Det danske demokrati er ikke noget, vi ejer. Det er noget vi har til låns. Og derfor er og bliver det vores fornemmeste opgave og ansvar at viderebringe det til kommende generationer i en bedre forfatning, end da vi overtog det.

Derfor bekymrer det mig, at vi ofte har mere travlt med at kritisere det danske demokrati end at værdsætte det. Og at vi som samfund i stadig stigende grad går op i analysere på skjulte hensigter og alliancer, fremfor at anerkende hvor stort det vi har opbygget gennem generationer, rent faktisk er.

Efter at have set og oplevet vores demokrati indefra gennem de seneste seks år er min begejstring for det danske demokrati kun blevet styrket. Ikke mindst har jeg for alvor forstået, hvor kort vejen kan være fra foreninger og borgeres gode indspark og idéer til at de realiseres igennem lovgivning eller politiske initiativer. Og der fra føres videre ud i den virkelig verden.

Kort fra holdning til handling
I vinterferien var jeg på arbejde med fængselsbetjente, der er ansat i den såkaldte fodlænke-ordning. Det var et af mine mange besøg hos dem, der hver dag arbejder efter de forhold, som vi i folketinget vedtager.

Medlemmer af folketingets retsudvalg foran Vridsløselille Statsfængel i Albertslund. Foto: Trine Bramsens facebok.

I øvrigt besøg, som alle folketingsmedlemmer ugentligt praktiserer. I det pågældende tilfælde oplevede jeg ved selvsyn, hvordan en lovændring, som vi vedtog i vores regeringstid, har haft positiv betydning for kriminelle med mindre forseelser i bagagen. Jeg mødte de mennesker, for hvem ordningen med brug af fodlænke kan betyde, at de kan bevare deres læreplads, at de kan fortsættes deres uddannelse eller job trods en mildere dom.

Samtidig fik jeg også forslag til ændringer af ordningen med hjem. Både i form af samtaler med afsonerne og personalet. Tirsdagen efter besøget tog jeg forslagene op med justitsministeren på et møde. Og allerede samme dag var der politisk enighed om ændringerne.

Forandring tog bare et døgn
Et andet eksempel – som jeg gerne omtaler som det stærkeste, jeg har oplevet – er et forældrepar, hvis søn blev fuldstændig invalideret i en frygtelig trafikulykke.

Trods sorgen fik forældrene påpeget det urimelige i, at de efterfølgende fik et brev med beskeden om, at forsikringserstatningen ville blive nedsat, da sønnen gik på en erhvervsuddannelse – og ikke en studenteruddannelse. Indforstået, at han derfor var mindre værd.

På under et døgn efter henvendelsen lykkedes det at samle alle ordførere og nå til enighed om, at lave ændringer. Selv ministeren endte med at bakke op.

De to eksempler er blot to af de mange, jeg selv har oplevet. Og det beviser blot for mig, hvor velfungerende et styresystem vi har i vores samfund. Og hvor stor en indflydelse man som borger kan have på sit samfund.

I direkte dialog med politikerne
Ikke mindst i det lyst er jeg ærgerlig over den dalende tillid til politikere. Jeg forstår godt, at personsager om misbrug kan skabe stor harme. En harme jeg i øvrigt deler. Men jeg oplever, at jeg har 178 dedikerede og dybt engagerede kolleger. Og selvom vi kan være rygende uenige om det politiske indhold. Og det kan vi.

Så respekterer jeg dem for, at de går ind i kampen for det samfund, de tror på, i stedet for bare at stå på sidelinjen og råbe op. I Danmark er der direkte adgang til folketingspolitikerne. Man kan skrive og ringe direkte til folketingsmedlemmer. Man kan endda være i direkte dialog med statsministeren på Facebook eller Twitter. En direkte tilgang jeg ikke tror, at man finder lignende i andre lande.

Alligevel er der et ikke ignorerbart stort antal mennesker, der alene bruger disse kanaler til at udtrykke usammenhængende, nedladende ukvemsord.

Borgerne bliver inddraget og hørt
Med de folkevalgte hører også de lokale partipolitiske systemer, der holder det hele sammen. Også her er der dybt engagerede mennesker, der bruger deres tid og evner i troen på demokratiet. Min påstand er, at vi ofte glemmer, hvor stærkt dette system er.

Hertil kommer de tusindvis af interesseorganisationer, foreninger og virksomheder, der inviterer indenfor og bidrager med nyttig og afgørende viden i den politiske beslutningsproces.

Selvfølgelig er der løbende forbedringer der skal gøres i vores demokrati. Men min pointe er, at det danske demokrati er en ret velfungerende maskine, der nok bygger på holdningsforskelle og diskussioner. Men som vi også skal forstå at pleje og vedligeholde gennem saglig dialog og meningstilkendegivelse. Verdens bedste demokrati skal værdsættes.

Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.