Annonce

Verdens bedste erhvervsklima finder du i Danmark

Igen, igen ligger Danmark i top, når det handler om at lave forretning. Denne gang er det erhvervsmagasinet Forbes, som placerer Danmark på førstepladsen.
”Best countries for business” hedder listen: De bedste lande for erhvervslivet. Og Danmark ligger nummer 1 ud af i alt 146 lande.

Det er 9. gang, at det amerikanske erhvervsmagasin Forbes laver listen over de lande i verden, der har det bedste erhvervsklima, og det er ikke første gang, at Danmark får førstepladsen. Fra 2008 til 2010 lå Danmark også nummer et.

Forbes’ liste bliver sammensat på baggrund af 11 ligevægtige parametre, som landene bliver målt på. Det er for eksempel innovation, skat , teknologi og korruption. Danmark ligger i top 25 på alle 11 parametre.

LÆS OGSÅ: Danmark er et af verdens bedste steder at drive forretning.

Det er især den danske flexicutiy-model, der bliver fremhævet som en af årsagerne til den flotte placering. Altså, at det er nemt at hyre og fyre medarbejdere, at der er et socialt sikkerhedssystem for ledige, og at ledige har ret til uddannelse. Derudover bliver det også nævnt, at Danmark er et af de bedste lande for iværksættere. Det er kort sagt nemt og billigt at starte en ny forretning op.

Førstepladsen har fået flere socialdemokrater til tasterne:

”Og til alle de partier, der vil skære ned på velfærden for at 'redde' vores samfund: Prøv at læse de amerikanske begrundelser. Det er netop fordi vi har et socialt sikkerhedsnet, uddannelse af arbejdsløse med mere, sammen med styr på økonomien og et fornuftigt erhvervsklima, vi ligger nummer 1,” skriver transportminister Magnus Heunicke på Facebook.

LÆS OGSÅ: Danmark har verdens bedste pensionssystem.

Og på Twitter skriver erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen:

På andenpladsen ligger Hong Kong, derefter New Zealand, Irland og på femtepladsen nabolandet Sverige.

Du kan læse hele Forbes liste her.

LÆS OGSÅ: Danmark verdens bedste for lønmodtagere.


Flere artikler om emnet

Annonce