fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til Socialdemokratiet og Venstre retorisk fremført på valgaftenen kl. 23.38:
Til Troels og Mette: Kom nu ned fra de træer
"Til Troels og Mette: Kom nu ned fra de træer. Kom ned til os. Vi står på midten. Vi er klar: "Klar, parat, Moderat".
Troels Lund: Vi er fortsat det største dyr på savannen
Troels Lund understregede i sin tale over for partifællerne, at Venstre nåede sit mål om fortsat at være det største blå parti:
"Vi gik ind i den her valgkamp med en ambition om at blive største blå parti. Vi er det største blå parti. Vi gjorde det igen."
Vi er det største blå parti. Vi gjorde det igen
Inden V-formanden kunne konstatere det pegede valgprognoserne i den første tid af valgaftenen på, at Liberal Alliance faktisk ville blive det største blå parti.
Så valgfesten på Christiansborg blev for Venstre i den grad en neglebidende affære. Men det endte altså med, at V overhalede LA. Men så heller ikke meget mere: V fik 10,1 procent, mens LA endte på 9,4 procent.
I forhold til valgresultatet i 2022 er Venstre gået fem mandater tilbage, mens Liberal Alliance er gået to mandater frem.
Kommentarer
Venstres problem er…
Venstres problem er selvfølgelig, at hvis de gør, som deres sponsorer vil have, ligner de nogen, der er ligeglade med grundvand, dyrevelfærd og nedslidte arbejdere, og gør de det ikke, ophører pengestrømmen fra dem.
Det skulle de nok tage og tænke lidt over.
Et stort vælgerproblem for…
Et stort vælgerproblem for Venstre er, at deres traditionelle vælger fra landbruget de seneste årtier er skumpet gevaltigt ind. For der er nærmest ingen tilbage. Dansk landbrug er i dag i stor grad drevet af storbonder med enormebrug som en industri koncern og så er meget i dag eget af kapitalfonde. Ingen af dem har en interesse i Venstre. Måske støtter de dem økonomisk for at have en lobby stedfortræder for landbruget på Christiansborg. Men de stemmer ikke på dem som de gjorde en gang.
Jeg så lidt af debatten i…
Jeg så lidt af debatten i publicistklubben , det jeg så var en Lund Poulsen i en meget aggressiv optræden . Og især over for mødets moderator Krasnik .
Normalt plejer disse debatter ellers at være mere afslappet , med en sådan lidt dagen derpå agtig stemning.
Jeg ved ikke om det skyldes mangel på søvn eller bare en almindelig frustration over valgets resultat - når Lund Poulsen hidsede sig sådan op .
Men han lignede ikke en evt kommende statsminister , som gerne skulle kunne samle og ikke splitte .
Jeg lagde også mærke til…
Jeg lagde også mærke til hans vrede. For primitivt når en statsminister kandidat ikke engang kan styre sit eget temperament. For hvordan vil han da kunne styre et helt land.
Han har været en god forsvarsminister, men det stresser ham nok, at han nu risikerer at gå et skridt frem og blive statsminister, jfr den såkaldte "peter-effekt", hvor man kan blive nødt til at træde et par skridt tilbage, hvis man har stukket snuen frem i forhold til sine evner.
I øvrigt har han for nylig udtalt, at han ikke er i politik af lyst men af pligt, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt for en vellykket karriere som statsminister.
...stukket snuen for langt…
...stukket snuen for langt frem...
Skal der stå
Ole Høj Du har nok ret med…
Ole Høj
Du har nok ret med at han ikke har den helt store lyst til at træde helt frem Jeg tror han er typen der befinder sig bedst , når han kan være lidt i baggrunden og så lurepasse .
Ja, det tænker jeg. Det er…
Ja, det tænker jeg. Det er jo ikke os alle, der har lyst eller evner til at gå forrest, og det er også godt, at vi ikke alle har netop den ambition, for sikke en kamp om de forreste pladser, der så ville blive. Men der er også brug for at få fyldt de lavere pladser i samfundet ud; vi kan jo ikke alle sammen på en gang være ledere, for hvem skulle vi så være ledere for🙂
I øvrigt har jeg stavet "snude" forkert. Jeg skrev "snue", og det er jo er tilstand og ikke et objekt.
