Annonce

Venstres store slagnummer helt fraværende i valgkampen

Siden folketingsvalget blev udskrevet, har regeringen og Dansk Folkeparti været tavse omkring den sundhedsreform, som ellers var udset til at blive et centralt valgkampstema
Sundhedsreformen skulle være et af de helt store slagnumre i regeringspartiernes valgkamp. Men emnet er ind til nu helt fraværende i valgkampens indledning.

Det kunne tyde på, at partierne bag sundhedsreformen godt ved, at den ikke er løsningen på de problemer, som vores sundhedsvæsen står overfor, mener socialdemokrat.

Hos både hos Venstre, Liberal Alliance og de konservative har der indtil videre været påfaldende stille omkring netop den sundhedsreform, der blev præsenteret tilbage i marts måned. Sundhedsreformen foreslår de fem regionsråd nedlagt til fordel for 21 sundhedsfælleskaber, 5 regionale sundhedsforvaltninger og en national sundhedsmyndighed, hver med deres ikke-folkevalgte bestyrelse.

Lars Løkke forbigår sundhedsreformen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nævner ikke sundhedsreformen i den – korte – tale, han holdt i forbindelse med valgets udskrivelse.

Han nævnede heller ikke sundhedsreformen, da han kort efter holdt en tale for arbejdsgiverne-organisationen Danske Medier.

Lars Løkke nævnede ikke sundhedsreformen i diverse TV-interviews i løbet af tirsdagen – og han nævnte heller ikke sundhedsreformen i de to partileder-runder på DR og TV 2 tirsdag aften.

Lars Løkke har i skrivende stund lagt fem opslag på sin Facebook-side siden valget blev udskrevet.

Ingen af opslagene handler om sundhedsreformen. Ja, sundhedsreformen nævnes end ikke i en bisætning. Opslagene handler om valgets udskrivelse, at han aflægger besøg hos uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

De to taler i et videoindslag om klima-indsatser og robust lederskab. I et opslag lægger Løkke vejen forbi V-folketingsmedlem Martin Geertsen, hvor Løkke i endnu et videoindslag fremhæver, at under Løkke-regeringen er beskæftigelsen i Danmark blevet rekord-høj, og der ”er kommet styr på udlændingepolitikken”. Sundhedsreformen nævnes derimod ikke.

placeholder

 

Heller ikke på Venstres officielle Facebook-side er sundhedsreformen nævnt med en eneste stavelse i de syv opslag, der i skrivende stund er lagt op på siden.

Sundhedsministeren nævner ordet ”sundhedsreformen” én gang

En af de eneste politikere hos regeringspartierne, der overhovedet nævner sundhedsreformen, er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Siden valgets udskrivelse har Ellen Trane Nørby produceret fire opslag på sin Facebook-side. De tre første handler om valgets udskrivelse, hendes første optræden hjemme i gågaden i Sønderborg, og hvorfor man bør stemme på Ellen Trane Nørby:

”Jeg håber, du vil støtte min valgkamp, hvis du gerne vil have Venstre ved roret af Danmark og et folketingsmedlem for Syd- og Sønderjylland, der arbejder for bedre infrastruktur og flere arbejdspladser og uddannelser til Syd- og Sønderjylland.”

Først i det fjerde opslag nævner Ellen Trane Nørby ordet ”sundhedsreformen” en enkelt gang. Det sker i tredje afsnit. Hovedvægten i opslaget er lagt på god lægedækning.

placeholder

 

Ellen Trane Nørby har tweetet og reetweetet 18 gange siden valgets udskrivelse. Kun to af tweetene handler om sundhedspolitik, men i ingen af de to tweets, der trods alt handler om sundhedspolitik, nævnes ordet sundhedsreform.

Sundhedsordførere er tavse om sundhed

Heller ikke hos de tre regeringspartiers sundhedsordførere, har forslaget til sundhedsreform indtil nu fyldt noget.

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann nævner ikke sundhedsreformen med et eneste ord i de fire opslag, hun har lagt på hendes Facebook-profil siden valgets udskrivelse kl. 13.15 tirsdag.

Jane Heitmann har dog været interviewet af P4 Fyn onsdag morgen – ikke om sundhedsreformen, men om politi: ”Politiet skal være synlige, tilstede og tilgængelige”, skriver Heitmann på Facebook.

placeholder

 

De konservatives sundhedsordfører, Mette Abildgaard, har lagt seks opslag på Facebook siden valget blev udskrevet. Ingen af dem handler om sundhedsreformen. Abildgaard har dog været i TV2 Lorry, hvor hun snakkede om boligskatter. Sundhedsreformen nævnte hun derimod ikke med en stavelse.

placeholder

 

Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, har lagt fire opslag på sin Facebook-siden siden valget blev udskrevet.

I et af opslagene slår Kattrup på ”lavere skatter og bedre velfærd”, i et andet opslag et der støtte til Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, op til partilederdebatterne i TV tirsdag aften og et tredje opslag reklamerer for LA’s klimaplan.

placeholder

 

Socialdemokratiet: ”Påfaldende”

Socialdemokratiets sundhedsordfører Astrid Krag betegner den manglende omtale af sundhedsreformen i blå lejr for ”påfaldende”:

”Det er jo påfaldende, at regeringen ikke har lyst til at snakke om deres egen sundhedsreform. Det tyder jo på, at de også godt selv kan se, at den ikke er løsningen på de problemer, vores sundhedsvæsen står med,” siger Astrid Krag til Netavisen Pio og fortsætter:

”Løsningen er ikke mere centralisering, at folkevalgte politikere skiftet ud med bestyrelsesmedlemmer udpeget fra København eller en økonomi, der baserer sig på fiktive milliard-besparelser. Vores sundhedsvæsen har brug for mere tid, mere nærhed og for at vi er villige til at afsætte de penge, der skal til, når der kommer flere ældre og flere patienter med behov for behandling. De problemer løser regeringens reform ikke, ligesom også de store og meget akutte problemer med manglen på praktiserende læger i store dele af landet heller ikke bliver løst.”

Også tys-tys hos Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti er med i aftalen om sundhedsreformen. Men heller ikke her er sundhedsreformen tilsyneladende et tema, man taler højt om.

Partiformand Kristian Thulesen Dahl har sendt en videohilsen til sine tilhængere. Den er lagt op på Kristian Thulesen Dahls Facebook-side.

I sin hilsen nævner DF-formanden en række gode grunde til at stemme på Dansk Folkeparti. Ikke mindst at partiet står for en fortsat stram udlændingepolitik, men også at partiet vil udbygge ældreplejen ”og vore sygehuse”. Ordet ”sundhedsreform” nævnes ikke.

placeholder

På Dansk Folkepartis hjemmeside er sundhedsreformen ikke nævnt i nogen af de fem opslag partiet i skrivende stund har lagt på sin Facebook-side siden valgets udskrivelse.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet