Venstres mønsterkommune: Tre ud af fire udliciteringer gik galt

Venstre vil spare halvanden milliard kroner gennem mere konkurrence på velfærdsopgaver. Men erfaringerne fra Kolding Kommune er langt fra så positive, som Venstre giver indtryk af.
Venstre forventer, at der kan spares halvanden milliard kroner i den offentlige sektor gennem øget konkurrenceudsætte, hvor private firmaer byder på såkaldt bløde velfærdsopgaver som eksempelvis ældrepleje. Det fremgår af det udspil til finanslov, som Venstre fremlagde i august 2014. Her fremhæver partiet Kolding Kommune som et eksempel til efterfølgelse.

Venstre glemmer dog at fortælle, at tre ud af fire udliciteringer af ældrepleje i Kolding er gået gruelig galt. Den ansvarlige udvalgsformand kalder eksperimentet ”noget af det værste, jeg har været med til i mit politiske liv”. Det kom frem i gårsdagens udgave af TV2-programmet ”Velfærd til salg”. Det er med andre ord tvivlsomt, om Venstres forslag reelt kan indbringe så meget, som partiet forventer.

Kolding Kommune mistede 14 millioner på oprydning
I sit finanslovsforslag fra sidste efterår forventer Venstre at hente indtægter for halvanden milliarder kroner gennem øget konkurrenceudsættelse. Det betyder, at kommuner i højere grad udbyder bløde velfærdsopgaver til private firmaer, for at skabe mere konkurrence og dermed presse prisen ned. Pengene skal bruges til at finansiere Venstres skattelettelser for fem milliarder kroner.

Venstre skriver (side 19), at ”Inden for de borgernære serviceområder er der også et potentiale i øget offentlig-privat samarbejde. Kolding Kommune har eksempelvis i gennemsnit sparet 36 pct. på timepriserne ved at inddrage private leverandører”.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det angiveligt også, hvis man skal tro TV2-programmet ”Velfærd til salg”, der blev sendt onsdag aften på TV2.

Som dokumentation for påstanden henviser Venstre til et folketingsspørgsmål til Socialminister Manu Sareen. Noget overraskende viser det sig, at spørgsmålsmålet er stillet af Enhedslistens Finn Sørensen, og handler om Kolding Kommunes ekstraomkostninger i forbindelse med, at det private plejefirma Kære Plejes ApS gik konkurs i april 2014.

Her oplyser Kolding Kommune, at det ekstra beredskab i forbindelse med konkursen har kostet kommunen 325.954 kroner. Derudover har kommunen haft et tab på 486.533 kroner, fordi der ikke leveres pleje i april måned. Og endelig mener kommunen at have lidt et tab på over 13 millioner kroner, fordi kommunen frem mod 2017 ikke får den besparelse, kommunen havde budgetteret med som følge af udbuddet. Altså samlet set et tab på over 14 millioner kroner – et krav der ifølge kommunen er sendt til konkursboet.

Det er rigtigt, at det af opgørelsen fremgår, at den aftalte timepris med Kære Pleje var lavere end kommunens interne afregningspris. Men det hjælper jo altså ikke meget, når firmaet ikke kunne køre rundt til den aftalte pris, og derfor gik konkurs.

”Noget af det værste, jeg har været med til i mit politiske liv”
Af udsendelsen ”Velfærd til salg” fremgik det, Koldings problemer ikke stoppede ved Kære Plejes konkurs. Faktisk er tre ud af de fire private firmaer, som kommunen lavede kontrakt med fra 1. januar 2014, gået konkurs eller har trukket sig fra aftalen i løbet af bare elleve måneder.

Ifølge firmaernes egne forklaringer havde de bundet sig til en alt for lav pris. Dermed så det på papiret ud til, at kommunen kunne spare mange penge på at udlicitere. I praksis viste det sig dog umuligt for firmaerne at levere den forventede kvalitet for så få penge, og til sidst måtte nøglen drejes om. Kommunen har derfor, ligesom i tilfældet med Kære Pleje, også haft stor udgifter til at rydde op efter de firmaer og sikre pleje til de ældre.

Dertil kommer de konsekvenser det har haft for de mange ældre, hvis hjemmepleje er stoppet fra den ene dag til den anden, samt selvfølgelig for medarbejderne i de pågældende firmaer, der pludselig har stået uden arbejde.

Den ansvarlige udvalgsformand, Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti, fortæller i programmet, at ”Det er noget af det værste, jeg har været med til i mit politiske liv. Det står ikke til diskussion om prisen var for lav i første omgang. Det har vi jo set. Ellers skal man jo være blind”.

Reaktionen fra Venstres finansordfører Peter Christensen er, at ”Det lyder som et udbud, der er gået skævt”. Det var altså det udbud, Venstre for mindre end et år siden mente kunne være en model for resten af landet, og som kunne inspirere til at spare halvanden milliard kroner på landsplan.

14 konkurser på to år
Som vi også tidligere har beskrevet her på Netavisen Pio, så er Kolding langt fra et enestående eksempel. Ifølge en artiklen ”Det kunne ikke passe, at jeg skulle gennem det hele igen” fra Politiken 10. juni 2015, så er mindst 14 større plejefirmaer gået konkurs siden 2013. Og hver gang har det haft store konsekvenser for kommunernes økonomi, fordi kommunerne med kort varsel har skullet træde til og tilbyde den pleje, som de private firmaer ikke længere leverer.

Ifølge Politiken findes der generelt ikke ret meget forskning, der viser hvorvidt – og i givet fald hvordan – der kan opnås besparelser ved at udlicitere eksempelvis ældrepleje. Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, giver til avisen sit bud på, hvorfor så mange plejefirmaer må dreje nøglen om:

Problemet er, at selvom vi har haft en kommunalreform, så er de kommunale markeder nogle gange for små; der er ikke volumen nok til, at private kan få de gevinster, der gør det rentabelt. Konsekvensen kan derfor meget nemt blive, at større og større firmaer tager over, fordi de kan tjene penge på at gøre ældrepleje til en storindustri. Men det kan igen betyde, at man ender med at erstatte et offentligt monopol med et privat monopol, og det er jo netop monopolet, man vil af med”.

Tilbage står altså, at det på baggrund af de hidtidige erfaringer er stærkt tvivlsomt, om der fra det ene år til det andet kan spares halvanden milliard kroner på mere konkurrenceudsætning.


Flere artikler om emnet

Annonce