Hvad er problemet med at…
Hvad er problemet med at Troels Lund Poulsen er "kravlet" op i et træ? Lad ham dog blive der, så gør han ingen skade på den politik, der skal føres, så længe han bliver oppe i "træet"
Han har jo fået ptsd af at…
Han har jo fået ptsd af at have magten sammen med mette og Lars hvordan ville han så opfører sig som statsminister nej det er han slet ikke egnet sig til.Siger godt nok det var for sjov det han sagde men han har da udspottet alle dem som virkelig har p.t.s.d.det var bare sjov lige som Helles skattesag og mandens homorygter det var bare for sjov den mand er da ikke egnet til at være statsminister han er jo syg. lige som Tromp.
Det er gået op for Troels at…
Det er gået op for Troels at han i fire år har haft samliv med en kameleon.
Nemlig Mette Frederiksen: Den er mest kendt for sin camouflageevne til at skifte farve, som dog tit bliver misforstået, den skifter ikke farve for at camouflere sig, men for at signalere aggressioner, tilfredshed eller utryghed, det kan betegnes som kamæleoners kommunikationsform, hvilket er tydeligt f.eks. når en hun er klar til parring, hvor nogle går fra helt grøn til helt rød.
Den er mester i at klatre og lever det meste af sit liv i træerne. Den kommer kun ned på jorden for at skifte til et nyt træ eller lader sig falde til jorden hvis et rovdyr forsøger at fange den.
Efter Troels fire års samliv med kameleonen Mette er han endt i et midlertidig Stockholm syndrom:
Stockholmsyndromet er en psykisk tilstand, i hvilken fanger eller ofrene for en kidnapning udvikler tilknytning til deres vogtere. Denne solidaritet kan sommetider komplicere tingene, når fangerne ligefrem hjælper deres tilfangetagere med at opnå deres mål.
Syndromet udvikler sig ud af ofrets forsøg på at relatere sig til sin tilfangetager eller få sympati fra kidnapperen.
Hvornår Troels igen kan blive sig selv og kravle ned af træet vides ikke, men psykologer udtaler:
“Syndromet er beslægtet med "brudebortførelser" eller "bruderov" (bride capture – kulturelt accepteret praksis, hvor en mand med magt kan tvinge en kvinde ind i sin familie) og lignende emner i kulturel antropologi.”
Den der bedst kan hjælpe Troels er formodentlig Inger Støjberg!
Hun er ekspert i barnebrude og tog en Stockholm syndrom rigsretsdom orkestreret af selv samme Lars Løkke, der nu siger: “Kom nu ned fra de træer. Kom ned til os. Vi står på midten. Vi er klar: "Klar, parat, Moderat".
Men Troels Lund ved om nogen at Lars Løkke er en politisk kameleon, der blot endnu engang er i parringssæsonen.
Dog er denne kameleon meget mindre. Hør engang forskerne:
“Der findes dog også en række andre arter som kun for nylig er blevet opdaget, de lever kun på jorden med en kort hale, disse kamæleoner er små i forhold til de trælevende, den mindste er omkring 3 cm som fuldvoksen, hvilket også er grunden til at de er forblevet uopdaget i længere tid, de har ikke de fantastiske farver som deres "brødre" i træerne, men har derimod farve som nedfaldsblade og/eller kroppe udformet så de matcher små knudrede grønne grene.”
Og tænk Mette Kameleon udtalte netop: Valgets tale er et grønt Danmark.
Lille Lars fra Græsted kalder alle træ-kamæleoner: “Kom nu ned fra de træer. Kom ned til os. Vi står på midten. Vi er klar: "Klar, parat, Moderat".
Farverne er parat!
Spørgsmålet er hvornår Troels er parat!
Tilføj kommentar