Venstres formandsopgør viser et partidemokrati i topform

Der er hverken krise eller katastrofe, når et partis medlemmer åbent diskuterer, hvem der skal lede dem. Det bør medierne huske.
Foto: Venstre, Flickr
”Venstre-krisen” er det begreb, som landets medier flittigt har anvendt til at beskrive de politiske diskussioner, som helt naturligt har fulgt partiet Venstre, efter partiet i juni måned måtte overlade regeringsmagten til Socialdemokratiet.

Den har ikke fået for lidt med overskrifter om både kongemord, katastrofe, kaos og total krise

Den har ikke fået for lidt med overskrifter om både kongemord, katastrofe, kaos og total krise. Men selvom medierne ivrigt har forsøgt at piske en stemning op – blandt andet ved råbe højt om at ”Venstre er et parti i dyb krise” – så synes det i midlertidig at prelle af på vælgerne.

I dugfriske meningsmålinger er straffen fra vælgerne i hvert fald til at leve med. Hos Voxmeter oplever Venstre præcis samme opbakning, som de gjorde ved valget, mens de i Altingets gennemsnit over alle målinger for august måned, blot går 0,7 procentpoint tilbage.

Det er med andre ord en kriseregning, der målt i tabt vælgeropbakning er til at overskue for Venstre.

En retorik svarende til en Afrikansk hungersnød

På trods af mediernes retorik, der bedst kan sammenlignes med hvad sker, når en tsunami rammer Thailand, en hungersnød sætter ind i Afrika eller Mellemøsten forvandles til en krigszone, så har danske vælgere is i maven.

Danskernes anti-paniske tilgang til demokratiet er et sundhedstegn

Der er overskud til at lade demokratiet gå sin vante gang, fuld forståelse for at Venstres politiske bagland ikke er enige om alting og at det tager tid at finde en ny formand. Foreningsmentaliteten lever endnu. Generelt må man tage danskernes anti-paniske tilgang til demokratiet som et sundhedstegn.

Konklusionen er at landets vælgere har større demokratisk forståelse end medierne, når det handler om at et politisk parti skal vælge ny formand. Det er netop medlemmerne, der har til opgave at definere et partis DNA og det er et sundhedstegn, at de får lov til at gøre det:

Venstres medlemmer har bevist, at det nytter noget. Hvis du melder dig ind i et politisk parti og engagerer dig, så er der fortsat mulighed for at få indflydelse og selv være med til at træffe beslutninger om partiets fremtid. Den historie er der brug for at få fortalt, ikke bare i Venstre - men i alle partier og alle medier.

Kratlurer-journalistikken taber til medlemsdemokratiet

Der er selvfølgelig masser af personlige følelser og et element at personlig tragedie involveret, når en politisk leder ufrivilligt forlader sin post. Og for mange af de involverede kan sådan et opgør trække lange spor. I politik skal man ikke bære nag, men man skal huske deres navne, som Ninn-Hansen engang sagde.

Den politiske verden er ikke så tabloid, som medierne gerne vil gøre den til

Men den politiske verden er ikke altid så dramatisk og tabloid, som medierne gerne vil gøre den til. Hvorfor Ekstra Bladet heller ikke høstede de store roser ved at have lagt sig på lur i en busk foran Venstre-politikeren Jakob Ellemann-Jensens hus for at tage billeder af en housewarming.

En absolut ligegyldig og uvæsentlig begivenhed, der blot udstiller Ekstra Bladets manglende relevans. Den dramatiserende kratlusker-journalistik har sine klare begrænsninger.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook