Venstres misvisende tal om kontanthjælp

Venstre forsøger at genoplive debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Det sker ved at lancere tallet ’454.215 kroner’ som udtryk for, hvad en familie modtager i kontanthjælp. Men tallet dækker over en lang række ydelser, som også danskere i arbejde modtager.
Et par på kontanthjælp modtager 454.215 kroner fra det offentlige. Det har man hen over weekenden kunnet læse i talrige annoncekampagner og Facebook-opdateringer fra Venstre.

Tallet beviser ifølge Venstre, at kontanthjælpen i Danmark er alt for høj, og at det derfor for mange danskere ikke kan betale sig at påtage sig et lavtlønnet arbejde. Hele weekenden har Venstres sædvanlige tæskehold derfor spredt budskabet om, at kontanthjælpen skal sættes ned.

454.215 kroner dækker meget mere end kontanthjælpen
Det er Beskæftigelsesministeriet, som på baggrund af et spørgsmål fra Venstres Karsten Lauritzen er kommet frem til de 454.215 kroner. Men hvad dækker tallet egentlig over? 

Af spørgsmålet til Ministeriet fremgår det, at Lauritzen spørger ind til ”hvor meget en nyankommet flygtningefamilie bestående af to voksne og tre børn på henholdsvis 1 år, 5 år og 10 år samlet modtager i offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, børnepenge, boligstøtte m.v. pr. år, forudsat at ingen af forældrene finder beskæftigelse?

Der er altså ikke tale om størrelsen på kontanthjælpen, men om størrelsen på alle ydelser fra det offentlige, som et par på kontanthjælp med tre børn kan modtage. Også ydelser som børnepenge (børnefamilieydelse), boligsikring og tilskud til daginstitution, som jo netop ikke gives på baggrund, af om den pågældende er i arbejde eller ej, og derfor ikke fjernes, fordi en man kommer i arbejde.

Lavtlønnede får også børneydelse og boligsikring
En kontanthjælpsmodtager med børn kan modtage godt 170.000 kroner i kontanthjælp om året. For et par på kontanthjælp, er der altså tale om ca. 340.000 kroner. Det er altså det tal, som meningsfuldt kan sammenlignes med lønnen for en lavtlønnet, hvis man ønsker at måle forskellen på at være i et lavtlønnet arbejde og være på passiv forsørgelse.

De resterende ca. 115.000 stammer altså fra tre andre ydelser, nemlig børnecheck (Børnefamilieydelse), boligsikring og tilskud til en pasning i daginstitution. Men som AE-Rådet har dokumenteret, på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel, så vil en lønmodtager med en årsindkomst på 220.000 kroner – altså ca. 50.000 kroner over kontanthjælpen – her være berettiget til præcis de samme beløb som en kontanthjælpsmodtager. Det er først ved væsentlig højere indkomster, at de tre ydelser aftrappes eller helt fjernes.

Tal fra Politiken viser, at hvis forældrene i en familie som den, der indgår i Venstre eksempel, gik fra kontanthjælp til et job på HK’s mindsteløn, vil gevinsten være på ca. 64.000 kroner om året.

Stor gevinst ved at arbejde
Venstres kampagne er endnu et forsøg på at genoplive diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Senest Venstre forsøgte at rejse debatten var i efteråret 2013. Dengang var budskabet fra Venstre, at 2.000 kroner ekstra om måneden ikke var nogen nævneværdig gevinst ved at komme i arbejde.

Venstres kampagne faldt dengang til jorden, efter Lars Løkke i en folketingsdebat om de 2.000 kroner kom for skade at sige, at ”nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge”.

En række undersøgelser viser imidlertid, at der er en betydelig økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde.

Når Venstre gang på gang forsøger at rejse ”det-skal-kunne-betale-sig-at-arbejde”-debatten uden at bygge den på substans, er det derfor ikke et forsøg på at løse reelle, samfundsmæssige problemer. Det kan kun ses som en undskyldning for at skære ned i kontanthjælpen.


Kommentarer fra Facebook

Annonce