Venstres hårde linje splitter blå blok

Stærke kræfter i Venstre presser Ellemann til at skabe mere kant til regeringen i corona-spørgsmål. Men den nye V-linje splitter blå blok
Foto: Venstre
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er af den tidligere formand Lars Løkke Rasmussen og andre fremtrædende Venstre-folk blevet presset til at indtage en mere konfrontatorisk linje om håndteringen af coronakrisen.

Den konfrontatoriske linje skaber utilfredshed i blå blok.

Det skriver Weekendavisen i en analyse.

Dels er der en diskussion om hvorvidt den tidligere formand Lars Løkke Rasmussen, primært qua sine klummer i B.T., underminerer formandens autoritet, dels at Løkke er med til - sammen med andre Venstrefolk - at presse afløseren ud i en konfrontatorisk linje, som Ellemann-Jensen slet ikke ønsker.

Det skaber samtidig utilfredshed i den samlede opposition.

Venstre har i den seneste uge skærpet retorikken over for regeringen, men det er ikke nødvendigvis med formandens gode vilje.

"Rygtesnak fra stemmer, som ikke nødvendigvis ønsker dagens Venstre noget godt, men til gengæld mener at vide, at den konfronterende linje uden for B.T.s spalter drives af politiske kræfter som Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen," skriver Weekendavisen i artiklen.

Udfordrer sammenholdet i blå blok

Den konfronterende linje blev synlig, da regeringen og folketingets partier forleden diskuterede den gradvise åbning af sundhedsvæsenet.

Her endte man med ikke at lave en aftale, hvorefter S-regeringen lavede en aftale med Danske Regioner og de praktiserende lægers organisation, PLO.

En aftale som Venstre sundhedsordfører Martin Geertsen efterfølgende mente der lå "ideologiske årsager" (læs: modstand mod private sygehuse, red.) til grund for at man ikke ville følge Venstres plan.

Men ifølge Weekendavisen er det ikke alle partier i blå blok, som helhjertet køber Venstres kamp for "patientrettigheder".

"Den konfronterende kurs udfordrer sammenholdet i blå blok. Endnu holder man sammen og da forhandlingerne om patientrettighederne brød sammen gik de blå partier i samlet flok, omend ikke lige taktfast," skriver Weekendavisen.

I avisen kritiserer Liberal Alliance og Nye Borgerlige Venstres krav om rigide krav om patientrettigheder for blandt at være rent tidsspilde, da det vil optage sengekapacitet og nødvendige ressourcer fra sundhedsvæsenet.

Uenighed mellem Cepos og Liberal Alliance

Det er ikke kun mellem Venstre og Liberal Alliance/Nye Borgerlige, der er splittelse om hvordan man skal angribe regeringen på spørgsmålet om corona-håndteringen.

Weekendavisen konstaterer også at flere borgerlige politikere har lagt sig ud med de traditionelle trodsfæller hos Cepos og blandt lederskribenterne på Berlingske.

Mest udtalt da Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl skrev om et indlæg fra Cepos-direktør Martin Aagerup, at "Jeg har sjældent læst noget så skørt og inkompetent".

Den hårde konfrontatoriske linje kan få det samlede borgerlige Danmark til at stå tilbage som "irrelevante kværulanter", advarer den konservative debattør Christian Egander Skov om i et indlæg hos Altinget.

 

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det værste er da, at Ellemann ikke stopper Løkke, og sætter sin egen holdning på spil og stopper de partisoldater som er ødelæggende for det parti.. Han virker helt forkert når han spiller konfrontatorisk. Han kan sagtens sætte sig i respekt med egne evner. Løhde har folk det så svært med, det er det mest tåbelige valg venstre har gjort med at lade hende være politisk ordfører. De sku have valgt Carsten Lauritsen eller Torben S. Petersen. Der er bedre folk i V end de der får målingerne til at falde. Og mest idiotisk er da at Løkke ville have en SV regering, så en samlingsregering, han har da helt tabt sutten. Giv Ellemann lov til at være sig selv, og få sat Løkke på plads hvis man vil Venstres bedste. Som rød vælger er det da fint de svækkes, men objektivt set, så graver de egen grav de vfolk.

Jeg har lige set førstebehandlingen af suspenderingen af 225 timers regelen i folketinget...og det står fast at kontanthjælpsmodtager der er ramt af 225 timer bliver ikke omfattet af en suspendering..Det får en til at føle sig som en andenrangsborger..Men det er vel også sådan de ser på kontanthjælpsmodtager dem der vil fastholde denne regel..Jeg ser 2 mugligheder enten tror de at jo flere penge de tager jo flere job er der...eller også er det en ondt i røven regel man har lavet for at tilfredsstille folk med ondt i røven over at nogle af deres skattekroner bliver brugt på mennesker der har svært at finde et arbejde..Og jeg kan fortælle at der allerede er en regel der siger at når man bliver tilbudt et job skal man tage det, for ellers mister man sin kontanthjælp..der er bare lige det at jobcenteret ALDRIG tilbyder nogle et job for der er ikke nogle til alle..så der skal desvære være nogle der tages penge fra (225 timers regelen) = dummebøde,andenrangs-borger,ondt i røven regel